Strandgade 31 ligger på Strandgade 31 i Helsingør Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Samtidig med indførelsen af Øresundstolden i 1425 opførte Erik af Pommern (1382-1459) borgen, Krogen, på den yderste del af næsset for bedre at kunne håndhæve sin kongelige myndighed og sikre gode betingelser for opkrævningen af tolden. I 1577 lod Kong Frederik II (1534-1588) Krogen nedrive og opførte i stedet det nuværende Kronborg. Erik af Pommern udlagde også byplanen, hvis hovedstruktur er bevaret til i dag, og som er kendetegnet ved en regulær inddeling i nogenlunde regelmæssige, firkantede karréer. Karreerne har været lette at opdele i gode byggegrunde; med smalle grunde, der kunne anvendes til gavlhuse med side- og baghuse samt brede grunde til huse med langsiden mod gaden. Fra byens centrale gade, Stengade, anlagde man en række smalle stræder ned mod stranden, hvor Strandgade senere blev anlagt. I dag er husrækken på Strandgade et eksempel på, hvordan velhavende borgere havde råd til at opføre prægtige bygninger. Forhusets opførelsesår er vanskeligt at fastslå, men det er nok ældre end 1736, da der i gårdfacaden er højstolper med gennemstukne bjælkeender i begge etager, hvilket tyder på en høj alder. Det samme gælder kælderen, hvis bærende konstruktion kunne være fra 1600-årene. Bygningen beskrives i 1782 som to etager høj. Imellem 1847 og 1850 bliver bygningen forsynet med en kvist og det må betyde, at der bliver indrettet bolig i tagetagen. Sidehuset kan ligeledes følges tilbage til tiden før 1736, hvor bygningen beskrives som et bindingsværkshus i en etage, som er tolv fag langt. Mellem 1817 og 1827 bliver fem af fagene forhøjet til to etager, og i 1850 bliver de øvrige syv fag forhøjet med en etage, samtidig med at de bliver omsat i grundmur.

Beskrivelse

Strandgade 31 ligger med facaden langs Strandgade og indgår i bindingsværkshusrækken på stedet med begge gavle op mod nabohusene. Bygningen består af et forhus i bindingsværk på syv fag i to etager med en frontkvist over tre fag og et sidehus på ni fag i to etager. Der er to lejligheder i forhuset og to i sidehuset. Over en høj, muret og sorttjæret kælder står forhuset med et enkelt dørfag og vinduer i samtlige øvrige fag. Bindingsværket er af eg og er kalket rød over stok-og-sten, det vil sige over træ og tavl. Taget er et heltag af røde tegl og op mod bagvæggen står en høj, blokformet skorsten i moderne røde mursten. Facaden opdeles mellem etagerne af en nyere, profileret trægesims og under taget er yderligere en flerledet trægesims. Begge er hvidmalede. Det samme gælder vinduerne, som er torammede med seks ruder i stueetagen og kvisten og firerammede med to ruder i underrammerne på første etage. Hoveddøren er en klassicistisk, tofløjet dør med tre fyldinger og dobbelte slaglister. Over døren er et overvindue med krydsprosser. Endelig er der to, hvidmalede, lodretstillede luger, der lukker for en trappe ned til kælderen. På gårdsiden er forhuset kun synligt i tre fag, da sidehuset dækker resten. Her ses højstolper med en noget rodet tømmernummerering. Et gammelt vindue med tolv ruder i rammerne sidder i dørfaget, hvor en ny dør med fire ruder giver adgang til gården fra den gennemgående forstuegang. Umiddelbart inden udgangen til gården løber en enkel ligeløbstrappe af træ op til førstesalen, som nok skal dateres til ombygningen i 1871-1827. Trapperummets væg har fremdraget bindingsværk, men trappen er i øvrigt inddækket mod forstuen af perlestavsbrædder.

Sidehuset, som er to etager højt, har op mod forhuset fire fag bindingsværk, men fortsætter herefter i grundmur og puds, således er den frie gavl inde på grunden muret og pudset. Hele sidehuset står rødkalket med hvide, nye vinduer og døre. Sidehuset har en lejlighed i stueetagen og en lejlighed på første etage, som også udnytter tagetagen. I det sidste fag af sidehusets bindingsværksdel er en ny dør, som giver adgang til et trapperum med en halvsvingstrappe, som betjener ikke bare de to lejligheder i den grundmurede del af sidehuset, men også de to køkkener, der hører til forhusets lejligheder. Trappen må være kommet til mellem 1817-1827, da sidehusets blev forhøjet. Bagvæggen i trappen har fremdraget bindingsværk. Til venstre for dørfaget er en nedgang til kælderen, dækket af to skråtstillede, sortmalede kælderlemme. Kælderen, som fører ind under hovedhuset, har vægge af en blanding af kampesten og mursten med en muret bænk og teglgulv af ubestemmelig alder. Bjælkerne har flere understøtninger, som består af relativt korte egestolper (fuldtømmer), stillet på en sten. En enkelt stolpe har skråstivere og en overligger; en konstruktion, der tyder på en høj alder. Gårdrummet er lagt med mursten på fladen, men langs bygningerne er der pigsten.

Forhusets tre lejligheder har adgang fra trappen i forstuegangen, men da lejlighedernes køkkener ligger i de første bindingsværksfag i sidehuset, er der også udgang til en trappe midt på sidehuset. Boligerne er præget af enkle vægge, her og der med fremdraget bindingsværk, pudsede, glatte lofter og ældre, men ikke oprindelige bræddegulve. I køkkenerne er køkkenildstederne bevaret, i stueetagen med hammer og hjørnestøtte af smedet jern. De indvendige døre er for en del tofyldingsdøre fra 1700-tallets slutning, men der er også trefyldingsdøre fra 1800-tallets midte, samt ældre revledøre til små køkkenskabe og nicher.Den grundmurede del af sidehuset indeholder, som nævnt, to lejligheder, den øverste med adgang til tagetagen. Væggene fremstår pudsede, lofterne glatte, midtskillevæggen er på begge etager med fremdraget stolpekonstruktion og udtagne tavl. Gulvene er alle nyere, bortset fra på tagetagen. Trappen op til tagetagen er nyere. De indvendige fyldingsdøre og vinduer er alle nye. Vinduerne er dog i en traditionel udførelse med koblede rammer.

Miljømæssig værdi

Som den københavnske Strandgade var også Strandgade i Helsingør en gade med oprindeligt kun én husrække, der vendte ud mod byens havn. Her blev skibene lastet og losset ud for de mange købmandsgårde, og gennem disse samt de mange småstræder foregik den videre varetransport til byens hovedstrøg, Stengade, der altså på en måde fungerede som baggade til Strandgaden. Karreérnes nuværende matrikelskel afspejler tydeligt de oprindelige, middelalderlige grunde, der som smalle strimler strakte sig fra gade til gade. Nær byens sydvestlige udkant, hvor Strandgades mere ydmyge del er, ligger Strandgade 31, og da denne del af Strandgade har adskillige både store og små bindingsværkshuse, indgår Strandgade 31 på harmonisk vis i disse sammenhængende, historiske omgivelser.

Kulturhistorisk værdi

Bygningens kulturhistoriske værdi ligger i den traditionelle byggeteknik og de traditionelle byggematerialer samt til dels i planløsningen med forhus og sidehus, der stadig har hovedtrækkene fra den tidligste tid bevaret, nemlig den store skorsten i overgangen mellem forhus og sidehus. Bygningen er én af Helsingørs mange, gamle bindingsværkshuse, som har fungeret som bolig med tilknyttet erhverv gennem århundreder. Sidehusets forhøjelse og for den sidste dels vedkommende, grundmuringen, fortæller om, at der var brug for boliger i den gamle del af byen.

Arkitektonisk værdi

Forhusets arkitektoniske værdi ligger det markante bindingsværk, som træder flot frem i gadeforløbet med sin dybe, røde farve. Gavlkvisten løfter forhuset over naboernes mere diskrete udseende. Bindingsværket deler facaden op og betinger vinduernes tætte og taktfaste placering. De deraf afledte proportioner går godt i spænd med den øvrige, historiske bebyggelse på stedet.I det indre er det rummenes enkelhed, de traditionelle materialer og de enkle rumforløb og den store køkkenskorsten, der er væsentlige arkitektoniske værdier. Hertil kommer de ældste fyldings- og revledøre fra slutningen af 1700-årene og vinduerne fra midten af 1800-årene, samt trapperne i for- og sidehus, som må stamme fra ombygningerne omkring 1817-1827. I kælderen ligger de arkitektoniske værdier i den gamle bjælkelagskonstruktion af egetømmer og naturstensvæggene. Sidehusets grundmurede del har i sine proportioner og udformning en egen helstøbthed, som sammen med de traditionelle materialer og overfladebehandling er af arkitektonisk værdi.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links