Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
40142
Sted- og lokalitetsnummer
090420-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 2/10 1893, kammerh., hofjægerm. P.C. Greve Bille- Brahe-Selby til Brahesminde. Afmærkn.: MS 1893 ved adjunkt Boesen. Rundhøj, smuk, velbevaret. "Skjerninghøj", ca. 2,5-2,8 x 28-29 m, omsluttende en jættestue. Kammeret orienteret i ØNØ-VSV, sat af 9 sidesten og med 2 overliggere. Mellemrum- mene mellem bærestenene er tættede med stenfliser. Et styk- ke af overliggeren ses i højens overflade. På S-siden en gang, i SSØ-NNV, med 2 sten i hver side, dækket af 2 over- liggere. Udenfor gangen er lavet en åben, stensat gang, 3-4 m l., hvortil en stentrappe fører ned. Kammeret er luk- ket med en jerndør. Et stykke af højfoden er mod Ø afskåret af en offentlig vej; der er her en stensat kant og en trap- pe. Højen græsklædt i ager. NMI: Restaureret 1943.

Undersøgelseshistorie

1812
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1885
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1893
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1910
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Skjerninghøj" Velbevaret rundhøj, 3,5 x 32,0 x 27,0 m., uden synlige randsten. I højen en usædvanlig velbevaret jættestue, hvis kammer indvendig måler ca. 3 x 2 m., er orienteret ØNØ/VSV, og sat af 9 store bæresten ca. 1,5 m. høje. I alle bærestensmellemrum ses overordentlig velbevaret tørmur, og mellem bærestenenes øvreender og de to store dæksten ses usædvanlig intakte understøtninger og pakninger af større og mindre heller og flade sten. Dækstenene er synlige i højoverfladen. Gangen (i S) består af mindst 4 oprindelige bærestenspar in situ, nærmest kammeret dækket af 2 formentlig originale dæksten plus en tredie sekundær. Gangens S-lige, åbne del er sekundært tilføjet og sat af kløvet kamp i 2-3 skifter. Der er ikke længere nogen jernlåge for gangen, som ganske vist er noget snæver, men ellers - med det rette udstyr (robust påklædning, lygte) - frembyder problemfri adgang til det usædvanlig smukke kammer. Højen fremtræder plejet og med gode adgangsforhold fra offentlig vej i Ø. Der ses dog ingen henvisende eller oplysende skiltning, hvilket nok var ønskeligt. En gammel, tretrins cementtrappe opbrudt andetstedsfra (med mærker efter rendegravertænder) er hensat ved N-lige højfod. Ejeren lovede at fjerne trappen snarest og efterlyste iøvrigt også oplysningstavle ved jættestuen. ** Seværdighedsforklaring ** Et usædvanlig smukt, helstøbt (bortset fra gangens S-lige tilføjelse) og instruktivt eksempel på en jættestues opbygning og indvendige udseende i u-nedbrudt stand. Bevoksning: 1987: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links