Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Den opdeles i ældre bronzealder og yngre bronzealder. Importen af bronzen viser, at der har været kontakter over længere afstande. Navnlig den rituelle verden er velbelyst gennem periodens karakteristiske helleristninger på sten og klippeflader, der giver en idé om, at solen har haft en stor religiøs betydning for bronzealderfolket.
Befolkningen var bønder og boede i solide og velbyggede treskibede langhuse; en byggeskik, der blev indført i ældre bronzealder og holdt sig gennem resten af oldtiden. Indbyggerne boede endnu ikke i landsbyer, men på spredte enkeltgårde, der dog havde et udpræget indbyrdes samarbejde. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave.
