Bakkekammen 45, Holbæk

Huset er opført af Marius Pedersen som kombineret bolig og hjemmetegnestue. Huset bebos stadig af Marius Pedersens enke. Huset er opført i Bedre Byggeskik stil, en stilart der netop havde sit udspring i Holbæk. Holbæk Museum er indsat som førstebyder ved salg efter enkens død.

Bakkekammen i Holbæk er en vej, der i en stor bue lægger sig om en bakketop med udsigt over Holbæk Fjord. Bakkekammen er i overvældende grad præget af de to arkitekter Ivar Bentsen og Marius Pedersen, der til sammen har tegnet 25 af vejens huse. Bakkekammen 45 ligger i dag på et hjørne, så huset kan iagttages fra to sider. Udvendig Huset er opført i gule, let flammede, sten. Marius Pedersen beskriver det således: Facaderne mures som blank mur af Knabstrup flamsten, der mures i Kochs forbandt. Huset har sprossevinduer med hvidmalede rammer og grønne karme, kældervinduerne er jernvinduer. Hoveddøren er malet i grønne nuancer. Taget er et tegltag og huset har to skorstene. Der er pudset hovedgesims, der fortsættes i et pudset bånd på gavlene. Facadeskemaet er strengt symmetrisk og symmetrien opbygges allerede fra lågen og fliserækken og understreges af forhavens udformning med grusfladerne og de dobbelte hækrækker. Mod vest er opført en forbindelsesmur mellem huset og et udhus, der mod vejen fortsætter i en garage. Garagen hørte tidligere til nr. 47, hvor Marius Pedersen boede indtil han flyttede til nr. 45. Han tog således garagen med sig.

Indvendig fortsætter det velbevarede hus den strengt symmetriske opbygning, som blev antydet, allerede da man gik gennem lågen. Den lidt anstrengte symmetri i grundplanen kan ses som en miniature af en parafrase over Palladios grundplan. Ad granittrappen kommer man fra hoveddøren ind i et lille vindfang og herfra ind i en – efter forholdene – stor forstue. Materialevalget og behandlingen er udsøgt. Alle døre i huset står lakerede, i stueetagen med stafferinger, henholdsvis i guld og sort. Gulvet i forstuen er egeparket med en fuge af kork. Huset er helt symmetrisk både set udefra og i planløsningen. I hvert af de fire hjørner er lagt lige store rum kvadratiske på 8 m2 det er tegnestue, køkken, badeværelse og trapperum Marius Pedersens enke, hans anden kone, bemærker om planløsningen, at det var tydeligt at huset var opført til en enlig mand. Huset blev, som nævnt, opført i 1929 samme år som Marius Pedersen blev enkemand. I soveværelset er der ikke plads til en dobbeltseng og badeværelset har vinduer til to sider, så han bedre kunne se at barbere sig. Enken bemærker også, at spisestuen var lille, for han havde ikke forestillet sig at der skulle komme gæster. Hun tilføjer, at det var da gået godt endda. Meget funktionelt er hjørnerne i de små hjørnerum forsynet med indbyggede hjørneskabe. Marius Pedersens beskrivelse til håndværkerne om indretningen af hans tegnestue lyder således: De viste hjørneskabe udføres af panel med 1½ x 1½ hjørner, overfalsede døre i højde med de andre døre samt ned i alt 13 hylder; over skabene føres hylde rundt i rummet i disses bredde, mod loftet sættes 1 x 4 bræt med kehlet liste; mellem skabene sættes på bagvæggen hylder og under sydvinduet bordplade. Snedkerarbejdet i de andre rum er lige så minutiøst beskrevet. Ikke alene har Marius Pedersen stillet store krav til den håndværksmæssige udførelse, han har også eksperimenteret med brug af helt nye materialer. I tidsskriftet Kritisk Revy reklameres der i 1927 og -28 for Expankoplader, og tidsskriftet bringer sammenlignende prøver på disse pladers isoleringsevne i forhold til tidens kendte vægbeklædninger. Marius Pedersen skriver om disse beklædninger: Vægge og gulv i badeværelse og toiletrum, gulv i sovekammer samt gulv, undervægge og bordplade i køkken beklædes med Expankoplader farve nr. 2; Gulve i dagligstue, spisestue og arkiv samt i vinduesbrystning i arkivet med Expanko nr. 3. Pladerne fastklæbes i asfaltmørtel og beklædningen renses med benzin. Gulve i værelserne stryges to gange med lakfernis, øvrige flader stryges med linolie. Fornøden efterbehandling udføres. Loftsetagen er indrettet med et soveværelse og to kamre, medens midterrummet står uindrettet. Mod syd er kamrenes vinduer forsynet med skodder, så sollyset kunne lukkes ude.

Arkitekten Marius Pedersen (1888-1988) var elev hos og senere kompagnon med Ivar Bentsen. Da Ivar Bentsen flyttede til København overtog Marius Pedersen tegnestuen og blev samtidig forstander for Bygmesterskolen i Holbæk. Bygmesterskolen var hjemstedet for bevægelsen Bedre Byggeskik og Marius Pedersen var således en af de førende i kampen for god bygge- og håndværksskik og for gode, praktiske og samtidig æstetisk tilfredsstillende løsninger for først og fremmest enfamiliehuse over hele landet. Marius Pedersen spændte dog over langt flere områder, han tegnede præstegårde, skoler, alderdomshjem og etageejendomme. Samtidig var han tilknyttet Statens Jordbrugsudvalg og var i en længere periode kirkeministeriets arkitekt, i hvilke egenskaber han tegnede statshusmandsbrug og landarbejderboliger og præstegårde. Hertil kommer at han var indenrigsministeriets konsulent i mere end 20 år med socialt boligbyggeri som speciale. Bedre Byggeskik- bevægelsen fik både før og i perioden efter 1. verdenskrig stor betydning for byggeriet over hele landet. Bevægelsen tegnede en traditionel, national linje med vægt på beskedne, underspillede arkitektoniske virkemidler og opretholdelse af håndværksmæssige færdigheder. Bakkekammen 45, der var Marius Pedersens andet eget hus, markerer i det ydre stort slægtskab med hele rækken af Bedre Byggeskik huse, men har samtidig en langt mere individuel planløsning, vilje til at forsøge et nyt materiale og en overfladebehandling af træværk, der ikke hører traditionen til. Hertil kommer at huset i dag står uændret.

Læs videre om

• Hjembæk Præstegård, Holbæk
• Søndersted Stubmølle, Holbæk
• Vognserup, Kundby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen