Bøndernes Egehoved ligger mellem Præstø og Roneklint ud mod Præstø Fjord. En del af området er skov bevokset, og der er lysåbne, kvæggræssede overdrev. Ud mod fjorden ligger strandenge. Helt tilbage i 1926 blev 10 ha fredet af ejeren, Nysø Gods. Formålet var at bevare det karakteristiske skovgræsningslandskab og de gamle løvtræer, især eg. Det fredede landskab viser et lille glimt af, hvordan en stor del af det sydsjællandske landskab så ud, før landbo og skovreformerne i slutningen af 1700-tallet ændrede landskabet markant: et lysåbent skovgræsningslandskab med store gamle egetræer, vandhuller, små tornede krat og blomstrende overdrev med myretuer. Bøndernes Egehoved er en del af Natura 2000-området omkring Præstø Fjord.
Naturmæssigt er Bøndernes Egehoved mest kendt for sin bestand af løvfrø. Løvfrøen havde her en af sine sidste tre sjællandske bestande. Fra 1980’erne og frem kom der fokus på bestanden, som kun talte få individer. Siden da er der gjort en stor indsats for at bevare frøerne. Forskellige projekter har genskabt over 20 vandhuller i området, og løvfrøbestanden tæller nu flere hundrede individer.
Bøndernes Egehoved er en af de absolut bedste lokaliteter for truede svampe i Vordingborg Kommune. Hele 23 rødlistede arter er registreret, heraf 11, der vokser på dødt ved. Den mest sjældne er æblepig, som man troede var uddød i Danmark, indtil den blev fundet her i 2003. På overdrevene er der fundet skarlagen vokshat, tægevokshat og gråblå rødblad.
Ud over store slåen- og brombærkrat omfatter plantelivet også en række forårsblomster, fx den forholdsvis sjældne liden lærkespore. På strandengene vokser desuden jordbærkløver, strandasters og samel. I 2017 blev der registreret ti arter af flagermus i området, bl.a. de sjældne damflagermus og bredøret flagermus. Der er iagttaget 115 forskellige fuglearter i skoven og de omliggende åbne områder. Blandt ynglefuglene er stor skallesluger.
