Ankeret, Helsingør

Samtidig med indførelsen af Øresundstolden i 1425 opførte Erik af Pommern borgen Krogen på den yderste del af næsset for bedre at kunne håndhæve sin kongelige myndighed og sikre gode betingelser for opkrævningen af tolden. I 1577 lod Kong Frederik d. 2 Krogen nedrive og opførte i stedet det nuværende Kronborg. Erik af Pommern udlagde også byplanen, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige firkantede karreer. Karreerne har været lette at opdele i gode byggegrunde; med smalle grunde, der kunne anvendes til gavlhuse med side- og baghuse, samt brede grunde til huse med langsiden mod gaden. Fra byens centrale gade, Stengade, anlagde man en række smalle stræder ned mod stranden, hvor Strandgade senere blev anlagt. I dag er husrækken på Strandgade et eksempel på, hvordan velhavende borgere havde råd til at opføre prægtige bygninger. Den prægtige bindingsværksgård, Strandgade 27, er det ældste daterede bindingsværkhus i Helsingør. Ejendommen har været beboet af flere færgemænd. Den har også rummet værtshuset Peter i Ankerets Datter eller "Ankeret", som eksisterede i mange år. Værtshusholderne var i reglen gamle, udtjente skippere, der havde opgivet livet til søs og slået sig ned på landjorden. Den glatte side uden udkragning og knægte mod Skyttenstræde tyder på, at bygningen har været mindst et fag længere mod syd, og er blevet afkortet ved en udvidelse af Skyttenstræde. Bygningen var i en elendig tilstand i 1930'erne og meget tæt på nedrivning. Til alt held ønskede et flertal i byrådet at bevare bygningen, og kommunen overtog ejendommen i 1936. Den blev nænsomt restaureret i 1941 af arkitekterne Volmar Drosted og Aage Roussell. Ved denne lejlighed blev den hvide kalkning på både tavl og bindingsværk, over-stok-og-sten, bibeholdt. Men bygningen har formentlig i sin tid været kalket i flere forskellige farver.

Hjørnehuset, Strandgade 27, ligger markant på hjørnet af Strandgade og Skyttenstræde. Bindingsværksbygningen er syv fag mod Strandgade og seks fag mod Skyttenstræde, og i to etager. Huset er opført på den sædvanlige måde for huse fra det 16. århundrede med stokværksfremspring til gaden og gennemgående højstolper til gården. På gadesiden lukkes af mod taget med en stor, profileret trægesims, mens der mod gården er en simpel sugfjæl. Taget er et teglhængt heltag med helvalm mod Skyttenstræde. Her er en taskekvist med sortmalede revleluger og i rygningen er en stor, blokformet køkkenskorsten med sokkel.

Egebindingsværket og tavlene er kalket hvide; vinduer og døre er malet hvide. Over dørfaget i Strandgade er indskåret årstallet 1577 i det bevarede stykke tømmer, der engang var porthammeren. En mindetavle i det yderste hjørnefag fortæller Peter i Ankerets Datter 1577. Mod Strandgade bæres det fremspringende stokværk af knægte af den helsingørske type, der er udformet som antikke volutkonsoller og dekoreret med udskårne akantusblade. Det må formodes, at et hjørnehus som dette, også har haft en knægtdekoreret side mod Skyttenstræde, men denne facade er i dag uden dekoration og fastholdes eller bæres i stedet af to ankre på den øvre etages fodrem. På den øvre etage har bjælkelaget gennemstukne bjælkeender, skønt enderne i dag er bortskåret på gadesiden, men bevaret på gårdsiden. Bjælkelaget ligger et stykke under taget, og skaber dermed et styrtrum på knap en meter inden topremmen. Tagværket er for en pæn del oprindeligt, med to kongestolper og en lille langstol, men der er også en del udskiftede spær og reparationer fra en istandsættelse i 1943. Der er banevareundertag.Der har oprindeligt været et portfag over to fag, hvor det nuværende dørfag er det ses både af, at den midterste knægt er kort, men også inde i huset og på bagsiden ses de krumme skråstivere i den tidligere portgennemkørsel. Vinduerne har nye rammer, men er for en stor del fra 1700-årene. Mod Skyttenstræde er der et sæt skodder, og et vindue mod Strandgade har også et indvendigt gliphagebeslag til nu fjernede skodder. Bag den enfløjede hoveddør, som er en glat dør med (fornyet) pålagt Louis-Seize dekoration, er der en gennemgående forstuegang til gården. Fra forstuegangen er der også en meget gammel ligeløbstrappe til overetagen, der følger nabogavlen, som krænger sig faretruende ind i forstuen, slår mave. Planen er ens på begge etager: fra forstuen er der adgang til to stuer mod gaden og bagtil mod gården køkken og kammer samt toilet/bad bag køkkenet. Der er også adgang til loftet fra trapperummet. Rummene er enkelt udstyrede: indvendige vægge med bindingsværk, den langsgående drager i loftet er synlig og ligger af på en trækonsol i gavlen mod Skyttenstræde, ligesom bjælkelagene er synlige, med listedækkede brædder imellem, nyere trægulve, tofyldingsdøre med fladstaf og med spor efter kasselåse eller med klinkefald, flere med ovale ruder i øverste fylding og har enten bukkehornshængsler eller indstukne hængsler, svungne senbarokke indfatninger samt naturligvis revledøre, enkelte meget gamle, opbygget af tre brædder, men også enkelte fornyede. I køkkenet i stuen er den store køkkenskorsten åben, men inventaret nyere. I køkkenet i overetagen er et ældre køkken med trækøkkenbord og udslagsvask samt knægtbårne hylder og en tallerkenrække langs væggene bevaret. Alderen på disse elementer er dog næppe særlig høj. Også her er køkkenskorstenen åben, men pladsen optages af varmestyringsanlægget. Vinduerne er torammede med seks ruder i rammerne, mod gaden muligvis fra perioden omkr. 1800, flad lodpost med trekvarstaffer på hjørnerne, mens det mod gården hovedsagelig er hulpostvinduer, som må dateres til sidste halvdel af 1700-årene. I trapperummet foroven er et enkelt rundpostvindue bevaret, men rammerne er meget nyere. Der er bevaret en del meget gamle hjørnebånd og stabler på vinduerne. En helt ny revledør fører fra trapperummet i overetagen ud til en lille træaltan i gården. Bygningen ejes af Helsingør kommune og lejes ud som bolig.

Som den københavnske Strandgade var også Strandgade i Helsingør en gade med oprindeligt kun én husrække, der vendte ud mod byens havn. Her blev skibene lastet og losset ud for de mange købmandsgårde, og gennem disse samt de mange småstræder foregik den videre varetransport til byens hovedstrøg, Stengade, der altså på en måde fungerede som bagstræde til Strandgaden. Karrernes nuværende matrikelskel afspejler tydeligt de oprindelige, middelalderlige grunde, der som smalle strimler strakte sig fra gade til gade. Nær byens sydvestlige udkant, hvor Strandgades mere ydmyge del er, ligger Strandgade 27 og da denne del af Strandgade har adskillige bindingsværkshuse, både store og små indgår Strandgade 27 på fornem vis i disse sammenhængende, historiske omgivelser.

Bygningen har stor kulturhistorisk værdi i kraft af sin byggeteknik, sine ældgamle byggematerialer og indretning, der stadig har hovedtrækkene fra den tidligste tid bevaret. Bygningen er én af Helsingørs mange, meget gamle bindingsværkshuse, som har fungeret som bolig og erhverv gennem århundreder. De ændringer, der er foretaget af portfaget til indgangsfag er stadig aflæselig, ligesom gadeniveauets bestandige voksen gennem tiden kan ses på bindingsværkets efterhånden næsten skjulte fodrem.

Bygningens arkitektoniske værdi ligger hjørnebygningens store, hvide korpus, hvor bindingsværkets udkragede stokværk giver relief og dekoration til facaden, som ellers kun brydes af de mørke vinduesbånd. Det store og stejle tag, der næsten har samme højde som huset, kan opleves fra flere vinkler, fordi bygningens placering på et hjørne og ud mod en forskydning i gaden gør det muligt at komme på afstand af bygningen. Det er en arkitektonisk værdi, at bindingsværket og tavlene er kalket i samme farve.I det indre er det rummenes enkelhed, de traditionelle materialer, få farver, de enkle rumforløb, der lægger sig omkring den store, centralt placerede køkkenskorsten og de gamle snedkerdetaljer fra 1700-, og 1800-årene, der er væsentlige arkitektoniske værdier. Særligt skal fremhæves den usædvanligt krummede ligeløbstrappe i forstuen, som er et stykke enkelt, men gedigent snedkerarbejde, der yderligere har spor af slid og brug, hvilket forhøjer oplevelsen af ælde og tradition. I tagrummet er de bevarede dele af langstolskonstruktionen med tilhørende tømmernummerering fra slutningen af 1500-årene en væsentlig arkitektonisk værdi.

Læs videre om

• Bøssemagergade 60, Hellebæk
• Strandgade 31, Helsingør
• Toldkammeret, Helsingør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen