9880 oversigt voldgrav i V. Set fra N.
.
9873 oversigt bro. Set fra SV.
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
372518
Sted- og lokalitetsnummer
050402-49
Anlæg
Bro, Historisk Tid (dateret 1536 e.Kr. - 1799 e.Kr.); Herregårdsanlæg/Slot, Middelalder (dateret 1200 e.Kr. - 1399 e.Kr.); Voldgrav, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.)

Original fredningstekst

Voldgrave De ca. 80 m lange og 15 m brede vandfyldte voldgrave omgiver Holmegårds kvadratiske borgholm, hvis sider mod voldgraven er sikrede med kampestenssætninger. På borgholmen ligger den i henhold til bygningsfredningsloven i kl. A fredede hovedbygning. Over den vestre grav er anlagt en ca. 4 m bred muret bro. Fredningsgrænsen forløber udvendigt langs gravens øvre kanter og indvendigt langs borgholmens sider, idet stensætningerne er indbefattet i fredningen. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller på nogen måde beskadiges ved gravning, pløjning, beplantning eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden må kun ske med rigsantikvarens samtykke. Tilføjelse til dokument, lyst d. 2. febr. 1971 : De vandfyldte voldgrave, der omgiver Holmegårds kvadratiske borgholm, er ikke som anført ca. 80 m lange og 15 m brede, men deres længde varierer fra ca. 62 m til 69 m, og bredden varierer fra 12 til 16 m. På borgholmens sydside er stensætningen mellem bygningen og borgholmens sydøstlige hjørne skredet ned i voldgraven.

Undersøgelseshistorie

1995
Diverse sagsbehandling
1995
Diverse sagsbehandling - Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat
1996
Museal besigtigelse
2001
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2007
Byggeri og anlæg
2008
Diverse sagsbehandling - KUAS, Fortidsminder
2008
Museal besigtigelse - Næstved MuseumOvervågning af anlægsarbejde ved og omkring Holmegård Gods, i form af kloakering på den indre gårdsplads, tømning og oprensning af den indre voldgrav samt ledningsarbejde på forborgen og ved den ydre voldgrav. Under dette arbejde fremkom en betydelig viden om godsets anlæggelse og tidlige funktion. Godset har i middelalderen bestået af en barfred, udstukket fra den lave holm, sammenhængende med forborgen. Den indre nu kvadratiske voldgrav har oprindeligt været hesteskoformet og åben ud mod den i dag fossile sø. På gårdspladsen fandtes kampestensfundamenter og kulturlag fra ældre borgfaser samt en del af en ligsten. På forborgen fandtes fundamenter fra en ukendt bygning samt ved den ydre voldgrav dele af kampestensfundamenter. Fra voldgraven blev opsamlet bl.a. en udslagsvask og tømmerdele, samt iagttaget dele af bygningsfundamenter i voldgravens sider.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Herregårdsanlæg/Slot

Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links