I Dragen var der god afstand mellem gæsterne, da BonBon-Land den sidste weekend i april 2021 åbnede for sæsonen. Coronakrisen var hård for landets forlystelsesparker, og i BonBon-Land faldt omsætningen i 2020 med 29 % sammenlignet med året før.
.

BonBon-Land udspringer af en chokoladefabrik i Næstved ved navnet Bonbon. I 1985 blev den overtaget af Michael Spangsberg, der flyttede fabrikken til Holme-Olstrup. Planen var foruden en udvidelse af fabrikken også at skabe plads til oplevelser med udgangspunkt i det populære slik. I 1992 åbnede et legeland med bolsjeværksted, biograf, butik og andebåde. I 1993 kom den første rigtige forlystelse: Hundeprutte-Rutsjebanen. Siden da er parken blevet kraftigt udvidet med talrige forlystelser. Populariteten toppede i 2003 med over 600.000 besøgende. I 2007 solgte Spangsberg BonBon-Land til den spanske forlystelseskoncern Parques Reunidos.

I løbet af 2010’erne har forlystelsesparken været præget af perioder med svigtende besøgstal og tilbagevendende underskud. I 2019 blev BonBon-Land opkøbt af det svenske kapitalselskab EQT, der har solgt det videre til kapitalfonden Centaur.

Videre læsning

Læs mere om Erhverv og arbejdsmarked i Næstved Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked