Kogsbøl voldsted. Voldstedet er rektangulært og måler ca. 175 m i nord-sydlig retning, og ca. 165 m i øst-vestlig retning. Det sydøstlige hjørne er dog skråt afskåret. Voldstedet er ved en ydre ringvold på tre sider indgravet i et bakkedrag, og på den fjerde side, nordsiden, adskiller en dæmning, som også hører til anlægget, voldgraven fra lave mosearealer. Fra den nævnte dæmning skyder et brohoved sig ind i ringgraven. Gravens bredde varierer fra 10 - 15 m, målt fra overkant til overkant. Arealet indenfor ringgraven er ved en vinkelformet, ca. 8 m bred grav, delt i en rektangulær banke og en L-formet banke. Den sidst- nævnte banke har en ca. 1 m høj og 8 m bred randvold mod vest og syd. De to banker er forbundet ved en dæmning over den nord-syd gående gren af den indre grav. Nord for denne dæmning findes en lavning, der måler ca. 40 x 40 m. I dens midte er svage spor af en lille tredie banke. Voldstedet er dyrket, bortset fra randvolde, grave og lavningen i voldstedets nordvestlige del. Voldstedets form og udstrækning fremgår af vedlagte kortskitse, hvorpå også fredningsgrænsen er vist. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, beplantning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Almindelig landbrugsmæssig drift er tilladt i samme omfang som hidtil.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
