Dyssekammer set fra sydøst
.
Fortidsmindet set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
39153
Sted- og lokalitetsnummer
090428-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Smukt, rektangulært dyssekammer, orienteret i SSØ-NNV, byg- get af 1 endesten i NNV, 2 sidesten i VSV, 2 i ØNØ, og 1 over- ligger. Foran kammeret, i SSØ, 1 sten i hver side, muligt en gang. Omgivet af lav, uregelmæssig højning. Bevokset med enkelte store bøge, i skov. På dækstenen 2 skåltegn. Konstateret v. nybrejsning 1988.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1885
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLav høj, ca 1x12 m, hvorpå et fritstående dyssekammer orienteret NNV/SSØ med åbning i S. Kammerets grundplan er en mellemform mellem trapez- og pæreform, idet begge langsiderne er sat af 2 bæresten og lidt konvekse, mens N-siden er sat af 1 bæresten med en plan inderflade. 1 dæksten, der dog i NØ synes noget nedsunket. Herpå 2 skåltegn. Foran kammeråbningen 2 sten i gangstenslignende position, deres oprindelige funktion som sådanne er dog noget usikker: den vestlige er steleagtig og med en plan flade mod Ø, men den står ret løst i jorden og kan rokkes, den østlige er derimod helt sikkert den afsprængte øvre del af kammerets nordøstlige bæresten og synes afgjort at være sekundært placeret, hvor den ligger nu. Rodkagen fra en gl. rodvælter (fra 1967?) har berørt den østlige højfod. Indvendig måler kammert 2,2x1,2 m. . højryggede agre V for dyssen. Mål: 2,3x12x11 m. ** Seværdighedsforklaring ** Et ganske pænt lille fortidsminde, smukt beliggende på et lille plateau nær skovbryn i gammel bøgehøjskov. Bevoksning: 1988: Græs
2011
Museal besigtigelse - Odense Bys MuseerDybt og konisk skåltegn på overliggeren.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links