Besser Præstegård, Besser

Stuehuset blev opført i midten af 1700-tallet, mens portfløjen er ældre. Præstegården blev renoveret i midten af 1900-tallet.

Besser Præstegård ligger i udkanten af landsbyen Besser på Samsø. Fredningen omfatter stuehuset, den hermed sammenbyggede portfløj, de to udhuslænger og den brolagte gårdsplads.

Alle længer er opført i bindingsværk på en sokkel af kampesten og står med hvidkalkede tavl og sortopstolpet tømmer samt bræddebeklædte overgavle og stråtækte tagflader, der kun brydes af traditionelle stråtagskviste med radialt opsprossede vinduer. Stuehuset er kendetegnet ved en gennemgående gavlkvist, to nyere skorstenspiber i rygningen samt ældre og traditionelle, torammede vinduer med seks ruder i hver ramme. Vinduerne er malet i en mørkerød nuance. Mod haven i nord findes en åben garage i to fag samt to brede, tofløjet revledøre i samme farve som vinduerne. I den ene dørs indfatning står IB 1753 1950 FS. Foran dørene ligger naturstenstrapper. Mod haven i syd findes to døre, den ene en pålagt revledør med overvindue, den anden en traditionel, tofløjet havedør med glas i de øverste fyldinger. Hertil kommer en lignende havedør ved portfløjen. Portfløjen er bygget sammen med stuehuset og ligger parallelt med dette. Fløjen er smallere og lavere end stuehuset og bindingsværket har gennemstukne bjælkeender, dokker i de fleste undertavl samt en nyere skorstenspibe i rygningen. Portgennemkørslen er brolagt og har flere grundmurede partier hvoraf enkelte er af ubrændte lersten. Bygningen har ældre revledøre med håndsmedet beslåning og et bræddeloft med synligt bjælkelag.

I det indre er stuehuset og portfløjen bygget sammen. Stuehuset er kendetegnet ved en ældre planløsning og rumfordeling med et gennemgående hovedskillerum, køkken mod haven i nord og stuer mod haven i syd. Interiøret er præget af dels oprindelige, barokke enfyldingsdøre med udskårne spejle og tilhørende gerichter, dels af nyere kopier af de oprindelige døre og gerichter samt flere traditionelle tofløjede fyldingsdøre. Hertil kommer traditionelle bræddegulve samt pudsede lofter og bræddelofter med profileret bjælkelag. Alle vinduer har forsatsrammer. Stuehuset har to nyere, men traditionelt udførte ligeløbstrapper, hvoraf den ene har udskårne balustre. Overetagen er indrettet med to nyere værelser i gavlen og er domineret af nyere overflader, herunder systemplader, mens kvistværelserne har traditionelle bræddelofter med synligt bjælkelag. I det indre rummer portfløjen mod øst et nyere køkken, der vender mod gårdspladsen og en mindre stue, der i materialer og overflader minder om stuehuset. I den vestlige del, på den anden side af gennemkørslen, rummer portfløjen flere værelser og et hønsehus. Værelserne er bygget ind i den sydlige del af avlslængen og er kendetegnet ved ældre fyldingsdøre og revledøre med håndsmedet beslåning, profilerede gerichter og bræddelofter. Flere af tavlene er af ubrændte lersten.

Den vestlige udhuslænge, der er bygget sammen med portfløjen, er kendetegnet ved gennemstukne bjælkeender, ubrudte tagflader samt revleporte og døre. Mod gårdspladsen og i den sydvendte gavl sidder flere mindre, enrammede og opsprossede vinduer. I det indre rummer længen spor efter funktionerne som lade og hestestald og er delvist åben til kip. Det meste af træværket er nyere, men udført på traditionel vis. Den korte, nordlige udhuslænge rummer en vogngennemkørsel og et opbevaringsrum. På gårdspladsen findes brolægningen under et nyere lag af perlegrus.

Præstegårdens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i udkanten af Besser, tilbagetrukket fra hovedgaden og omgivet af større haver og grønne arealer. Den fritliggende placering giver, i samspil med indkørslens stengærder og træer, præstegården en særdeles karakterfuld og herskabelig fremtræden.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til præstegårdens fritliggende placering og imponerende størrelse, der vidner om den tidligere status som landsbyens kulturelle, politiske, religiøse og økonomiske centrum. Hertil kommer de forskellige bindingsværkskonstruktioner og stråtækte tagflader, der vidner om, hvordan den traditionelle byggeskik har udviklet sig over tid. Dette ses blandt andet i forskellen på den ældre portfløjs og udhuslænges gennemstukne bjælkeender og relativt smalle dybde, og så det bredere og højere stuehus med de store gavlkviste. Hertil kommer den kulturhistorisk væsentlige, funktionelle forskel på det repræsentative stuehus med den tætte vinduessætning, gavlkviste og flere skorstene, og så de avlsrelaterede udhuslænger med de få, udpræget funktionelt betingede åbninger.

I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre og traditionelle planløsning med gennemgående hovedskillevæg, forstue og køkken mod nord samt stuer mod haven i syd. Den kulturhistoriske værdi knytter sig ligeledes til de ældre og traditionelle bygningsdele og -detaljer, i særdeleshed de barokke fyldingsdøre og gerichter, de traditionelle bræddegulve og bræddelofterne med synligt bjælkelag, der vidner om bygningens alder og oprindelige arkitektur. I portfløjens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til det ældre interiør vest for portgennemkørslen, herunder vægge af ubrændte sten, fyldingsdøre, gerichter og bræddelofter, der vidner om anvendelsen som bolig. Hertil kommer den traditionelle, brostensbelagte gennemkørsel med porte, revledør, bræddeloft og synligt bjælkelag. I udhuslængernes indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de traditionelle tømmerkonstruktioner, brugen af ubrændte sten og vogngennemkørslens brostensbelægning, der alle vidner om avlslængernes alder og tidligere funktioner.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til præstegårdens meget karakterfyldte fremtræden i hvidkalkede tavl og sortopstolpet tømmer med store, ubrudte tagflader, der samler bygningerne til en homogen, visuel og fysisk helhed. Udtrykket er udpræget enkelt, domineret af få, traditionelle materialer, teglsten, kalk, tømmer og strå, og en traditionel farvesætning, der fremhæver det taktfaste bindingsværk. Stuehuset og portfløjens arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til den særdeles tætte vinduessætning, der giver en rolig og indbydende fremtræden. I kontrast hertil fremstår udhuslængerne prunkløse og tillukkede hvilket understreges af de næsten lukkede langsider og gavle, der kun brydes af mindre vinduer samt sorte porte og døre.

Læs videre om

• Besser Præstegård, Trap Danmark

Læs også om

• Besser Præstegård – Trap Danmark
• Morten Madsensvej 20
• Morten Madsensvej 22
• Ved Kæret 12, Nordby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen