Nordgården, Dragør

Store Magleby er også kendt som Hollænderbyen efter de hollændere, som kom til Danmark i 1500-tallet efter opfordring fra Christian d. II., der tildelte dem Amager. Hollænderne fik gunstige forhold med blandt andet skattefrihed, frihed for hoveri, deres eget retsvæsen og ikke mindst retten til Amager, med udtagelse af kronens fiskeleje og Dragør . Som konsekvens måtte de daværende fæstebønder, der var bosiddende på Amager, flytte. Da Christian II flygtede fra Danmark i 1523 fik hollænderne lov at blive mod at de leverede grøntsager til hoffet, dog blev hollændernes område indskrænket til Hollænderbyen, det nuværende Store Magleby. Dertil solgte kvinderne grøntsager på Københavns torve. Hollændernes isolation varede i mere end 300 år, hvorefter det hollandske selvstyre langsomt blev afviklet. Nordgård stammer formentlig helt tilbage fra 1200 årerne, men er nedbrændt flere gange. Den nuværende Nordgård er formentlig fra begyndelsen af 1800-tallet, hvor den blev opført i bindingsværk. Anlægget blev ombygget af flere omgange i løbet af 1800-tallet, blandt andet udvides stuelængen med to fag mellem 1834-40 og dele af stuelængen omstættes til grundmur. Gården er helt omsat til grundmur mellem 1868-78, hvor hele anlægget har fået sin nuværende længde og dybde. Kun havestuen står tilbage med den oprindelige rumdybde. I perioden 1868-78 sker omfattende ændringer i stuehusets indre. De tre store gennemlyste rum i stuelængen inddeles i otte mindre rum, fire nordvendte og fire sydvendte, hvis dybde varierer afhængig af funktion. Før var alle opholds- og soverum gennemgangsrum på langs af huset, men som det var kendetegnende for bygninger i byen, så blev soverum lagt i nordvendte rum og køkkenet blev adskilt fra forstuen, idet forstuen skifter til at have en mere repræsentativ karakter som indgang til den finere stue. Den nye disponering ødelagde meget af bygningens indeklima, da rummene blev svære at varme op og gennemluftning var tæt på umulig. De nordvendte værelser blev fugtige og fik ingen lys på grund af gårdenes tætte placering. I 1930 fjernes skillevæggene mellem de tre nordvendte rum og fungerede nu som gennemgang til havestuen. I begyndelsen af 1900-tallet fik stuelængen endnu en skorsten til det nye ildsted i havestuen, som indtil da havde været uopvarmet. Skorsten og ildsted blev fjernet i 1980'erne. I 1940'erne blev gårdens stråtag erstattet med bølgeeternitplader, men dette blev tilbageført i forbindelse med en omfattende restaurering i 1980-90erne. Ligeledes i 1940'erne blev sydlængens støbejernsvinduer erstattede af nyere firkantede vinduer og samtidighed hermed blev portrummet mod syd tilmuret, både vinduer og portrum er reetableret i forbindelse med restaureringen i 1980'erne. I 1960 eksproprieres ejendommen og dens jord til staten på grund af udvidelsen af lufthavnen. Få år efter i 1973 erhverves ejendommen af Amager Museumsforening. Gården har altid haft have mod vest med udgang fra havestuen. Jorden blev dyrket helt ind til stuelængens nordfacade frem til 1906, hvor den nuværende have anlægges. Redskabsskuret på den sydelige del af vestlængen er opført omkring 1935.

Nordgården ligger i Store Magleby , en lille landsby vest for Dragør . Nordgården er en firelænget bondegård omkring en brolagt gårdsplads. Gården er omgivet af en have og en hestefold mod vest. Forhaven afsluttes af et grønmalet stakit ud mod Hovedgaden. Syd for Nordgården ligger endnu en firelænget, fredet bondegård, Museumsgården, ligeledes med en have tilknyttet og en lille sti forbinder de to gårde. Sammen danner de rammerne for Amagermuseet . Den nordlige ende af haven er med græsplane, hvor der er små bede, bistader og en mindre frugthave. Vest for gården er en større hestefold og stien ned mod Museumsgården. Syd for gården er en lille grisestald og hønsegård. Nordgården er grundmuret i en etage, hviler på en sorttjæret sokkel og afsluttes af et stråtækket heltag med mønning af halm. Stuelængens stråtag afsluttes ved tagfoden af et skifte af røde tegl. I rygningen sidder to murede skorstenspiber med sokkel og krave. Endnu en skorstenspibe ses i rygningen i den nordlige del af vestlængen på den tidligere aftægtsbolig. Aftægtsboligens rumdybde er smallere og ligger derfor tilbagetrukket fra resten af vestlængen. Den frie del af gavlene mellem aftægtsboligen og resten af vestlængen har lodretstillede, sortmalet bræddebeklædning. På hjørnet af vestlængen mod syd er påbygget et skur. Facaderne er gulkalket og afsluttes af en hvidmalet gesims, der er udført med savsnit undtagen på sydlængens gårdside og vestlængen, hvor taget af opskalket. På stuelængens nordside ses fire vertikale, hvidmalede murbånd, og et hvidmalet bånd følger gavlfødderne. Gavlene har grønmalede vindskeder. I østlængen og i sydlængen er et portrum, hvori der sidder traditionelt udførte, kurvehanksbuede porte med hvide indfatninger. Adgang til længerne sker via ældre og traditionelt udførte fyldingsdøre, både etfløjede og tofløjede, hvoraf flere har opsprosset overvindue og diamantfyldinger samt én ældre og flere nyere revledøre og -porte. Dørene er grønmalede, på nær dem siddende inde i selve portrummet, disse er hvidmalede. I portrummene ses desuden ældre, hvidmalede luger. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte torammede og grønmalede. Flere steder er skodderne bevaret, men enkelte steder findes kun stablerne. På øst-, syd- og vestlængen ses desuden ældre jernvinduer. I sydlængens østgavl er en ældre, tofløjet og grønmalet luge, hvor der ligeledes ses murankre udført som kryds. I den vestlige ende af stuelængen sidder i soklen små grønmalede luger. I det indre er gården indrettet til museum, hvorfor en traditionel planløsning ikke umiddelbart lader sig aflæse. Dog kan avlsfunktionerne identificeres i sydlængen, idet der her ses ældre pigstensbelægning, stolper samt spiltove. I den tidligere aftægtsbolig er indrettet kontor. I resten af vestlængen er udstillet vaskehus og sommerkøkken, der oprindeligt var lo og lade, dog er gennemgangen mellem aftægtsboligen og loen bevaret med lokum. I den tidligere stuelænge er udstillingslokaler, cafe samt museumsbutik. Der er bevaret ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med gangtøj, greb og gerichter, bræddevægge, loftsbjælker og her imellem loftsbrædder samt pudslofter med stukkatur i den tidligere stuelænge. Endvidere er der bevaret vinduer med anverfere, stormkroge samt karme og en mindre kælder under det tidligere fadebur. Havestuen fremstår i særdeleshed med mange ældre detaljer, herunder bemalede bræddelofter og vægge med motivfragmenter af blandt andet de tolv apostle i loftet, Herkules samt et lysthusmotiv med en udsigt over et stiliseret landskab. Loftsetagen fremstår uudnyttet med synlig, ældre trækonstruktion. Under havestuen er endnu en kælder.

Nordgårdens miljømæssige værdi knytter sig til dens beliggenhed i Store Magleby, som oprindelig var en forteby, hvilket stadig kan aflæses grundet gårdenes relativt tætte placering omkring hovedgaden. Hertil kommer Nordgårdens sammenhæng med den syd herfor liggende Museumsgården og disse haver, der tilsammen danner rammen om fortællingen om den traditionelle bygningskultur på Amager. Endelig har pigstensbelægningen omkring gården, den borstensbelagte gårdsplads samt haven og hestefolden miljømæssig værdi, idet det ophøjer det traditionelle miljø og udtryk.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til gårdens opførelse i fire sammenhængende længer, der ofte var idealet for de sjællandske gårde. På Amager lå stuelængen ofte i nordlængen med østvestvendte gavle, der sikrede alle opholdsrum sydvendte vinduer mod gårdspladsen, som det er tilfældet med Nordgården. Stuehuset og aftægtsboligen signalerer med sin tættere vinduestakt, fyldingsdøre, skorstenspiber samt mere prydede facader beboelse, mens avlslængerne med opskalkede tage, revledøre, porte og luger, mindre jernvinduer og overvejende lukkede murflader signalerer funktionsbygninger. Desuden vidner de grundmurede bygninger om udviklingen i løbet af 1800-tallet, hvor det i takt med teglstenens udbredelse blev almindeligt at omsætte bygninger fra bindingsværk til grundmur. Endvidere har de ældre bygningsdele og-detaljer kulturhistorisk værdi, idet de vidner om anlæggets alder og udvikling. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi af den omkringliggende have med beplantning og inddeling i frugthave, hestefold, grisestald samt det overordnede landskabelige udtryk, der vidner om Nordgårds plads i den tidligere forteby Store Magleby . Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede dele af den traditionelle planløsning med de gennemlyste stuer, der var karakteristisk for Store Maglebys byggeskik før 1800-tallet. Hertil kommer fadeburet med kælder samt kælderen under havestuen, der viser, hvordan de mørke og kølige kældre fungerede som et hensigtsmæssigt sted til madopbevaring. Dertil kommer spiltovene og avlslængernes mere rustikke overflader, herunder pigstensgulve, der vidner om bygningernes funktion til landbrug og dyrehold samt lokummet, der var adskilt fra beboelsesdelen. Tillige har de bemalede lofter og paneler kulturhistorisk betydning og værdi, da disse vidner om stuens repræsentative karakter og måden hvorpå man udsmykkede sine stuer. Endelig har de uudnyttede lofter kulturhistorisk værdi, idet dette vidne rom lofternes funktion som opbevaring fremfor beboelse.

Nordgårdens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til anlæggets enkle, fritstående og velproportionerede form med lave mure og stejlt tag. Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og farveholdning og de få dekorationer, der er integreret og begrænser sig til bygningselementer som vinduer, døre og gesims. Det gule murværk mod de grønne vinduer, luger og døre samt stråtaget giver en skarp, men enkel kontrastvirkning, der tilføjer anlægget et levende og værdigt udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de mange detaljer i træ, der tildeler rummene en varm og rolig atmosfære, især i den gennemlyste havestue, hvor de detaljerede bemalinger på lofter og vægge ophøjer den arkitektoniske værdi.

Læs videre om

• Fogdens Plads 14, Dragør
• Havnepakhuset i Dragør
• Von Ostensgade 3, Dragør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen