Bernstorffsvej 27, Gentofte

Bernstorffsvej 27
.

Bernstorffsvej 27 ligger på Bernstorffsvej 27 i Gentofte Kommune. Bygningen og omgivelser er fredet.

Bygningshistorie

Villaen på Bernstorffsvej er opført i 1938 som en herskabelig byvilla for bygherren lensgreve Lerche-Lerchenborg. Lensgreven boede i villaen til 1952, på hvilket tidspunkt han generhvervede Lerchenborg. Villaen indeholder flere træk, der fortæller om private ejeres forholdsregler under den turbulente besættelsestid. Bygningen har i en periode været ejet af en hollandsk bank. Den er efterfølgende forsøgt opdelt i to ejerlejligheder, men med den nuværende ejers overtagelse blev denne opdeling ikke gennemført. Af Byggesagsarkivet i Gentofte Kommune fremgår det i november 1987, at da byggearbejderne endnu ikke er påbegyndt, meddeles herved at sagen er henlagt.

Villaen er opført i det, der i arkitekturhistorien kaldes den nationale funktionalisme, hvor der lægges vægt på den kubiske udformning og på det stoflige udtryk i teglstensarkitekturen.

Beskrivelse

Thyge Hvass (1885-1963) blev kendt som udstillingsarkitekt, han tegnede Danmarks udstillingspavilloner til en række verdensudstillinger. Sideløbende tegnede han en række villaer, de fleste i Gentofte, og en række etageboligbebyggelser, hvoraf den kendteste er Ved Volden. Thyge Hvass påtog sig mange forskellige opgaver, blandt andet tegnede han Carlsberg-siloen, der nu er omdannet til lejligheder. I Weilbachs Kunstnerleksikon vurderer Jens Mollerup han arbejder: Den enkle og klare form har præget hans arbejde, fra det kunstindustrielle over de mange enfamiliehuse til hans få større arbejder. Forfinede enkeltheder, mådeholdne udtryksmidler og upåvirkelighed over for yderliggående strømninger var hans kendetegn.

Bernstorffsvej 27 blev bygget i 1938. I 1941 bygger han hus til sig selv, og gentager her grundprincipperne planer og facadeudtryk, og en detalje som den skråtstillede kamin fra Bernstorffsvej, men i formindsket udgave. Hus og have er tænkt som en samlet komposition. Bygningskroppen og havemuren afskærmer haven og samtidig favner beplantningen rummet ved huset. I kælderen var der i årene 1940-42 indrettet systue med 10-20 ansatte. Gentofte Kommune erklærede virksomheden ulovlig og den måtte lukke. I værelset direkte nedenfor trappen havde lensgreven indrettet et urnerum til forfædrenes urner. I forlængelse af kælderen, men godt skjult, er der udgravet beskyttelsesrum. Beskyttelsesrummene ligger under græsplænen og aftegner sig med mindre frodig bevoksning. Beskyttelsesrummene figurerer ikke i kommunens byggesagsarkiv.

Haven er oprindeligt tegnet af C. Th. Sørensen og senere renoveret af Sven- Ingvar Andersson. Sammenligner man den oprindelige haveplan med den eksisterende ses det, at grundprincipperne i planen er den samme, men at der er sket en væsentlig forenkling.Haven er på de to sider mod offentlig vej omkranset af mure i gule sten, ligeledes er køkkengården afgrænset mod haven af mur. Arkitektonisk arbejder C. Th. Sørensen med en afrundet planteplan, der skærmer med nabobebyggelserne. Samtidig skaber han med et nedgravet spejlbassin et niveauspring i det ellers flade areal og giver hermed også direkte adgang til haven fra kælderen.

Miljømæssig værdi

Bygningen lægger sig på linje med kvarterets mange andre store villaer. Med sin afsondrethed bag den høje gule mur bidrager havens høje træer til den miljømæssige værdi.

Kulturhistorisk værdi

Bygningen har kulturhistorisk værdi som eksempel på en markant, stor funktionalistisk villa i det velhavende Gentofte. Den tegner sin tid, hvad angår både arkitektur og socialt miljø med skel mellem herskab og tyende. Hertil kommer de tilbageværende spor fra besættelsestiden.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ligger i bygningens klare struktur i T-formen med de to bygningsvolumener samt i det enkle og renfærdige facadeudtryk med det tidstypiske materialevalg.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links