Apoteket, Christiansfeld

Christiansfeld blev grundlagt på Struensees anbefaling i 1772 af det mähriske Herrnhutersamfund for at styrke de danske standarder for kvalitet og foretagsomhed. Brødremenighedens apotek blev oprettet i 1783 i bygningen Lindegade 21, der blev opført som et symmetrisk dobbelthus på seks fag i to etager, med indgangsdøre i de yderste fag. Bygningen blev senere udvidet med gavlkvist, portfag ved den vestre gavl og et ekstra vinduesfag ved den østre gavl.

Apoteket ligger på nordsiden af Lindegade, over for Brødrehuset. Apoteket er en grundmuret og okkerkalket bygning i to etager med kælder, gavlkvist, hvidkalket hovedgesims og et teglhængt heltag, der er kvartvalmet mod vest. I rygningen sidder to murede skorstenspiber med sokkel og krave. Mod øst er Apoteket bygget sammen med Lindegade 23. Vinduerne, som er dels torammede, dels dannebrogsvinduer med tværsprosse, er hvidmalede. I de yderste fag findes mod vest en vogngennemkørsel, og mod øst en bred, trefløjet dør med opsprosset overvindue. I det indre er bygningen kendetegnet ved et delvist nyere rumforløb og nyere overflader, herunder støbte gulve. Der er bevaret flere oprindelige fyldingsdøre med beslagværk og gerichter samt en ældre trappe med drejede balustre. På gulvene findes ølandssten og ældre bræddegulve. Flere af lofterne er pudsede. Bygningen har kælder samt en delvist udnyttet loftsetage. Bag bygningen ligger apotekerhaven.

Apotekets miljømæssige værdi knytter sig til bygningen som en særdeles vigtig del af Christiansfelds historiske bymidte, der følger en reguleret byplan med to parallelle gader (Lindegade og Nørregade) forbundet af stræder, en central Kirkeplads og den lidt afsidesliggende kirkegård Gudsageren. Apoteket er, som Brødremenighedens andre bygninger, placeret i husrækken ud til gaden, men adskiller sig fra de øvrige bygninger ved sine kalkede mursider, atypiske gavlkvist og sammenbygning med Lindegade 23. Den miljømæssige værdi knytter sig ligeledes til måden hvorpå Apoteket indgår i det for Christiansfeld væsentlige sammenspil mellem arkitektur og grønne indslag. En haveby, hvor bygningerne er orienteret mod Lindegade og Nørregade, mens de på bagsiden har haver. Dette er tydeligt i Apotekets tilfælde, hvor den bagvedliggende, feltinddelte apotekerhave er blevet genskabt.

Apotekets kulturhistoriske værdi relaterer sig overordnet til bygningen som en fysisk manifestation af det velorganiserede herrnhutersamfunds arbejdsomme, fællesskabsprægede og ydmyge livsholdning. Der er således en nær sammenhæng mellem den reformatoriske frimenigheds religiøse overbevisning og lighedsorienterede samfundssyn, der baserede sig på dygtighed, flid og dydighed, og Apotekets grundlæggende arkitektoniske udtryk og bevarede håndværksmæssige detaljer. Bygningen præsenterer derfor en i Danmark enestående bygningskultur, der er direkte inspireret af Brødremenighedens andre bebyggelser i Europa, herunder Herrnhut i Sachsen, samt af regionale træk fra Slesvig og Sønderjylland.

Hvad angår den særlige byggeskik, ses de Sachsiske træk især i bygningens store, klart afgrænsede volumen samt i det kvartvalmede tag mod øst. Et særligt lokalt og regionalt træk ses i den karakteristiske Flensborgsten, som er anvendt i bygningen. I det ydre svarer bygningens enkle materialeholdning og prunkløse fremtræden uden nævneværdig dekoration, til broderskabets nøjsomme livsholdning. Den efterstræbte orden, disciplin og lighedstanke, viser sig endvidere i det faktum, at bygningen, såvel som byggegrund, haver, gader og den centrale plads, er proportioneret omkring et modulsystem, hvis udgangspunkt er otte Hamburg-alen. Brødremenighedens håndværkere var kendt for produkter af uovertruffen kvalitet, hvilket de i bygningen oprindelige bygningsdetaljer vidner om. I bygningen findes flere oprindelige døre, gerichter, låsekasser og dørgreb, samt en ældre trappe med drejede balustre. I det ydre ses endnu de oprindelige skodder (på besigtigelsestidspunktet nedtaget til istandsættelse), som bygningen blev født med.

Apotekets arkitektoniske værdi ligger i den enkle og ærlige fremtræden med kalkede mursider, gavlkvist og hvid hovedgesims. Den asymmetriske vinduessætning og placering af gavlkvisten, samt de to yderfags forskellige udtryk, bidrager til indtrykket af en bygning, som har gennemgået flere forandringer, uden af den grund at miste sit grundlæggende slægtskab med Brødremenighedens andre bygninger.

Læs videre om

• Harteværket, Kolding
• Lindegade 14, Christiansfeld
• Lindegade 16, Christiansfeld

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen