Baggesvogn

Hovedbygningen på Baggesvogn blev opført i 1744 på fundamentet af den tidligere bygning, der lå på voldstedet. Oprindelig blev bygningen opført i bindingsværk, men den blev omsat i grundmur i perioden 1850-1900. Ved en restaurering indenfor de senere år er flere gulve og lofter blevet restaureret på en måde, der er i overensstemmelse med bygningens alder og oprindelige materialevalg.

Baggesvogn ligger på et gammelt voldsted, omgivet af vandfyldte voldgrave på tre sider. Voldstedet ligger i den nordlige del af Baggesvogn Skov. Den trelængede hovedbygning omgiver en pigstensbelagt gårdsplads, mens bygningens øvrige sider vender ud mod parken. Ligesom gårdspladsens pigstensbelægning er dæmningen over voldgraven med kørevej samt vangemurene med hundehuse og borner fredet i nyere tid.

Baggesvogns trelængede hovedbygning er opført i pudset, gulkalket murværk i en etage. Bygningen står på en sortmalet sokkel og murværket afsluttes øverst af en gennemgående, hvidkalket gesims, hvis udformning varierer rundt om husets sider. I hovedlængens midtrisalit er der en tofløjet hoveddør med barokfyldinger samt tre vinduer på første sal. Hoveddøren og førstesalens midterste vindue er fremhævet med hvidkalkede indramninger, ligesom selve midtrisalitten markeres af to pilastre. Alle vinduer er småsprossede og fremstår hvidmalede. Bygningens helvalmede tag har røde vingetegl og bærer ni gulkalkede skorstene med hvide sokler og kraver. Sidelængerne har hver to indgangsdøre, der fremstår sortmalede ligesom hoveddøren. Foran alle dørene er der trapper af granit. På hovedlængens haveside er der en mere enkelt udsmykket midtrisalit. I alle tre længer er der indsat småsprossede havedøre og disse er, ligesom vinduerne, hvidmalede.

I hovedbygningen er der i den nordre sidelænge adgang til en separat lejlighed med udnyttet loftsetage. I stueetagen findes et nyere spisekøkken samt et antal stuer, hvor de ældre fyldingsdøre samt fodpaneler er bevaret. Loftsetagens værelser er præget af nyere overflader og installationer. I den nordlige sidefløj, nærmest hovedfløjen, er der adgang til hovedbeboelsen, der optager den resterende del af hovedbygningen. I mødet med mellem den nordlige sidefløj og hovedfløjen er der indrettet nyt grovkøkken og spisekøkken med udgang til haven. Fra køkkenet er der adgang til en række stuer, som er forbundet en filade langs hele hovedlængens gårdside. Rækken af stuer er kun brudt af hallen, der ligger i midtrisalitten. Stuerne er forbundet med tofløjede fyldingsdøre med rigt udskårne spejle og profilerede gerichter. Stuerne har alle plankegulve, mens de pudsede lofter har elegante og lette stukdekorationer. Hallen er domineret af indgangspartiet med hoveddøren, der er flankeret af helpaneler med indbyggede skabe samt af loftet med fritliggende bjælker. Fra hallen er der en trappe, der fører op til en stue på første etage. I den søndre længe løber der en gang langs hele gårdsiden hvorfra der er adgang til blandt andet soveværelse og gæsteværelser. I gangen er der fritliggende bjælker i loftet og det ses tydeligt, hvordan hele længen følger det faldende terræn, idet gulvet går trinvis nedad gennem gangens forløb. Interiørerne i den søndre længe er præget af talrige barokdøre med kraftigt profilerede gerichter. Loftet fremstår uudnyttet.

Den miljømæssige værdi ved Baggesvogn knytter sig særligt til hovedbygningens symmetri, der underbygges af tilkørselsvejens aksiale opbygning med vanger og hundehuse samt hovedbygningens forhøjede beliggenhed. Idet tilkørslen stiger let fra landevejen ses hovedbygningen lidt nedefra, hvilket får den enkle, symmetriske hovedbygning til at fremstå særlig imposant. Hertil kommer gårdspladsens mønsterlagte pigstensbelægning og få store træer, der medvirker til at skabe et stemningsfuldt rum imellem hovedbygningens længer.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forholdet mellem hovedlængens store vinduer, den brede trukne gesims og den let øgede taghøjde i forhold til sidelængernes mere beskedne dimensioner og udsmykning. Forskellene viser hierarkiet mellem længerne, hvor midterlængerne rummer de repræsentative rum og sidelængerne de sekundære rum og funktioner.

Baggesvogn fremstår som et godt eksempel på en mindre herregård fra barokken. Det kendetegnende ved barokanlægget knytter sig til hovedbygningens symmetriske opbygning omkring midtrisalitten, hvis aksiale opbygning understreges af tilkørslen med vangemure og borner. I det indre er det særligt planen med en række stuer forbundet en filade med tofløjede døre i hovedlængen samt den gennemgående forbindelsesgang til mindre rum i sydlængen, der knytter denne bygning til barokken.

Den arkitektoniske værdi ved Baggesvogn hovedbygning knytter sig i det ydre til bygningens neddæmpede og fornemme helhedspræg. Dette helhedspræg opstår gennem brug af ensartede materialer, den enkle og effektfulde farvesætning, samt den symmetriske opbygning med en taktfast vinduesrytme sammenholdt af store udbrudte tagflader. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig særligt til hovedlængens række af stuer, hvor den stuerbnes varienrende farvesætning giver et imponerende vue gennem hovedlængen. Hertil kommer sydlængens gennemgående fordelingsgang, hvor det faldende terræn på finurlig vis inkorporeres fysisk i bygningen gennem gangens aftrappede forløb. Gennem hele hovedbygningen bidrager de ældre fyldingsdøre, gerichter, paneler og stukdekorationer til at fastholde det stemningsmættede historiske udtryk.

Læs videre om

• Fuglsig
• Nørregade 12, Løkken
• Nørregade 35

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen