Brix'es Gård
.

Brix'es Gård ligger på Adelgade 4-6 i Aalborg Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Kulturhistorie:Oprindeligt har gården været to selvstændige ejendomme, hvilket ses tydeligt ses fra Adelgade – mod vest et hjørnegavlhus med gavl mod Adelgade og mod øst en bindingsværkslænge langs Cortes Gyde. Bindingsværkslængen mod C.V. Obelsplads er en af de mange bygninger i tre stokværk, der tidligere prægede Aalborgs mange købmandsgårde, især længs Vesterå og Østerå, men som nu kun er sparsomt bevaret. Den grundmurede bygning, der er sammenbygget med bindingsværkslængen, bærer dertil præg af oprindeligt at have været et af de mange gavlhuse, der ligeledes har præget Aalborgs bybillede med rødder i middelalderen og renæssancen, men som siden 1800-tallet er blevet stadigt sjældnere som følge af skalmuringer, konverteringer til længehuse og fortsat i dag nedrivninger.

Brix´s gård strækker sig mellem Cortes Gyde, Adelgade og den nu forsvundne Doktorens Stræde. I 1700-tallet flyttede Obels Tobaksfabrik ind overfor Brix´s gård, hvor den ad åre kom til at udfylde hele karréen. Da fabrikken brændte i 1898, flyttede virksomheden til en ny beliggenhed i Aalborgs Vestby, og det gamle fabriksareal blev ryddet til etablering af en plads, C.W. Obelsplads, der i dag afgrænses af bl.a. Brix gård. Gården har fået sit navn fra købmand P. Brix, som ejede den fra 1850 til ca. 1910.

Adelgade 6, den vestlige købmandsgård, består af en hovedbygning med front mod Adelgade samt en lagerbygning med siden mod C.W. Obels Plads. Hovedbygningen er formentlig oprindeligt et grundmuret renæssancestenhus med gavl mod Adelgade. Lagerbygningen, som er en meget velbevaret bindingsværkslænge, ligger som en forlængelse af hovedbygningen og er opført i 1580-90. Bygningens funktion ud fra de små vinduer på 1 og 2. sal, der er bevaret i den nordlige ende, tolkes som lager og magasin. I den sydlige ende er senere indsat større vinduer, hvilket har medført sænkning af løsholter og ændring af skråbåndene. I stueetagen er der udskiftet med grundmur både mod gård og gade. Dele af gårdsiden dækkes af en svalegang ud for 2. stokværk, der formodentligt er af yngre dato end selve bygningskroppen. Adelgade 4, den østlige bygning langs Cortes Gyde, er yngre end den vestlige købmandsgård mod C.W. Obels Plads, og det skønnes at bygningen er fra 1650`erne. Gavlhusfacaden mod Adelgade bærer præg af tydelige ombygninger, bl.a. ved udskiftninger med grundmur og ændringer i tagkonstruktion. Mellem 1. og 2. stokværk i facaden mod Cortes Gyde samt mellem 2. og 3. stokværk mod C.W. Obels Plads præges bygningen af såkaldte Aalborgknægte, der karakteriserede Aalborgs bindingsværk i perioden 1550-1700 og som kendetegnedes af et enkelt udtryk uden overflødig udskæring og med en indadkrummet, glat buet forside. I 1970 blev bygningen istandsat ved arkitekt Jacob Blegvad.

Beskrivelse

Det firelængede anlæg Brixes Gård ligger ved C.W. Obels plads i Aalborg bymidte, tæt ved domkirken Budolfi Kirke. Mod C.W. Obels plads ligger en længe med hvid grundmuret stueetage over en sortmalet sokkel, og herover to udkragede stokværk i rødt opstolpet bindingsværk med hvide tavl. Taget er et heltag belagt med røde vingetegl. I stueplanet er en portgennemkørsel med indgangsparti i begge sider af portrummet, og hvidmalede torammede vinduer i fladbuede murhuller. På første etage er ligeledes torammede vinduer og på anden etage små enkeltrammede vinduer, som tillige med dem på anden etage er grønmalede. På gårdsiden er en lukket svalegang.

På hjørnet af C.W. Obels Plads og Adelgade er en grundmuret gulkalket bygning over en sortmalet sokkel. Bygningen er i to stokværk med smigfag, hvori der sidder en tofløjet dør. Taget er et heltag belagt med eternitskifer, og i tagfladen ses flere ovenlysvinduer. Vinduerne er hvidmalede nyere termovinduer af varierende rektangulære formater. På gårdsiden er et sammenbygget baghus i grundmur og bindingsværk. På hjørnet af Adelgade og langs Cortesgyde ligger endnu en længe i to stokværk, med hvidkalkede facader over en sort sokkel. Langs Cortesgyde er det et bindingsværkshus på syld med udkraget første sal og rødt opstolpet tømmer, mens gavlen mod Adelgade er omsat i grundmur. Taget er belagt med røde vingetegl og midt på langsiden er en hejsekvist. Facaden mod Adelgade domineres af et pilasteropdelt butiksvindue med dørparti i midten. De øvrige vinduer er grønmalede og torammede i traditionel udførelse. På langsiden er et indgangsparti med en fyldingsdør med overvindue. Den fjerde længe ligger langs nordsiden af gårdrummet, og er en hvid grundmuret bygning i to stokværk over en sortmalet sokkel, med heltag belagt med eternitskifer, den østlige del dog med tagpap. Vinduerne er opsprossede stålrammer og der findes endvidere en hejsekvist og herunder tofløjede hejseporte. I tagfladen ses ovenlysvinduer.

For alle 4 længer gælder det, at de i det indre er præget af ombygninger og fornyelser. De tre af længerne mod vest, syd og øst, benyttes til restauration med tilhørende køkken- og lagerfaciliteter. Dette har medført store ombygninger og gennembrud, både vertikalt og horisontalt, som i nogen grad slører oplevelsen af de oprindelige rumligheder, og fornemmelsen af, at det er tre adskilte huse er fraværende. Der er tilført mange nyere elementer som er fremmede for husets alder og byggeskik, og de tre længer er generelt prægede af nyere overflader i det indre. Dog ses enkelte døre med beslag. I længen mod Adelgade er endvidere beboelse på første sal. Den fjerde, nordre længe, er indrettet til beboelse i de to øvre planer og oplagring med mere i stueplanet. Der er indsat nyere trapper, og overfladerne bærer også her generelt præg af fornyelse.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi er dels knyttet til facaderne langs Adelgade og mod C.W. Obels plads, hvor de udgør vigtige rumskabende elementer, som er med til at definere pladsen som et historisk fortættet sted med Helligåndsklosteret, den tidligere Discontobank og med kig til Budolfi Kirkes spir, og dels til det samlede anlægs sluttede karakter omkring det brolagte gårdrum. Her udgør de fire længer en selvstændig karré, som med det bevarede baghus midt i gården fortæller om tidligere skik med at bebygge såvel gårdrummet som randzonen af en byggegrund. Herudover danner længen langs den brolagte Cortesgyde en smal gyde mod bagsiden af Jens Bangs Stenhus, som også fortæller om den gamle bykerne i Aalborg, hvor sådanne smalle gyder var meget udbredte. Cortesgyde brugtes til varetransport til og fra de store købmandsgårde langs Østerå.

Kulturhistorisk værdi

For Brixes Gård er den kulturhistoriske værdi knyttet til det samlede anlægs betydning for dannelsen af Aalborg som handelsby, hvor gården var én blandt adskillige store og driftige købmandsgårde, som har betydet en stor omsætning af varer i centrum af Aalborg. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi som er forbundet til bygningernes håndværksmæssige og arkitektoniske fremtræden, hvor store bindingsværkshuse i tre etager, som udkrages opefter, var almindeligt forekommende, såvel som ved lokalt prægede detaljer, såsom knægtene, der bærer de udkragede bjælker, og som i udformning og detaljering er med til at placere bygningen i en lokal kontekst. Endvidere vidner de ommurede facadepartier i gadeplan om bindingsværkshusenes udvikling og ombygning gennem tiden, og det samme gør sig gældende via de mange forskellige vindues- og dørtyper der ses igennem hele anlægget. Særligt den nordre længe fremtræder med rigt varierede bygningsdele, og viser mange spor efter ombygninger, herunder i nyere tid hvor de øvre etager er ombygget til beboelse, men hvor flere af bygningens særkender er bevaret, herunder fladbuede lofter og jernvinduer.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi er knyttet til anlæggets samlede fremtræden mod C.W. Obels plads, hvor særligt den store bindingsværksfacade står som en stærk markør i torvets husrækker. Hertil kommer de detaljerige facader, som med forskellige arkitektoniske virkemidler nidskriver sig i tiden. Bindingsværkshusene har flere afstivende elementer i bindingsværket end nødvendigt, men de skaber en dekorativ rytme i facaden, som understreges af den røde opstolpning. På gårdsiden danner den lukkede svalegang en elegant svunget tagflade, der danner et organisk modsvar til de dominerende ortogonale former. For de grundmurede bygninger er dekorationen ikke konstruktivt betinget, men udelukkende af arkitektoniske hensyn, og benyttes til geometrisk at dele fladerne op og markere overgange, som de vandrette pudsede bånd på facaden langs Adelgade og ved sparrenkopgesimserne på samme, som afslutter murfladen og giver et kunstnerisk udtryk til tagudhænget. På den nordre længe er facaden helt renset for dekoration bortset fra en muret gesims i tre trin, som tilsammen med de dybe murhuller er med til at understrege bygningens tunge og massive karakter.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links