Bækkeskov, Everdrup

Bækkeskov blev opført i årene 1796-98 af den engelske købmand Charles Selby, der samme år som han påbegyndte opførelsen af Bækkeskov blev ophøjet til dansk baron. Den isoleret beliggende hovedbygning er opført i nyklassicistisk stil, næsten som et engelsk landsted. Den pengestærke mand formåede at udnytte stedets naturidyl til fuldkommenhed. Det faldende terræn mellem skovbrynene blev omskabt til en udstrakt, landskabelig have med søer, kaskadeanlæg og små lysthuse. I nærheden af hovedbygningen blev opført en elegant herskabsstald og et særligt billardhus, de øvrige avlsbygninger derimod blev opført et godt stykke væk fra hovedbygningen. Charles Selby oprettede aldrig noget baroni, selvom opførelsen af Bækkeskov og erhvervelsen af Sparresholm i 1799 måske kan opfattes som et skridt på vejen. Englænderkrigene satte den engelskfødte baron i en vanskelig situation, og han afhændede Bækkeskov allerede i 1805 og vendte hjem til England. Bækkeskov har i nyere tid fået egen selvstændig tilkørsel fra nord, i modsætning til den oprindelige ankomstvej mere direkte fra ladegården. Ved arkitekt Jens Ingwersens ombygning i årene før 1920, fik vestgavlen en ny trappe med brede trin som blev opført vinkelret på bygningen, modsat den oprindelige toløbstrappe, der stadig ses på østgavlen. Samtidig blev der ligeledes etableret en udgang i havefacaden til det, af Ingwersen og landskabsarkitekt Edvard Glæsels, bombastisk udformede terrasseanlæg mod syd i hele husets længde. Hvilket igen blev ændret og afdæmpet af havearkitekt G.N. Brandts omlægning i årene 1943-45. Bækkeskovs indre blev moderniseret af Jens Ingwersen, og siden af Else Trock-Jansen ved arkitekt Ernst Kühn i 1943-45. Det vægfaste udstyr er i vidt omfang fornyet, men original er dog den østre hovedtrappe og havesalens to smukke kaminer af grå norsk Gellebæk-marmor.

Herregården Bækkeskov ligger omgivet af skov og marker med udsigt over Præstø Fjord, og hovedbygningen ligger solitært i den store, parklignende have. Avlsbygningerne ligger et par kilometer sydøst for hovedbygningen. Hovedbygningen er opført i to etager over en høj kælder med let opskalket valmtag, der er hængt med blåglaserede tegl. I tagfladen ses både kviste med let buet afslutning og småsprossede vinduer samt små halvrunde kviste med cirkulære vinduer. I rygningen er der fire murede skorstenspiber med sokkel og krave. Bygningen er opført i blank mur af smalle, mørkt brændte, næsten violette teglsten og har sokkelkvadre af sandsten. De brede hjørnepartier står fuget à refends, og facadernes mellemliggende del ligger let tilbagetrukket under den kraftige gesims. Havesiden er yderligere udsmykket af fire kanellerede pilastre med jonisk kapitæl samt af en frise med motivet løbende hund. Hovedbygningen har to hoveddøre, mod henholdsvis øst og vest, og de indrammes af portaler med konsolbårne frontoner, der ligesom de øvrige udsmykninger er af sandsten. De høje hoveddøre er tofløjede fyldingsdøre malet i grønlige nuancer. Hovedbygningen har to forskellige hovedtrapper: mod vest er en nyere ligeløbstrappe af granit, placeret vinkelret på bygningen og mod øst er den oprindelige, dobbelte granittrappe af sandsten. Begge trapper flankeres af høje sandstenslygtepæle. Bygningens vinduer er alle hvidmalede og udført som store skydevinduer af engelsk type. Indvendigt er den oprindelige planløsning i store træk bevaret med trapperum i gavlene og stuer en suite i stueplan med døre en-filade, samt en midterkorridor med værelser til begge sider i kælderetagen, på første sal og i tagetagen. Mod øst er den oprindelige dobbeltløbstrappe bevaret. Bækkeskov er indrettet med nyere køkken i stueetagen og badeværelser, men i kælderen findes et ældre køkken fra tiden lige før Anden Verdenskrig. I kælderen udgøres gulvene af ølandsfliser, og vægge og gulve fremtræder pudsede. I stueetagen er der bræddegulve, parketgulve og stenflisegulve. Vægge er pudsede ligesom lofterne, der udsmykkes af en bred hulkehlsstuk samt stukrosetter. De vægfaste elementer, herunder brystningspaneler, lysningspaneler og radiatorsjkulere er i vidt omfang fornyet, ligesom stukken med tandsnitsmønster øverst i det vestre trapperum. Ligesom der i spisestuen ses en ny trompe l'oeil. I havestuen ses dog to oprindelige marmorkaminer. I tagrummet, som er ét stort rum, ligger et parketgulv og her er fast undertag.

