Bregningestenen er en runesten fra ca. 900-1020. Runestenen sad ved opdagelsen i kirkegårdsdiget ved Bregninge Kirke, men det siges, at den engang har stået på en høj i nærheden. I 1652 blev det krævet, at stenen kom til København. Den endte dog i Nysted, hvor den blev liggende på skibsbroen med indskriftsiden opad. Her blev den brugt til at banke tørfisk på. Først i 1815 kom stenen til København, og i 1867 blev den flyttet til Nationalmuseet, hvor den nu er opbevaret i runehallen. Den er meget slidt på forsiden, men at dømme efter Skonvigs tegning o. 1627 var runerne dengang ganske tydelige. Stenen består af granit og er 163 cm høj, 175 cm bred og ca. 32 cm dyb.
Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetiden, lyder: "Āsa gærði kumbl þǿsi æft Tōka, sun sinn, ok Tōka Haklangs sonaR."
Oversat lyder indskriften: "Åse gjorde disse kumler efter Toke, hendes og Toke Haklangssøns søn."
Haklangr (egl. manden med lang hage) kan muligvis være identisk med en af den norske kong Harald Hårfagers modstandere o. 900.
