Bjergerlav 3 ligger på Bjergerlav 3 i Dragør Kommune. Bygningen er fredet.
Bjergerlav 3, Dragør
Bygningshistorie
Forhuset blev opført i midten af 1800-tallet, men rummer formentlig elementer af en grundmuret, teglhængt bygning, der første gang blev registreret i forsikringstaksationerne i 1793. I 1852 gennemgik bygningen en ombygning, der bibragte huset dets nuværende udseende. I begyndelsen af 1970erne nedtoges skorstenen, og samtidig blev den nuværende dør i syd isat, hvor der tidligere var indgang med et lille bislag. Sidehuset blev opført i 1863 og udhuset, som formodentlig er en ombygning af et brændeskur, blev opført på samme tidspunkt eller tidligere. Bygningen blev opført som beboelse og har desuden rummet et vævekammer, samt en mindre butik i begyndelsen af 1900-tallet.
Beskrivelse
Bjergerlav 3 ligger i den vestlige del af Dragørs historiske bykerne og indgår som en del af et gadeforløb med bebyggelse i gadens sydlige skel. Grunden har, foruden forhuset og sidehuset, et sydvendt gårdareal med et mindre udhus, der ikke er omfattet af fredningen. Forhuset er en énetages, grundmuret bygning i seks fag mod gaden, med en asymmetrisk placeret gavlkvist over to fag. Bygningen har en sorttjæret sokkel på et fundament af syldsten, murværket er berappet og gulkalket, og afsluttet af en hvidmalet, muret gesims. Taget er et rødt, teglhængt heltag med høj tagrejsning og opskalkning, afsluttet af kvartvalm mod vest og sammenbygget med nabobygningen mod øst, samt med to mindre tagvinduer, et mod øst og et mod vest. Facadens og gavlkvistens vinduer er ældre, torammede og tredelte vinduer med forsatsrammer. Vinduerne er forsynet med vandnæser samt stabler, fjedre og hvirvler til skodder. Karmene er malet sortgrønne og rammerne hvide. Der er indgang fra gaden i tredje fag fra vest ad en stentrappe på tre trin. Hoveddøren er en tofløjet, sortgrøn og hvidmalet fyldingsdør med overvindue. Forhusets gårdside har seks fag, heraf et med en nyere, opsprosset terrassedør. Vinduerne er nyere, men traditionelt udførte og har koblede rammer. I den sydvendte tagflade ses fire nyere tagvinduer, samt flere nyere udluftningshætter. Sidehuset har to fag mod gården, hvoraf det ene er en nyere dør med fyldning forneden og opsprosning foroven, samt et vindue på hver etage i gavlen. Sidehuset har samme bygningskarakteristika som forhuset, dog med en skorsten i rygningen samt en udluftningshætte. I det indre har forhuset bevaret dele af den oprindelige planløsning med indgang fra gaden til en forstue, hvorfra der er adgang til en stue i bygningens østlige ende og herfra til køkkenet i sidehuset. Fra forstuen er der ligeledes adgang til et lille toilet, samt til to mindre værelser adskilt af en langsgående skillevæg, og herfra til hovedhusets oprindelige køkkenrum, hvor der fortsat er spor af det gamle ildsted, herunder en støbejernsbue. Fra forstuen er der adgang til den udnyttede tagetage ad en nyere halvsvingstrappe uden stødtrin. Trappen leder til en fordelingsgang, hvorfra der er adgang til et værelse mod vest og to værelser samt et badeværelse mod øst. Bygningen fremtræder indvendigt med en kombination af nyere og ældre overflader, dog er de nyere bygningsdetaljer udført med øje for traditionel byggeskik. Den overvejende materialebrug i stueetagen er pudsede vægge og lofter, ældre fyldingsdøre og profilerede gerichter, klinker i forstuen, parketgulv i stuen og bræddegulv i køkkenet. Tagetagen har nyere trægulve, pudsede lofter, tapetserede vægge, ældre døre og en nyere kopi som badeværelsesdør.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi ved Bjergerlav 3 knytter sig til placeringen i Dragørs historiske bykerne. Bjergerlav 3 indgår som en del af en konsekvent bystruktur med øst-vestgående gader, og nord-sydgående stræder, som dikterer bygningernes placering og deres indbyrdes relationer. Historisk set er bygningerne placeret i forlængelse af hinanden i de øst-vestgående gaders længderetning, således at gavlene vender ud mod de nord-sydgående stræder. Bygningerne er endvidere kendetegnet ved sydvendte have- eller gårdarealer, der giver gadeforløbene en asymmetrisk karakter og en maksimal udnyttelse af bykernens grundareal. Således er Bjergerlav 3 anlagt efter Dragørs historiske byplansprincipper, hvor facaden er orienteret mod den øst-vestgående gade og gårdsiden orienteret mod et gårdareal. Historisk set var udearealerne bebygget med et antal simpelt udførte udhuse, som tjente forskellige praktiske funktioner og ofte havde en så anselig størrelse, at de udgjorde et lige så markant træk i gadebilledet som hovedhusene. Udhusene ses stadig som et væsentligt træk i Dragørs bybillede. Den miljømæssige værdi ved Bjergerlav 3 knytter sig derfor ligeledes til det sydvendte gårdareal, der er bebygget med et sidehus og et grundmuret, bræddebeklædt udhus med tegltag. Dragørs historiske bykerne er karakteriseret af et tæt byplanmønster og ensartede bygningsformer, materialer og farver, men byplanens regularitet brydes af forskudte gadeforløb og små arkitektoniske detaljer. Således bliver samspillet mellem regulariteten og afvigelserne et stærkt karakteristika for Dragør. Bjergerlav 3 indskriver sig i denne traditionelle bystruktur og byggeskik ved at have en homogen sammenhæng med gadernes øvrige bygninger, blandt andet i kraft af sin farve- og materialeholdning, og ved samtidig at skille sig ud med arkitektoniske og håndværksmæssige detaljer, herunder den smalle slippe mellem bygningen og nabobygningen mod vest.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi ved Bjergerlav 3 knytter sig i det ydre til den traditionelle, grundmurede byggeskik med opmuring i blødstrøgne teglsten berappet med kalkmørtel, vandskuret og efterfølgende gulkalket, til den tjærede sokkel, de stejle, teglhængte tage, kvistmotivet, murværksdetaljerne, samt sporene efter brugen af skodder. Bygningens gavlkvist er et egnskarakteristisk træk, der med sin bredde og den asymmetriske placering er en variation af Dragørs karakteristiske kvistmotiv. Et andet egnskarakteristisk træk er bygningens sokkel med synlige syldsten og tjæring, hvor tjæringens øverste kant, som traditionen foreskriver, afsluttes et skifte over højeste sokkelsten. Hertil kommer den traditionelle tofløjede fyldingshoveddør med tredelt overvindue samt de traditionelle vinduer med karm, sprosser og gående ramme inddelt i seks ruder. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede elementer af den oprindelige rumstruktur og planløsning, der er dikteret af byplanens konsekvente udformning. Bygningens traditionelle planløsning er kendetegnet ved at have indgang fra gaden til en forstue, hvorfra der historisk set har været en direkte, tværgående forbindelse til et forstuekøkken orienteret mod gårdarealet. Således er både det oprindelige køkkenrum med ildsted med støbejernsbue og det nuværende køkken i sidehuset orienteret mod gårdarealet. Ligeledes kendetegnende er det, at forstuen er flankeret af stuer på begge sider, der vender mod gaden, samt med trappe til tagetagen. Den kulturhistoriske værdi knytter sig desuden til de ældre bygningsdele og -detaljer i det indre, herunder de ældre fyldingsdøre og profilerede gerichter.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi knytter sig til den robuste bygningskrop, der med sin enkle, traditionelle farve og materialeholdning føjer sig til Dragørs karakteristiske byggeskik, men som samtidig skiller sig ud med sin særprægede, asymmetrisk placerede gavlkvist, der er en arkitektonisk parafrase over Dragørs typiske forstuekvistmotiv. Det markante tegltag med dets høj tagrejsning og opskalkning understreger bygningens soliditet, og udgør en væsentlig del af bygningskroppens figur. Murværkets traditionelle bearbejdning giver bygningen en særegen stoflig karakter. Særligt for denne bearbejdning er, at fugerne udkradses under opmuringen i bløde, håndstrøgne sten, at murværket berappes med ren kalkmørtel og vandskures med en blød håndstrøget sten indtil fugerne er fyldt og kun et tyndt lag kalkmørtel dækker stenene. Fugerne brændes med et smalt fugejern, hvorefter murværket kalkes med kulekalk før det gulkalkes. Denne proces bevirker at de enkelte teglsten træder tydeligt frem i murværket og giver samtidig facaden for et homogent udtryk. Soklens tjæring accentuerer bygningskroppens fundament og bidrager til at give bygningen en markant tyngdevirkning. Af øvrig arkitektonisk værdi er murværksdetaljerne, herunder den gennemgående gesims, musetrapperne på gavlkvistens flunker samt sidehusets skorstenspibe.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om
