Vintappergården ligger på Lyngbyvej 485 i Gentofte Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Vintappergården blev påbegyndt i år 1768 og færdiggjort i 1770 af vinhandler Thomas Baildon. Gårdens navn var oprindeligt Mariabjerg, men blev senere kendt som Vintappergården. Gården har oprindeligt haft et stort jordtilliggende og eget teglværk. Ved udbruddet af første verdenskrig anlagdes i 1914 Vintappergårdsstillingen som en del af Københavns befæstning. Størstedelens af gårdens jord blev i årene 1926-36 udlagt til Mariebjerg Kirkegård , efter plan af kommunegartner G.N. Brandt .

Beskrivelse

I Gentofte kommune, vest for Gentofte Sø , hvor Lyngbyvejen krydser Motorring 3, ligger Vintappergården. Vintappergården er en trelænget hovedbygning med en delvist brolagt gårdsplads, som lukkes af en fjerde fritliggende bygning mod syd. Den fritliggende bygning er ikke omfattet af fredningen. Hovedbygningen er opført af hvidkalket og pudset grundmur over en sortmalet sokkel. Taget er helvalmet, med opskalket tagfod, og belagt med røde vingetegl. Centralt på den østvendte facade er en frontkvist over fire fag med en kurvehanksbuet portåbning med en revleport med gangdør. Tagfladen har to kviste, og mod gården findes ligeledes to kviste. I rygningen findes tre skorstene og i tagfladen mod gården sidder en fjerde skorsten. I portgennemgangen er to indgangspartier med nyere døre med fast sideglas. Dertil to yderdøre mod gården, heraf en tofløjet fyldingsdør med overvindue og på den sydvendte gavl en tofløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue. Bygningens vinduer er traditionelle korspostvinduer med forsatsrammer. På den øst- og sydvendte side har vinduerne endvidere skodder. Alt udvendigt træværk er malet i en lys blå farve. I det indre er hovedbygningen opdelt i to dele, begge med hovedindgang fra portrummet. Interiøret er præget af en blanding af ældre og oprindelige bygningsdele, samt nyere overflader. Den nordlige del omfatter også tagetagen, som er udnyttet. I den nordlige del er ligeledes en fyrkælder, og i den sydlige del et mindre kælderrum med adgang via en lem i gulvet. I det indre er den oprindelige planløsning delvist bevaret med et gennemgående hovedskillerum der deler bygningen i stuer mod vejen og køkken mod gården.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi er knyttet til Vintappergårdens placering på en hævet grund, hvilket giver bygningen en stærk rumdannede effekt set fra vejen. Ved portåbningen findes en ligeløbstrappe af granit, omgivet af en kampestensbesat stenvold og tætvoksende hæk. Dette giver indgangspartiet et særdeles markant udtryk, og understreger hovedbygningens symmetriske facade. Gårdrummet er brolagt med natursten og har i den nordlige ende et tilplantet område med et stort træ. Gårdspladsen bidrager positivt til oplevelsen af stedets historie.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til hovedbygningens størrelse, der viser at Vintappergården var en større og betydningsfuld gård. Hertil kommer, at hovedbygningen er et sent eksempel på periodens barokke byggeskik, materialeholdning og stilmæssige idealer, hvilket blandt andet ses i facadens symmetriske opbygning, i den kurvehanksbuede vognport samt de helvalmede gavle. I bygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre planløsning med præsentable stuer mod vejen og funktionsrum som køkken mod gården. Hertil kommer de ældre trapper med balustre og mæglere samt stuernes fløjdøre. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til sporene efter det oprindelige hierarki i bygningen, hvilket ses i den sekundære trappe til tjenestefolket, fadeburene og kælderen, samt den ældre indretning af dele af tagetagen.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi er knyttet til bygningens præcist afgrænsede hovedform og de langstrakte, taktfaste mursider, som mod øst er strengt symmetrisk. Sammen med den brede frontkvist og det opskalkede og afvalmede tegltag, giver det bygningen et meget markant udtryk. Endvidere bidrager den begrænsede brug af dekoration og detaljering til en roligt og værdig fremtoning.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links