Kokkedal voldsted. Voldstedet består af en firsidet banke med stærkt afrundede hjørner. Banken, der hæver sig ca. 5,25 m over vandspejlet i den omgivende grav, måler ca. 80 m i nordvestlig-sydøstlig retning og mellem 44 og 61 m i nordøstlig-sydvestlig ret- ning. Voldgraven er smallest i syd, hvor den er ca. 7 m bred, og bredest i nord, hvor den måler ca. 17 m. På banken ligger den i henhold til bygningsfredningsloven i klasse A fredede hovedbygning, og en del af banken er udlagt til have. En ca. 20 m bred vejdæmning fører over den sydvestre grav, medens en træbro fører over den sydøstre grav. Bankens kanter langs vandspejlet er i syd og øst befæstede dels med kam- pesten, dels med pæle. Voldgravens udvendige kanter er kam- pestenssatte i sydøst, og fremtræder langs sydsiden ved det sydøstre hjørne som en lodret ca. 1,5 m høj kampestensmur. Iøvrigt er gravens skråninger græsklædte med enkelte buske. Langs den nordøstre gravs ydersider forløber en dæmning, der er ca. 13 m bred og hæver sig ca. 1,5 m over vandspej- let. Langs den sydøstre grav er der en lav, ca. 11 m bred dæmning. På begge dæmningerne er der gangstier, kantet af alle'træer. På vedlagte koteopmåling er det fredede areals form og ud- strækning angivet, ligesom fredningsgrænsen er indtegnet. Den eksisterende bebyggelse berøres ikke af denne fredning. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved afgravning og tilfyldning eller på nogen anden måde forstyrres. Ny bebyggelse på ban- ken må kun ske i samråd med rigsantikvaren. Bortset fra fri- holdelse for grøde og lign. må oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden kun finde sted efter for- udgående henvendelse til rigsantikvaren. Iøvrigt kan vold- stedet anvendes på samme måde som hidtil.
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
