Glumsø Præstegård

Glumsø Præstegårds kulturhistoriske værdier knytter sig til gårdens intakte relationer til kirken og landsbyen samt den imponerende størrelse, der fortæller om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, og vidner om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender. I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner som næsten intakte, idet det grundmurede stuehus med opsprossede vinduer, midterpartier og mange skorstene tydeligt adskiller sig fra avlslængernes ganske få åbninger i bindingsværksmurene. Hertil kommer det egnskarakteristiske, overkalkede bindingsværk som bidrager til et formfuldendt, historisk udtryk. I det indre har stuehusets enkelte bevarede ældre døre, beslag, gerichter, greb og få loftsbjælker kulturhistorisk værdi. Hertil kommer avlslængernes staldinventar og vaskerummet med gruekedel.

Glumsø Præstegård ligger i tilknytning til Glumsø Kirke og de fire længer omslutter et kvadratisk gårdrum. Nord for gården ligger marker, og syd for et frodigt haverum. Præstegårdens længer er alle i en etage. Stuehuset ligger frit mens de tre resterende længer er bygget sammen. Stuehuset er grundmuret over en sortmalet kampestenssokkel. Muren er hvidkalket med en enkelt profileret gesims og det stråtækte tag er halvvalet, med kragetræer i mønningen, samt to rundbuede kviste på hver side og tre hvide skorstene. Bygningen har et fremskudt midterparti over tre fag, der mod gården er afsluttet med gavltrekant og mod haven af en rundbue. Alle vinduer er nyere hvidmalede, torammede vinduer i kopi af de gamle. Mod gården findes to ældre fyldingsdøre, placeret på hver side af midterpartiet, med tilhørende granittrapper. Begge døre er malet i røde og grønne farver. Havedøren, som er placeret i midterpartiet, er indrammet af en grønmalet portal. Selve døren er en hvidmalet fyldingsdør med glaspartier. I det indre har stuehuset en planløsning med stuer og mindre værelser mod haven, og mod gårdspladsen kontor, bad og nyere køkken. Tagetagen er udnyttet mod vest, mens det står uudnyttet mod øst. Mange overflader er nyere. De ældre bevarede bygningselementer er fyldningsdøre, gerichter, paneler og loftsbjælker i stuerne. De tre sammenbyggede avlslænger er alle overkalkede bindingsværksbygninger med gennemstukne bjælkeender. Fodremmen står på en delvist synlige kampestenssokkel og de stråtækte tage er opskalket samt har mønning og kragetæer. De to sidelænger har halvvalm ved de fritstående gavle, mens gavlene på den midterste længe har lodrette brædder i gavltrekanterne. Østlængen har nyere, traditionelle, opsprossede, hvidmalede vinduer, i stort set alle fag mod gården. De øvrige langsider har enkelte ældre, småsprossede, hvidmalede vinduer og flere sortmalede revleporte, døre og lemme. I vestlængen findes et smal lang høgab over en tofløjet port. Den østlige længe er indrettet til konfirmandstue. Her er åbent op til kip, og både overflader og ruminddeling er nyere. Den nordlige længe er indrettet med mindre køkken, toiletter og kontor mod øst mens den resterende del har ældre overflader, og bruges i dag til opbevaring. Den vestlige længe har bevaret mange traditionelle overflader og indeholder stald, garage og i gavlen et vaskerum med gruekedel.

Glumsø Præstegårds miljømæssige værdier relaterer sig til de fire længers overordentlig helstøbte fremtræden, samt gårdspladsen med en delvis bevaret pigstenbelægning, og den parklignende have. Dertil kommer det omkringliggende, særdeles velbevarede kulturmiljø som domineres af kirke med kirkegårdsmur, kirkegården og markerne. Avlslængerne kan tydeligt ses over markerne fra den nærved liggende hovedvej, hvilket giver præstegården en markant fremtræden i landskabet.

Glumsø Præstegårds kulturhistoriske værdier knytter sig til gårdens intakte relationer til kirken og landsbyen samt den imponerende størrelse, der fortæller om præsteembedets tidligere sociale og økonomiske status, og vidner om præstestandens historiske bibeskæftigelse som landmænd med større jordtilliggender. I det ydre fremtræder præstegårdens historiske funktioner som næsten intakte, idet det grundmurede stuehus med opsprossede vinduer, midterpartier og mange skorstene tydeligt adskiller sig fra avlslængernes ganske få åbninger i bindingsværksmurene. Hertil kommer det egnskarakteristiske, overkalkede bindingsværk som bidrager til et formfuldendt, historisk udtryk. I det indre har stuehusets enkelte bevarede ældre døre, beslag, gerichter, greb og få loftsbjælker kulturhistorisk værdi. Hertil kommer avlslængernes staldinventar og vaskerummet med gruekedel.

Arkitektonisk fremtræder Glumsø Præstegård som et velbevaret, sluttet og meget homogent anlæg, samlet omkring den kvadratiske gårdsplads. De mange lange, ubrudte tagflader og det overkalkede bindingsværk samler bygningerne visuelt og giver den traditionelle arkitektur et formfuldendt, ensartet udtryk. Anlæggets detaljering er gennemgående enkel, og de særlige detaljer begrænser sig primært til stuehusets hvidmalede vinduer og døre, der både æstetisk og funktionelt modsvarer avlslængernes sorte døre, lemme og porte. Desuden styrker de fremhævede midterpartier bygningens proportioner ved en enkel tredeling af de mange fag. Samtidig fremstår den sortmalede sokkel meget markant og løfter bygningen over terræn, hvilket gør udtrykket mere let. Dørene markeres på facaden ved de stærke farver og på havesiden med den kraftige portal med dekorerede udskæringer omkring havedøren.

Læs videre om

• Gunderslevholm
• Snesere Tromlehus
• Tybjerggård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen