Borg/Voldsted, Svaninge

Original fredningstekst

Grubbesholm. Voldstedet består af en rundagtig lav banke helt omgivet af en tør grav og en lav vold, der i sydøst udvider sig til et plateau af omtrent samme størrelse som banken. Voldstedets største udstrækning i sydøst-nordvest er ca. 110 m og i nord- øst-sydvest ca. 85 m. Voldstedet ligger hen som en eng. Voldstedet er beliggende ca. 400 m østsydøst for Grubbe Mølle. Voldstedets form og udstrækning fremgår af vedlagte opmåling, hvorpå også fredningsgrænsen er indtegnet. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, be- plantning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres.

Undersøgelseshistorie

1874: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1885: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1885: Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1972: Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
1979: Grøftegravning/land- og skovbrug - Fyns Stiftsmuseum
1979: Museal besigtigelse - Fyns Stiftsmuseum
1979: Museal besigtigelse - Fyns Stiftsmuseum
1987: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Grubbesholm Voldsted" Voldstedet forefundet som beskrevet i fredningstekst, idet dog tilføjes følgende: Udover den i fredningteksten beskrevne, SØ-lige, plateau-lignende udvidelse af ringvolden har denne også i N en tilsvarende, men noget mindre udvidelse. I NV forbindes ringvolden ved en ca. 15 m. lang, 10 m. bred og 1 m. høj dæmning eller jordbro med den tætved liggende morænebakke. Dæmningen er noget udflydende og i NV forstyrret af en drænbrønd af betonringe, men må dog utvivlsomt tolkes som forsvarsværkets landfæste. På morænebakkens fod og nedre del, ned mod overgangsstedet, iagttoges (på trods af ugunstige forhold, idet marken var tilsået med majs) et større (vifteformet ?) område med oppløjet gråsort, fundrigt kulturlag indeholdende spredte, mindre teglbrokker, dog ikke i større mængder, dyreknogler i stort tal, enkelte jernsager, samt adskillig keramik. Denne omfattede hovedsagelig sortgods, bl.a. kander, samt et par rødbrændte glaserede skår af middelalderlertøj, og skår af rhinske stentøjsvarer med udtunget standkrans. Datering til høj- og muligvis senmiddelalder synes således sikker. Morænebanken er muligvis ladegårdsområdet hørende til voldstedet. Kulturlagsforekomsten bør rekognosceres efter høst og pløjning, og det må på grundlag heraf nøje overvejes enten at frede morænebanken (eller dele heraf) mod dybere jordbehandling end den hidtidige, eller at foranledige en prøvegravning, der kan fastslå udstrækning og dybde af kulturlaget på bakken. Bevoksning: 1987: Græs
2002: Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2012: Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet. De kreaturspor der kunne konstateres ved det periodiske tilsyn er nu vaek .Dette skyldes dels det toerre forår , dels at ejer ikke har haft kreaturer på voldstedet endnu i år . Skaderne er der for nu udbedret naturligt.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks