Voldgrave De ca. 80 m lange og 15 m brede vandfyldte voldgrave omgiver Holmegårds kvadratiske borgholm, hvis sider mod voldgraven er sikrede med kampestenssætninger. På borgholmen ligger den i henhold til bygningsfredningsloven i kl. A fredede hovedbygning. Over den vestre grav er anlagt en ca. 4 m bred muret bro. Fredningsgrænsen forløber udvendigt langs gravens øvre kanter og indvendigt langs borgholmens sider, idet stensætningerne er indbefattet i fredningen. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller på nogen måde beskadiges ved gravning, pløjning, beplantning eller henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden må kun ske med rigsantikvarens samtykke. Tilføjelse til dokument, lyst d. 2. febr. 1971 : De vandfyldte voldgrave, der omgiver Holmegårds kvadratiske borgholm, er ikke som anført ca. 80 m lange og 15 m brede, men deres længde varierer fra ca. 62 m til 69 m, og bredden varierer fra 12 til 16 m. På borgholmens sydside er stensætningen mellem bygningen og borgholmens sydøstlige hjørne skredet ned i voldgraven.
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
