Borg/Voldsted, mv., Trøjborg voldsted

Voldstedet Trøjborg. Voldstedet består af en slotsbanke og en ladegårdsbanke. Anlægget afgrænses i vest af Sejrsbækken, i nord og øst af tørlagte voldgrave og i syd af en tørlagt voldgrav, hvis vestligste halvdel er opfyldt ved anlæg af en vej og parkeringsplads. Hele anlægget måler 310 m fra nord til syd og 280 m fra øst til vest (med hensyn til de korrekte verdenshjørner se vedlagte skitse). Slotsbanken med ruinen måler 30 x 30 m og ligger midt i en rund sø hvis dia- meter er ca, 65 m. Rundt om søen ligger en ovalformet vold. Voldens bredde er mod nord og mod syd ca. 40 m. Mod øst og mod vest er bredden ca. 20 m. Uden om volden ligger en voldgrav, der er 18 m bred. Fra nordsiden af denne voldgrav, findes forbindelse til anlæggets øvrige voldgrave. Mellem slotsbanken, med dens 2 voldgrave og ladegårdsbanken, findes en voldgrav hvis nordlige ende er tørlagt. Den sydlige er bredere og vandfyldt, nærmest som en lille sø. Ladegårdsbanken er rektangulær og måler 270 x 90 m. Den er mod nord, øst og syd afgrænset af en voldgrav. Voldgraven er ca. 6 m bred og 2 m dyb. Mod øst er den rørlagt på en strækning af ca. 40 m ud for hovedbygningen. (Bygningerne på ladegårdsbanken er ikke omfattet af denne fredning). Mellem slotsbankens yderste voldgrav og Sejrsbæk findes en vold hvorpå løber en offentlig vej. Den moderne vejbelægning er ikke omfattet af fredningen. Fredningsgrænsen løber mod vest langs østsiden af Sejrsbækken, mod nord og øst langs ydersiden af voldgraven, og mod syd langs ydersiden af voldgraven og langs vestsiden af asfaltvej.

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Læs videre om

• Borg/Voldsted, mv., Kogsbøl voldsted
• Rundhøj, Borg Hede
• Rundhøj, Gammelbyhøj
• Rundhøj, Kohøj, Visby
• Rundhøj, Visby - #5

• Fund og Fortidsminder - Slots- og Kulturstyrelsen
• Lokaliteten på Fund og Fortidsminder