Fjællebro voldsted. Voldstedet består af en firkantet holm, ca. 50 x 62 m, der mod øst og syd er adskilt fra det faste land af vold- grave med en bredde på henholdsvis ca. 35 og ca. 10 m. Mod nord og vest begrænses holmen af en lille sø. Fra syd og øst fører dæmningerne over voldgravene til holmen, hvorpå den i henhold til bygningsfredningsloven i kl. B fredede hovedbyg- ning ligger. Voldstedet benyttes iøvrigt som gårdsplads og have. Grænsen for det fredede areal følger i øst og syd den ydre overkant af voldgravene, medens holmens kant mod søen danner grænsen i vest og nord. Den eksisterende bebyggelse berøres ikke af denne fredning, der heller ikke omfatter dæmningerne. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved afgravning og tilfyldning eller på nogen anden måde forstyrres. Bortset fra friholdelse for grøde og lignende må oprensning af voldgravene samt for- sætlig ændring af vandstanden først ske efter forudgående henvendelse til rigsantikvaren. Ny bebyggelse på voldstedet må kun finde sted i samråd med rigsantikvaren. Voldstedet kan iøvrigt benyttes som gårdsplads og have i samme omfang som hidtil.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