Bækkeskovs miljømæssige værdi knytter sig til herregårdens unikke beliggenhed, hvor den solitære hovedbygning ligger med væsentlig afstand til avlsbygningerne. Hertil kommer det kuperede og skovbræmmede terræn, der stiger op mod hovedbygningen samt den omgivende parklignende have, hvorfra der er en vid udsigt over, skov, marker og Præstø Fjord.

Den kulturhistoriske værdi ved Bækkeskov knytter sig til, at det er et enestående eksempel på en herregård opført efter de engelske idealer om boligen i det fri, midt i en stor landskabelig have, hvor hovedbygningen ligger fjernt fra ladegårdens hverdag, larm og lugt. Endvidere knytter den kulturhistoriske værdi sig til, at Bækkeskov med sin arkitektur er et enestående vidnesbyrd om samtidens store interesse for de engelske villa-anlæg. Arkitekturen er, trods sit engelske præg, ikke så langt fra samtidens danske bygningskunst, og der er ligheder til C.F. Harsdorffs udformning af københavnske palæer. Det er dog atypisk, at det er havesiden, som er den fremhævede og detaljerige facade, der i øvrigt vender væk fra adgangsvejen. Denne er ikke er ført ind på herregården på traditionel vis, men i stedet så den fører hen til vestgavlen. Tillige er det utraditionelt, at der er to, oprindeligt helt ens, indgangspartier.

Arkitektonisk fremtræder Bækkeskov som en bred, kraftfuld og sluttet bygningskrop med klart afgrænsede former, en enkel farvesætning og en prunkløs, men særdeles virkningsfuld detaljering, der kulminerer i de fremhævede refendfugede hjørner og havesidens pilastre og frise. De brede hjørnepartier danner sammen med den kraftige hovedgesims og den sokkellignende, høje kælder et rammeværk om bygningens store, velformede blok. Endvidere er der værdi i bygningens gennemgående symmetri og den taktfaste vinduesrytme samt i den store tagflade, der understøtter bygningens velproportionerede, afmålte og særdeles karakterfulde fremtræden. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til den næsten oprindelige planløsning med trapperum i gavlene og stuer en suite omkring en gennemgående midterskillevæg med fløjdøre placeret en-filade, samt midterkorridoren på de øvrige etager. Hertil kommer de oprindelige bygningsdele og detaljer, herunder dobbeltløbstrappen, marmorkaminerne, de en- og tofløjede fyldingsdøre samt stukkatur. Endvidere er der værdi i den gennemgående, traditionelle materialeholdning, der binder rummene visuelt sammen samt det enkle formsprog, som de mange nyere bygningsdele er udført i. Endvidere er der arkitektonisk værdi ved den unikke i måde, hvorpå det omkringliggende terræn og haven trækkes med helt ind i bygningens stuer, hvilket især opleves i havestuen, der har ekstra lave vinduesbrystninger. Hertil kommer at bygningen indvendig er meget lys og venlig, idet de store vinduer tillader store mængder af lys at strømme ind i rummene.

Læs videre om

• Glumsø Præstegård
• Kompagnistræde 3, Næstved
• Rønnebæksholm, Grundtvigs Pavillon

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen