Bjergerlav 9, Dragør

Dragør er baseret på byplansprincipper fra 1600-tallet. Det middelalderlige Dragør nedbrændte i 1536, og de eneste bevarede, middelalderlige træk i byplanen er de to primærgader Kongensvej, i dag Kongevejen, og Nyenstrædet, nuværende Strandstræde.

Efter Hansetidens ophør udviklede Dragør sig langsomt til en lille fiskerby. I 1700-tallet ændrede byens hovederhverv sig, og nu var hovedparten af Dragørs beboere ikke længere fiskere, men skippere. Dette gjorde endvidere, at byen oplevede en økonomisk stigning i slutningen af 1700-tallet, hvilket især betød, at byggeskikken ændrede sig fra bindingsværk til grundmurede bygninger. Den traditionelle, grundmurede byggeskik udviklede sig i Dragør med særlige egnskarakteristiske, arkitektoniske detaljer, hvor særligt bygmester Blichmann (1739-1815) satte sit præg på arkitekturen.

Op gennem 1800-tallet var Dragør præget af skiftevis økonomisk fremgang og tilbagegang, og den arkitektoniske udvikling fik sine træk fra den traditionelle klassicisme. I 1842 og 1852 brændte dele af Dragør og karakteristisk for den følgende periodes byggeri var brugen af sav- og tandsnitsgesimser, murflader i gule, og til tider røde teglsten, skifertage samt noget større bygningsvolumener end tidligere. Omkring år 1900 var byens flåde blevet reduceret til joller og fiskekuttere. Dette medførte en stagnation i byudviklingen, hvorfor industrialiseringens karakteristiske stilarter ikke slog fuldt igennem i Dragør.

Gaden Bjergerlav har sit navn efter Dragør bjergningsvæsen, der var organiseret i et laug. Bjergerlav hed tidligere Lille Grønnegade, men den blev også kaldt Sladregaden, fordi Dragørs koner yndede at holde til her ved hjørnet af Vestgrønningen – dels for at holde øje med deres gæs, der græssede på Vestgrønningen, og dels for at høre den nyeste snak om, hvad der foregik i byen. Gennem 1700- og 1800-tallet har her boet en del folk fra Skåne, ligesom en del snedkere her har fundet sig en bopæl i Bjergerlav.

Meget tyder på, at denne smalle gyde oprindelig har været en reberbane, og at byens to første rebslagere har boet her omkring. Det drejer sig om perioden fra midten af 1720'erne til et stykke ind i 1760'erne. Den lille plads i Bjergerlavs østlige ende har sandsynligvis været brugt af rebslageren til opbevaring af forskelligt grej samt lagerplads for diverse tovruller. Reberbanens placering i byen forklarer gadens lidt besynderlige facon.

Bjergerlav 9 kan føres tilbage til en lerklinet bindingsværksbygning, opført før 1833, hvor den første gang blev vurderet til brandforsikring. Huset var da, som nu, stråtækt med smårudede, engelske vinduer; fra gaden var indgang med en glat dør. Bjergerlav 9 havde på et tidspunkt to skorstensfag mod vest fælles med naboen Bjergerlav 7. Disse to huse har således formentlig tidligere udgjort én ejendom.

I løbet af 1800-tallet blev huset omsat i grundmur, og i 1909 stod huset helt i grundmur, men havde bibeholdt sine gamle dimensioner og ruminddelingen, og tagetagen var stadig uudnyttet. Træskuret mod syd blev opført i 1910 som brændeskur. De to store stråtagskviste, en mod gaden og en mod gården, blev bygget på omkring 1940-50.

I 1988 brændte den sydlige side af Bjergerlav, hvor også Bjergerlav 9 blev raseret ved en pyromanbrand, som tillige gik ud over en del andre stråtækte huse i byen. I alt blev der sat ild til ti huse i byen. Bjergerlav 9 blev herefter genopført med nyt etagedæk, tagkonstruktion, kviste, stråtag, vinduer og døre, kun skorstenen og murene havde klaret branden. Kvisten mod gaden sad oprindeligt to fag længere mod øst, men den blev flyttet til den nuværende placering i forbindelse med restaureringen i 1988, ligesom den lille kvist mod gården blev etableret.

Bjergerlav 9 ligger i den vestlige del af Dragørs historiske bykerne og indgår som en del af et gadeforløb med bebyggelse i gadens sydlige skel. Den lille grund med et sydvendt gårdareal er ud over forhuset bebygget med et lille træskur, der ikke er omfattet af fredningen.

Forhuset er en énetages, grundmuret bygning i tre fag mod gaden, der til begge sider er sammenbygget med nabobygningerne. Bygningen har en sorttjæret sokkel, murværket er berappet og gulkalket og afsluttes af en sort sugfjæl. Taget er et stråtækt heltag afsluttet af halmmønning og kragtræer. I rygningen ses en gulkalket skorstenspibe med sokkel og krave. Mod gaden ses en nyere stråtagskvist og mod gården ses to nyere stråtagskviste i forskellig størrelse. Vinduerne er nyere, men traditionelt udført, og stabler og hjørnebånd er flyttet med over fra de tidligere vinduer. Vinduerne er torammede og tredelte, og mod gården er tillige et etrammet og tredelt vindue. Vinduerne i kvistene er udformet som torammede vinduer med buet overkant, henholdsvis delt i en, to og tre ruder. Vinduerne i facaderne er forsynet med afrundede sålbænke af træ. Et granittrin fører fra gaden op til den nyere hoveddør, som er udformet som en enfløjet fyldingsdør med to ruder i strukturglas øverst. Mod gården er en nyere halvdør udført med fyldinger og en stor rude i den øverste del. Vinduer og døre er malet i den for Dragør karakteristiske sort-grønne farve.

I det indre har forhuset bevaret størstedelen af den oprindelige planløsning med indgang fra gaden til en smal forstue, hvorfra der lige frem er adgang til et lille køkken. Ved siden af forstuen er den gennemlyste stue, hvor der i hjørnet ud mod gården står en nyere kvartsvingstrappe. I hjørnet mellem forstue, køkken og stue står skorstenen. Tagetagen er udnyttet og rummer et stort gennemlyst værelse og et lille badeværelse mod gården. Bygningen fremtræder indvendigt med en kombination af nyere og ældre overflader, dog er de nyere bygningsdetaljer udført med øje for den traditionelle byggeskik. Materialebrugen er teglstensklinker, bræddegulve, pudsede vægge, synlige bjælker med loftsbrædder. I tagetagen er der nyere tagværk med pudsede, skrå overflader imellem og synlige hanebånd med loftsbrædder over i den østre del, mens der er åbent til kip i den vestre del. I skunken er der indbyggede skabe. På badeværelset er der fliser på gulv og vægge. Døren ind til badeværelset er en nyere dør. Samtlige vinduer udført med koblede rammer, der i kvistene er forsynet med termoruder.

Den miljømæssige værdi ved Bjergerlav 9 knytter sig til placeringen i Dragørs historiske bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vestgående gader og nord-sydgående stræder, som dikterer bygningernes placering og deres indbyrdes relationer. Historisk set er bygningerne placeret i forlængelse af hinanden i de øst-vestgående gaders længderetning, således at gavlene vender ud mod de nord-sydgående stræder. Bygningerne er endvidere kendetegnet ved sydvendte have- eller gårdarealer, der giver gadeforløbene en asymmetrisk karakter og en maksimal udnyttelse af bykernens grundareal. Således er Bjergerlav 9 anlagt efter Dragørs historiske byplansprincipper, hvor facaden er orienteret mod den øst-vestgående gade og gårdsiden orienteret mod et lille gårdareal mod syd.

Hertil kommer, at bygningen fremstår med den for Dragør så karakteristiske materiale- og farveholdning og indgår hermed som en integreret del af Dragørs autentiske og stemningsfulde bymiljø. Den lille sidebygning er tillige med til at understrege autenticiteten i det traditionelle gårdmiljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens fremtræden med de egnskarakteristiske bygningstræk, der får Bjergerlav 9 til at indgå i fortællingen om Dragørs kulturhistorie, hvor den velplanlagte bystruktur tidligere fungerede som ramme omkring byens søfart og handel. Et ældre Dragørhus er i det ydre kendetegnet ved den traditionelle, grundmurede byggeskik med opmuring i blødstrøgne teglsten, berapning med kalkmørtel, vandskuring og efterfølgende gulkalkning, sorttjæret sokkel, sort sugfjæl og stejle, stråtækte heltage. Hertil kommer placeringen af hoveddøren mod gaden og vinduerne, der som traditionen foreskriver det er torammede og tredelte, samt døre og vinduers sort-grønne farve, som er særegen for Dragør.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til bygningens i store træk bevarede, oprindelige planløsning, der er kendetegnet ved at have indgang fra gaden til en lille forstue med et køkken beliggende i forlængelse heraf mod gården og en stue ved siden af, som nok tidligere har været inddelt i to mindre stuer. Ligeledes kendetegnende er det, at skorstenen står centralt placeret imellem de tre rum.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den traditionelle, langstrakte bygningskrop, som er udformet som en forholdsvis kompakt længe med heltag, der med sin enkle og egnsspecifikke materiale- og farveholdning repræsenterer Dragørs karakteristiske byggeskik.

Bygningens samlede udtryk er meget enkelt, men autentisk med de sorttjærede sokler, gulkalkede facader, sorte sugfjæle og det store stråtækte tag med en skorstenspibe i rygningen. Vinduernes og dørens sortgrønne farve accentuerer disse i de gulkalkede facader, og en hulvirkning opstår. De kalkede facader fremstår med et levende spil af stor stoflighed. De få, men traditionelle elementer resulterer i en harmonisk og helstøbt bygning.

Læs videre om

• Bjergerlav 7, Dragør
• Fogdens Plads 2 A-B, Dragør
• Von Ostensgade 8, Dragør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen