Aunslev Hospital

Før reformationen i 1536 var stort set al social forsorg et anliggende som den katolske kirke tog sig af. Efter reformationen blev klostrene nedlagt over hele landet, og al forsorg og sygehjælp ophørte. De der ikke kunne klare sig selv var henvist til at tigge, og generelt tiltog kriminalitet og utugt. Kongen udstedte et forbud mod tiggeri, men uden virkning. Velmenende velhavere begyndte at indrette små institutioner, hvor fattige kunne få hjælp, men det var utilstrækkeligt til at dække behovet. Efter indførelsen af enevælden i 1660 blev adelens eneret til at erhverve jord brudt, og en del borgerlige velhavere overtog efterhånden større godser. Dette var også tilfældet med godset Raschenberg, i dag kendt som Juelsberg.

Raschenberg blev i 1742 opkøbt af oldermanden for Odense Kræmmerlaug, Jens Hansen Dreier, der var en meget dygtig handelsmand og velhavende købmand, men som stammede fra en håndværkerfamilie. Jens Hansen Dreier og hans hustru Anna Elisabeth Haman havde held med godsets landbrug og udvidede til stadighed deres jordtilliggende, arealmæssigt nåede godset sit største omfang i deres ejertid. De ejede både jord i Nyborg sogn og Aunslev-Bovense sogn, og efter en stor istandsættelse af Aunslev Kirke med nyt inventar besluttede ægteparret at opføre et hospital til godsets fattige gamle ved siden af Aunslev Kirke. Forbilledet for denne gerning var Vajsenhuset i København som Frederik d. IV (1671-1730) havde ladet oprette til hjælp for forældreløse børn. Mange godsejere efterfulgte kongens eksempel, og på mange af de borgerligt ejede godser blev der opført små ældrehjem, kaldet hospitaler. Alene i de fynske landsogne blev der inden for ca. hundrede år bygget mere end 60 hospitaler.

Jens Hansen Dreier døde i 1753, men hans enke lod planerne om opførelsen af hospitalet fuldføre. Aunslev Hospital stod således færdigt i 1755 og den lille barokbygning blev opført med en mellemgang og fire kamre. Der var plads til seks ældre mennesker i huset, idet de delte kamrene to og to, da hospitalets fundats påskrev, at det fjerde kammer skulle friholdes til bedestue, hvor degnen i Aunslev morgen og aften kom og holdt andagt med de gamle. De gamle mennesker fik foruden husly og tørv udbetalt en mindre pengesum hver uge. Som modydelse havde hospitalets beboere pligt til at holde kirken og kirkegården i pæn stand, foruden naturligvis selve hospitalet. Bag hospitalet var en lille have, hvor beboerne dyrkede grøntsager. Desuden var det skik og brug, at sognets beboere havde lidt godt med til de gamle, når man gik til kirke. Sådanne poser blev hængt på dørhåndtaget til hospitalet. Omkring år 1900 blev hospitalet udvidet med yderligere to værelser i et selvstændigt hus beliggende lige syd for hospitalet, der i dag rummer toilet- og graverfaciliteter. Aunslev Hospitalet fungerede efter sin oprindelige hensigt i to hundrede år. Mod slutningen blev hospitalet en overgang anvendt som husvildebarak, og på et tidspunkt boede der en familie med 11 børn i hospitalsbygningen.

I 1955 overgik hospitalet til Aunslev Kommune, og i 1970'erne blev der indrettet et social-museum i det lille hus, hvor man kunne få et indtryk af den forsorgshistorie, der lå til grund for bygningens opførelse, ligesom et af rummene blev ført tilbage til dets oprindelige udseende med et lille spisekammer i hjørnet. I 1990'erne overgik Aunslev Hospital til Nyborg og Omegnsmuseer, og udstillingen blev herefter åbnet på forespørgsel. I 2005 blev Aunslev Hospital overtaget af menighedsrådet ved Aunslev Kirke. På et fotografi fra 1940 ses det, at der ud over anneksbygningen mod syd også lå en lille udhusbygning, der muligvis rummede das og gruekedel. Endvidere var bagdøren i hospitalet udført som en tofløjet revledør med overvindue.

Aunslev Hospital ligger for enden af den vestre allé, der fører ned til Aunslev Kirke. Hospitalet ligger nordøst for kirken, umiddelbart op ad kirkegårdsdiget.

Aunslev Hospital er en énetages, grundmuret bygning i munkesten med sorttjæret lav sokkel, gulkalkede facader og teglhængt, rødt afvalmet heltag. I rygningen ses en hvidkalket skorstenspibe med sokkel og krave. Hjørnerne fremhæves af hjørnekvadre og øverst afsluttes facaderne af en profileret gesims. Nordsidens to vinduer fremhæves af en forkrøppet indfatning og hovedindgangen af en pilasterbåren, rundbuet fronton, der øverst bærer en lille kugleformet sandstensprydelse. Hoveddøren er en nyere enfløjet fyldingsdør, og over denne ses en sandstenstavle med inskription og våbenskjold. På modstående side er nyere fyldingsdør, og herover er et opdelt overvindue. Foran begge døre ligger en trappesten af granit. Mod syd og nord er vinduerne torammede og smårudede og af varierende alder, mens de mod øst og vest er små, ældre etrammede vinduer. I samtlige sider ses murankre og mod nord er de udformet som årstallet 1755. Samtlige facadedetaljer er hvidkalkede, vinduerne er hvide, mens dørene er lysegrå. Aunslev Hospital har en ældre planløsning med en gennemgående forstue og to kamre på hver side af denne. I forstuen fører en loftlem op til det uudnyttede loftsrum, hvor man kan se de understrøgne tagsten. Bygningen fremtræder med en traditionel materialeholdning med klinker på gulvet i forstuen og bræddegulve i kamrene samt pudsede vægge og lofter. Der er bevaret to skorstene, der går ned på hver side af forstuen, og den østre skorsten er forbundet med to ældre støbejernskomfurer, der er placeret i forstuen. Der er bevaret ældre anverfere og stormkroge, fodlister og fyldingsdøre med greb og gerichter samt et rekonstrueret fadebur med en revledør i det nordøstre kammer.

Den miljømæssige værdi ved Aunslev Hospital knytter sig til bygningens beliggenhed umiddelbart nordvest for kirken og kirkegårdsdiget, hvor hospitalet i samspil med kirkegårdsporten, kapellet og graverboligen udgør et enestående kulturmiljø, som højnes af kompleksets tilbagetrukne placering fra landevejen med de to allébeplantede tilkørselsveje.

Aunslev Hospital har kulturhistorisk værdi, idet bygningen indgår som en vigtig del af fortællingen om oplysningstidens ønske om forsorg af de ældre og fattige. Hospitalets oprindelige funktion er aflæselig i sandstenstavlen over hoveddøren, hvis våbenskjold og inskription "Til Guds Ære Hans Velsignelsers Ihukommelse og de Fattiges Trøst Er Dette Hospital Funderet efter Salig Cancellie Raad JENS DREJERS Villie og Forsæt af hans efterladte Frue ANNA ELISABETH HAMAN Eyere af Raschenberg 1755" er et vidnesbyrd om godsejerparret, som lod hospitalet bygge samt påviser tillige bygningens opførelsesår sammen med murankrene i facaden. Funktionen som hospital er aflæselig i bygningens enkle dimensionering med symmetriske facader omkring en centreret indgangsdør, et helvalmet tag og en skorstenspibe i midten, der lægger sig tæt op ad de samtidige rytterskoler som Frederik IV (1671-1730) lod opføre i første del af 1700-tallet. Hertil kommer bygningens formsprog, der tager afsæt i barokken med det stejle, let opskalkede helvalmede tag og de symmetriske facader med hjørnekvadre, vinduernes forkrøppede indfatninger, den profilerede hovedgesims og den pilasterbårne, rundbuede fronton med en lille kugleformet sandstensprydelse øverst. Selvom Aunslev Hospital i størrelse er en beskeden bygning er den opført som en gedigen grundmuret og repræsentativ bygning. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede oprindelige grundplan med beboelse i stueetagen og opbevaring af tørv på loftet. Hospitalets indretning med en gennemgående forstue og to kamre på hver side af denne og to centralt placerede skorstene er en karakteristisk plantype for 1700-tallets hospitalsbyggeri på Fyn, der ofte var udformet som forholdsvist dybe bygninger. Hertil kommer det genskabte fadebur med et lille vindue, der ligger i hjørnet af det ene kammer, og sammen med de to støbejernskomfurer i forstuen beretter om beboernes beskedne levevis. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de ældre bygningsdetaljer som vinduernes anverfere og stormkroge samt fodlister, fyldingsdøre, greb og gerichter, der understreger bygningens anseelige alder.

Den arkitektoniske værdi ved Aunslev Hospital knytter sig til den fritliggende og velproportionerede bygningskrop med den kvadratiske grundplan og det helvalmede heltag med skorstenspiben i rygningen, der giver bygningen en helstøbt fremtræden. Hospitalet har en enkel, men monumental fremtoning med de ubrudte tagflader og de symmetriske facader, der er udstyret med elegante detaljer. Facadens opbygning med hjørnekvadre, vinduesindfatninger og den centralt placerede og markante hovedindgang med pilastre og fronton sikrer, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte og tildeler samtidig bygningen et harmonisk, raffineret og lettere herskabeligt udtryk.

I hospitalsbygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den traditionelle materialeanvendelse og til de skrå vindueslysninger, som optimerer lysindtaget gennem de dybe muråbninger.

Læs videre om

• Holckenhavn, Vindinge
• Mads Lerches Gård, Nyborg
• Sentvedvej 1, Ørbæk

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen