Bøssemagergade 58 A-C, Hellebæk

Efter Kronborgs opførelse i 1585, satte Frederik den Anden gang i et omfattende kanal- og dæmningsarbejde omkring Hellebæk. Da Christian den Fjerde kom til magten udbyggede han området i 1598 med en vanddrevet hammermølle og få år efter et tilhørende kanonstøberi. I 1743 købte regimentskvartermester Stephan Hansen møllen og under hans ledelse voksede produktionen. I 1765 købte kongen anlægget, og den nuværende hammermølle blev opført. Dog kom møllen allerede får år efter igen i privateje, da familien Schimmelmann købte anlægget i 1768. H.C. von Schimmelmann fik i 1770'erne bygmester Schram til at opføre mesterboligerne med kombinerede værksteder langs Bøssemagergade til deres udenlandske bøssemagere. Bygningerne var opdelt således, at der boede to bøssemagermestre i midten af husene, mens deres værksteder lå placeret i gavlene.Anlægget bestod blandt andet af et proberhus, (hvori probering, dvs. afprøving/godkendelse af geværløbene fandt sted), herefter lå den første bygning, Bøssemagergade 24 med facaden mod Skolestien. De næste længer (nr. 26 til nr. 36), med facaderne ud mod Bøssemagergade var selve mesterboligerne og blev i folkemunde kaldt Tallerkenrækken. Den smalleste af længerne (nr. 40 og nr. 38) blev kaldt Skæftergården, denne bestod af mindre boliger til skæftemagerne, og de tre små huse bagved rummede værksteder til skæftemagerne. Hele anlægget omkring møllen gav grundlag for vækst, og Hellebæk by voksede markant fra slutningen af 1700-tallet. Da geværfabrikken lukkede i 1870 blev Hellebæk Klædefabrik omdrejningspunkt for byens nye industri, og de tidligere værksteder, der havde ligget i forbindelse med mesterboligerne blev omdannet til boliger.

Bygningen ligger i udkanten af Hellebæk tæt på skoven og den gamle Hammermølle og mølledam. Bygningen er én ud af i alt seks store forhuse og tre mindre baghuse, der udgør de tidligere boliger og værksteder, der hørte til Kronborg Geværfabrik. Bygningerne ligner hinanden i form, materialer og farver. Bygningen, Bøssemagergade 58 A-C, er opført i én etage af pudset, gulkalket grundmur på en sorttjæret sokkel, og afsluttes af en gulmalet sugfjæl og et halvvalmet tag af røde teglsten. I tagfladen ses en række små nyere tagvinduer mod gaden, mens der i gårdsidens tagflade findes en nyere, stor kvist samt store, nyere tagvinduer. I tagrygningen sidder i alt fire skorstenspiber opført i rød, blank mur med både sokkel og krave. Bygningen har rødmalede, revledøre, der enten er ældre eller udført i kopi heraf. De ældre døre har tillige ældre greb, beslag og hængsler. Bygningen har småtopsprossede vinduer, der alle er torammede og udført på traditionel vis, enkelte er ældre mens flere er nyere og udført med koblede rammer. I det indre er bygningen opdelt i mindre lejligheder, hvis grundplan varierer, men har grundlæggende ens træk, eksempelvis at stuerne ligger mod gaden og køkkenerne og badeværelser vender mod gården, mens der på tagetagen er værelser. Spidsloftet er uudnyttet. Materialerne varierer mellem nyere og ældre, det samme er gældende for bygningsdetaljerne, hvor enkelte ældre døre er bevaret.

Den miljømæssig værdi består i det intakte miljø af gule homogene længer langs Bøssemagergade, som sammen med mindre udhuse, hammermøllen, mølledammen og Proberhuset, i dansk sammenhæng, udgør et enestående og meget tidligt industrimiljø. Bygningerne set i en sammenhæng vidner således om en langvarig produktion af våben i forbindelse med Danmarks krige gennem næsten 300 år.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens udtryk, der harmonerer med de øvrige bygninger i gaden. Bygningernes relativt ensartede fremtræden i proportioner, form, materialer og farver, vidner tydeligt om deres tidligere sammenhæng i det store anlæg. De enkle facader uden bemærkelsesværdig udsmykning og de mange skorstenspiber afspejler bygningernes oprindelige funktion som arbejderboliger og værksteder. Hierarkiet mellem arbejderne på fabrikken er stadig aflæseligt i proportioner og de enkelte detaljer på de næsten ens længer. Mesterboligerne skiller sig ud fra de øvrige længer, idet de er lidt bredere og har en profileret trægesims samt bredere og rigere udsmykkede hoveddøre med stentrapper samt kviste i tagfladen. Mens de boliger, der tidligere har været tænkt til de lavere rangerende arbejdere, herunder Bøssemagergade 58A-C, kun har en simpel sugfjæl og revledøre uden trapper samt en tagflade uden kviste. Således er det de små detaljer, der trods det overordnede ensartede udtryk, viser den tidligere forskel i rang og stand.Hertil kommer de bevarede ældre småtopsprossede vinduer med et lag glas, de ældre revledøre med bevarede greb og beslag, der vidner om bygningens alder. Det samme gør sig gældende for de bevarede ældre bygningsdele, herunder blandt andet konstruktion og døre i bygningens interiør.

Den arkitektoniske værdi for Bøssemagergade 58 A-C knytter sig til den velproportionerede bygningskrop, som domineres af det høje, stejle tag med ensartede, delvist ubrudte tagflader. Bygningens arkitektoniske udtryk er tillige arrangeret omkring enkle horisontale linjer, der især skyldes den sorte sokkel, sugfjælen og rækken af ens vinduer. Det arkitektoniske udtryk styrkes af den enkle farvefoldning, hvor de røde døre og vinduer markerer sig i den gule mur, samtidig med at de harmonerer med de røde tagflader.

Læs videre om

• Ankeret, Helsingør
• Sophie Brahesgade 6
• Spæths Gård, Helsingør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen