Blangstedgård, Odense

Blangstedgårds agerumslade er opført i slutningen af 1700-tallet. Agerumsladen blev ombygget i slutningen af 1980erne, hvor der blev indrettet cafeteria, køkken og toiletfaciliteter i den sydlige del af laden.

Blangstedgårds agerumslade ligger ud til vejen lige ved siden af Blangstedgård hovedbygning og øvrige avlslænger, der ikke er omfattet af fredningen.

Agerumsladen er en 33 fag lang og 11 fag bred bindingsværksbygning opført i rødt opstolpet tømmer med gulkalkede tavl. Laden hviler på en lav støbt sokkel og bærer et halvvalmet stråtag med halmmønning og kragtræer. Begge gavle har fuldt bindingsværk, ligesom der er en tofløjet, rødmalet revleport i hver gavl. Bindingsværket har to rækker løsholter. I langsiden mod vejen er der rødmalede revleluger i de øverste tavl, i de midterste tavl ses ni nyere, torammede, opsrossede vinduer jævnt fordelt på langsiden. Hertil kommer flere lange skråbånd og en dokke i hvert undertavl samt tre rødmalede, tofløjede revleporte.

I det indre er ladens delvis bevarede højremskonstruktion synlig. Konstruktionen er gennem tiden blevet ændret på forskellig vis, hvor blandt andet hver anden bjælke blevet fjernet. Dog er den tidligere funktion som agerumslade fuldt aflæselig, idet kørevejen i ladens østre sideskib og størstedelen af gulvet til afgrøder er bevaret intakt. Gulvet er sandstrøet, væggenes tavl og tømmer er kalkede og tagkonstruktionen er synlig. Undersiden af taget er beklædt med brandsikre plader. Den sydlige del af laden er med lette vægge indrettet til klubhusfaciliteter for den petanqueklub, der anvender laden. I denne del af laden er kørevejen bevaret fri og belagt med stokke, således at revleportene i begge gavle er fuldt synlige i det indre. Denne del af laden er ligeledes indvendigt isoleret med en indre mur af tegl.

Den miljømæssige værdi ved Blangstedgårds agerumslade knytter sig til placeringen ved tilkørselsvejen til Blangstedgård, hvor den sammen med Blangstedgårds hovedbygning og øvrige avlsbygninger er med til at opretholde et autentisk og stemningsfuldt kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved agerumsladen knytter sig i det ydre til bindingsværket, der fremtræder som et repræsentativt eksempel på fynsk bindingsværk fra 1700-tallet. Særlig karakteristisk er de to rækker af løsholter og forekomsten af fyldtømmer i form af dokker i undertavlene. Hertil kommer de talrige lange skråbånd også kaldet ranker, der har stabiliseret konstruktionen ved stærk vindpåvirkning. Ud over portåbningerne i hver gavl, der har givet mulighed for at køre gennem laden, fortæller lugerne i langsiden tydeligt om ladens oprindelige funktion som oplagringsplads for gårdens afgrøder.

I agerumsladens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af ladens højremskonstruktion. Agerumsladen er en treskibet konstruktion, hvor højremskonstruktionens to langsgående, åbne skillevægge oprindeligt har inddelt rummet i midtskibet, midtergulvet, og to smallere sideskibe, agerummet, der ligger ud mod gårdspladsen og baggulvet langs den modsatte side. Agerummet har i hver ende porte ud til gården, således at man har kunnet køre afgrøderne til oplagring på midter- og baggulv.

I Blangstedgårds agerumslade knytter den arkitektoniske værdi sig til den lange længe i bindingsværk med det store ubrudte stråtag. Det rige, regelmæssige bindingsværk danner et imponerende vue langs vejen og samles af de store stråtækte tagflader til et harmonisk hele. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til det store, indre rum, hvor ladens konstruktion er synlig.

Læs videre om

• Fraugdegård
• Nedergade 7, Odense
• Odense tidl. Tugthus

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen