Borg/Voldsted, Hjortholm

Hjortholm. Voldstedet ligger på øen Hjortholms vestside ved en fra syd indskærende bugt. Voldstedet er anlagt på toppen af en høj, naturlig bakkeknold, der ved en med centrum i syd rundet tværgrav, hvis bund ligger omtrent i bankens halve højde, deles i en rundet topflade (borgpladsen) i syd og en aflang topflade i nord. Graven derimellem er højest på midten med fald til begge sider. Sydlige topflade er ret jævn, men har i sydvest en lille rund hævning, og dens yderskrænter falder stejlt til gravbunden i nord brydes af en fra gravens vestende udgående afsats med antydning af en lav ydervold, der runder sig om borgbanken og ender i sydsydvest. Voldste- dets nordre topflade har aflang, noget afrundet form med længdeakse i øst-vest og er svagt tagformet med ryg i læng- deretningen. Den har ovennævnte tværgrav i syd; til de øv- rige sider begrænses den af en ringgrav med udenforliggen- de vold, hvis ydre fald går i et med den naturlige bankes skrænt. I sydsydvest bøjer denne ydre vold ind til en lille, rund jordknold, der lukker for ringgravens sydvestende. Op- ad nordbankens vestside fra foden, løber i retning nord til syd en vejbane, der taber sig udfor sydenden af ovennævn- te lille jordknold. På nordpartiets topflades smalsider, straks ovenfor ringgraven ligger to småforhøjninger, i vest en rund, i øst en aflang, der har længdeakse i nord-syd. I hele voldstedets banke er intetsteds spor af nyere gravnin- ger eller forandringer. Den har kun bevoksning af spredt småkrat. Fredningen omfatter hele voldstedsbanken, og har en udstrækning i nord-syd af 225 m og i øst-vest af 190 m. Uden ejerens tilladelse skal offentlig adgang til mindesmær- ket ej tilstedes, ligesom det aldrig vil kunne pålægges eje- ren at anlægge eller tåle at der anlægges sti eller vej til mindesmærket. I de tilfælde, hvor der på mindesmærket er bevoksning, forbeholdes denne opretholdt i tilsvarende ud- strækning.

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Læs videre om

• Dysse eller jættestue, mv., Steenstien
• Rundhøj, Baanhøi
• Rundhøj, Frydenshøi
• Rundhøj, Hjortholm
• Rundhøj, Stavns - #1

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder