Biblioteket, Dragør

Bygningskompleksets på Vestgrønningen 18-20 er resultatet af adskillige om- og tilbygninger, hvoraf den seneste, der er foretaget af arkitekt Egil Fischer i 1933-34, har bibragt bygningerne deres nuværende udseende. Den ældste del af bygningskomplekset er det nordlige sidehus mod Strandgade, der blev opført i 1793, muligvis med elementer af en grundmuret, stråtækte bygning, der lå på grunden i 1777 og som var indrettet til beboelse. Adskillige af de ældre bygningsdele og -detaljer i det nordlige sidehus skyldes en ombygning foretaget af bygmester J. H. Blichmann i begyndelsen af 1800-tallet. Bygningerne har været ejet af en række prominente borgere, herunder skibskaptain og reder Carl Jansen, hvilket den oprindelige, malede inskription 18 Carl Jansen. 27 i det nordlige forhus vidner om, samt direktør G. A. Sadolin. Ved om- og tilbygningen i 1934 for Sadolin, opførtes den sydlige del af bygningskomplekset, mens den ældre, nordlige del i et vist omfang blev ombygget. Ombygningen bibragte forhuset dets høje midterparti og atelier på første etage, samt det sydlige sidehus, der indrettedes til atelier og kunsthal. Bygningskompleksets blev i 1965 overtaget af Dragør kommune, der indrettede det til bibliotek.

Vestgrønningen 18-20, der er et u-formet bygningskompleks bestående af fem bygningskroppe, ligger i den vestlige del af Dragørs historiske bykerne. Forhuset udgøres af tre bygningskroppe, der er sammenbygget i bygningernes længderetning. Forhusets tre bygningskroppe vil blive benævnt henholdsvist det sydlige forhus, det midterste forhus og det nordlige forhus. Sidehusene er begge énetages bygninger, der er vinkelret sammenbygget med forhuset. Det u-formede bygningskompleks omslutter et tilhørende gårdareal, der afsluttes af en mur mod nabogrunden. Det tredelte forhus er en symmetrisk opbygget, toetages og grundmuret bygning med sorttjæret sokkel på et fundament af syldsten. Murværket er berappet, vandskuret og gulkalket, og afsluttet af en hvidkalket gesims. Vinduerne er torammede, opsprossede vinduer med hvidmalede rammer og grønmalede karme. Flere af vinduerne har kobbersålbænke og vandnæser, samt enkelte bevarede stabler og fjedre til skodder. Det midterste forhus har ingen vinduer på første etage, men en centralt placeret fransk altan med smedejernsgelænder samt initialerne C J 1811 S J og E S 1934 G S i smedejern. Det sydlige og nordlige forhus har begge en indgang fra gaden ad såkaldte Blichmann-døre, hvoraf den nordlige er oprindelig med håndsmedet beslåning og indmurede hængsler. I det nordlige forhus sidder flere 1700-tals vinduer. Forhuset har røde, teglhængte heltage med stejl tagrejsning og opskalkning. Det midterste tag er højere end det nordlige og sydlige tag, og er desuden todelt, adskilt af en retkantet gesims med ti tagvinduer i nederste del og to étfags taskekviste i den øverste del. Sidehuset mod Bjergerlav er en énetages bygning, der er sammenbygget med en mindre garage mod øst. Sidehuset har samme bygningskarakteristika som forhuset, herunder et stejlt, teglhængt, todelt heltag med otte tagvinduer i nederste del og en skorstenspibe i rygningen ved den østlige gavl, samt en nyere, hvidmalet port i garagebygningen. Sidehuset mod Strandgade er en énetages bygning, der mod øst er sammenbygget med nabobygningen. Sidehuset har samme bygningskarakteristika som forhuset foruden en oprindelig Blichmann frontkvist med murede musetrapper samt to skorstenspiber med profilerede kraver og sokler i rygningen. Facaden mod Strandgade har flere bygningsdetaljer end sidehuset der vender ud til Bjergerlav, herunder et antal opsprossede, torammede vinduer, hvoraf enkelte er forsynet med stabler, fjedre og hvirvler til skodder. Mod gården fremstår bygningskompleksets med samme bygningskarakteristika som facaden. Det midterste forhus har adgang til gården ad en tofløjet, opsprosset terrassedør, mens det sydlige sidehus har to nyere, tofløjede glasfyldingsdøre og en nyere trappe i træ. Det nordlige sidehus har, foruden et antal ældre, opsprossede vinduer, en nyere, opsprosset glasfyldingsdør. Det sydlige og nordlige forhus har begge en taskekvist i bindingsværk samt en foranliggende altan med smedejernsgelænder i tagfladerne. Det sydlige sidehus har en tagflade der er kendetegnet ved tagvinduer i den nederste del af taget samt en bindingsværkspultkvist i den øverste del af taget. Det nordlige sidehus har en pultkvist, to nyere tagvinduer og en ventilationshætte i tagfladen mod gården. I gården findes desuden en maurisk inspireret fontæne ved muren mod nabogrunden. I det indre kan forhuset overordnet inddeles i en stueetage, en første etage, en tagetage og et spidsloft. Det midterste forhus fremstår generelt med åbne planer og nyere overflader og bygningsdele, dog er enkelte ældre overflader samt bygningsdele og -detaljer bevaret, herunder traditionelle fliser i stueplanets vinduesindfatninger. Det midterste forhus er indrettet til åben bibliotekssal i stueetagen og på første salen, der bærer præg af den tidligere funktion som atelier. Det midterste forhus har desuden en udnyttet tagetage med ældre kvistvinduer og døre, samt et uudnyttet spidsloft. Det sydlige sidehus har et åbent, hævet, stueplan med en maurisk inspireret pejs. Rummet bærer præg af den tidligere funktion som atelier. Bygningen har desuden en ældre trappe, der fører op til det sydlige forhus første sal, samt en tagetage, der benyttes til opbevaring. Hertil kommer en kælder. Det nordlige forhus og sidehus mod Strandgade har bevaret store dele af en ældre, delvist oprindelig planløsning og en lang række ældre og oprindelige bygningsdele og detaljer. Det nordlige forhus har i stueplan ældre ølandssten i entreen, en væg med traditionelle, bemalede fliser, en oprindelige, kurvehanksbuet revledør med håndsmedet beslagværk, brystningspaneler, samt en oprindelig trappe med udskårne balustre til førstesalen. På førstesalen findes ældre bræddeskillevægge, ældre fyldingsdøre med bukkehornsbeslag, lofter med enten stuk og rosetter eller fritlagt bjælkelag, samt 1700-tals vinduer med profilerede indfatninger. I det nordlige sidehus findes dog samtidig flere nyere bygningsdele i form af glatte døre samt linoleumsgulve lagt oven på ældre bræddegulve.

Den miljømæssige værdi ved Vestgrønningen 18-20 knytter sig til bygningskompleksets placering i udkanten af Dragørs historiske bykerne, hvor de mindre sidehuse udgør en integreret del af den karakteristiske, historiske bykerne, mens de større forhuse indgår i den mere åbne og volumenmæssigt større bystruktur, der kendetegner området ved Vestgrønningen. Den miljømæssige værdi ved Vestgrønningen 18-20 knytter sig tillige til bygningskompleksets store motiv- og materialemæssige samhørighed med bykernens øvrige bygninger, hvilket ses i den tjærede sokkel, de grundmurede, gulkalkede bygningskroppe, hoveddørene, vinduerne, kvistmotiverne og de stejle, teglhængte tage med skorstenspiber.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningskompleksets traditionelle og egnskarakteristiske byggeskik, som denne ses i den sorttjærede sokkel, de blødstrøgne teglsten der er berappet med kalkmørtel, vandskuret og efterfølgende gulkalket, de opsprossede vinduer, stabler og fjedre, de murede, profilerede gesimser, kvist– og gavlmotiverne samt de stejle, teglhængte tage med skorstenspiber. Der knytter sig endvidere stor kulturhistorisk værdi til ombygningen i begyndelsen af 1800-tallet af bygmester J. H. Blichmann, som især ses i det nordlige forhus og sidehus murværksgesimser, frontkvist, tagrejsning og skorstenspiber. Hertil kommer forhusets to hoveddøre, hvoraf den nordlige er oprindelig, mens den sydlige er en ældre kopi. Det midterste forhus og det sydlige sidehus tidligere funktion som atelier og kunsthal kan tydeligt aflæses i de pågældende bygningers facader og tagflader, idet facaderne fremstår lukkede, mens der i tagfladerne ses en række ovenlys. Den kulturhistoriske værdi knytter sig således også til bygningens udviklingshistorie med talrige om– og tilbygninger, herunder udviklingen i 1700-tallet, Blichmanns ombygning i 1800-tallet samt 1900-tallets ændrede krav til funktionalitet og æstetik. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi i sig til de bevarede dele af den ældre planløsning som især ses i bygningskompleksets nordlige del. Denne del af bygningskompleksets har desuden en række oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder ølandssten, bemalede fliser, en kurvehanksbuet revledør med håndsmedet beslagværk, bræddeskillevægge, fyldingsdøre med bukkehornsbeslag, stuk og fritlagt bjælkelag, samt vinduer med 1700-tals indfatninger og beslagværk. Hertil kommer brystningspaneler samt trapper med de udskårne balustre. Hertil kommer de bygningskarakteristika, der i det indre vidner om forhusets og det sydlige sidehus funktion som kunsthal og atelier under direktør Sadolins ejerskab, og som ses i forhusets åbne grundplan, første etages lukkede facader og ateliervinduer, samt i sidehusets åbne, højloftede rum med den mauriskinspirerede pejs og ateliervinduer.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til det solide, grundmurede bygningskompleks med den på en og samme tid traditionelle, særprægede, symmetriske og hierarkiske fremtræden. Bygningskroppene har således en enkel farve- og materialeholdning, der resulterer i et stilfærdigt, traditionelt og underspillet udtryk. Murværkets egnskarakteristiske bearbejdning giver samtidig bygningerne en særlig stoflig virkning, der får murværket til at fremtræde som en homogen flade, og samtidig viser de enkelte teglsten. Særligt det midterste forhus har med sin symmetri og delvist tillukkede langsider et særpræget og ejendommeligt udtryk, der giver bygningskomplekset en, for Dragør unik og sammensat karakter. Hertil kommer, at det sydlige forhus gavl og sidehuse mod Bjergerlav ligeledes begge er tillukkede, hvilket får dem til at fremtræde som næsten abstrakte, geometriske figurer, der står i skarp kontrast til de omkringliggende bygninger traditionelle brug af vinduer. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til rummenes indbyrdes, hierarkiske relationer, hvor den store bibliotekssal udgør det centrale rum, hvorfra der er adgang til de mindre, sekundære rum. Hertil kommer det bevarede, historiske rumforløb der findes i bygningskompleksets nordlige del, hvor rummene har hver deres individuelle karakter.

Læs videre om

• Blegerhuset, Dragør
• Blegerstræde 16 A og Rønne Allé 28, Dragør
• Von Ostensgade 6, Dragør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen