I Bjæverskov med landsbykirke fra middelalderen lå i 1800-tallet bl.a. fattighus, smedje, jordemoderhus og skole. Bjæverskov Brugsforening åbnede i 1885, og Fuglebæk Andelsmejeri i 1889, mens et moderne vandværk blev indviet i 1919.
I 1917 fik Bjæverskov jernbanestation på Køge-Ringsted-banen; stationen blev anlagt sydøst for landsbyen for også at betjene landsbyen Lidemark. Ved stationen var der en svinefold til de svin, som skulle transporteres videre med toget.
I 1929 fik Bjæverskov en ny station på Køge-Ringsted-banen, nemlig et trinbræt ved Bjæverskov Mølle. Byens og den nærmeste omegns erhvervsliv var præget af forarbejdning af områdets naturressourcer. Det drejede sig bl.a. om mejeri, mørtelværk, grusgrav, cementfabrik, kalkbrud, teglværk og maskinstationer. I 1947 oprettedes et andelskølehus. Der var også gode muligheder for et aktivt fritidsliv, fx ved at gå til gymnastik i forsamlingshuset fra 1935. Køge-Ringsted-banen og hermed stationen i Bjæverskov blev nedlagt i 1963. I 1960 var der endnu kun 311 indbyggere i Bjæverskov.
Med sin placering lige ved Vestmotorvejen blev Bjæverskov et yndet sted for pendlere at købe bolig, og fra omkring 1970 blev byen kraftigt udbygget med parcelhuskvarterer. Indbyggertallet, der i 1970 lå på 564, voksede i 1990 til 2.118; i 2006 lå tallet på 2.775. Skole og idrætsliv skulle have moderne bygninger, så i 1970 åbnede Skovboskolen som erstatning for Bjæverskov Skole, og samtidig indviedes Skovbohallen, der gav langt bedre forhold for indendørs idræt. Fritiden kunne også tilbringes på Skovbo Travbane (1976) eller med at spille golf i Skovbo Golfklub (2001). Nye virksomheder kom til som Cook Medical (1978), der laver medicinsk udstyr, og fødevarefabrikken Nutana (2000).
