Langs Halsnæs Kommunes kystlinje ligger mange fritidsboliger. En række oprindelige landsbyer og fiskerlejer er blevet kraftigt udbygget og har fået karakter af bymæssig bebyggelse, hvilket fx gælder Lynæs, Torup, Melby, Liseleje, Vinderød og Ølsted. Et større antal gamle huse og gårde har fået skilt jorden fra, hvorved de har ændret status fra aktivt landbrug til beboelse.
Et andet karakteristisk træk er militærets tilstedeværelse gennem mere end 200 år, hvilket bl.a. fremgår af Auderødlejren, et modernistisk kompleks fra 1950’erne, Melbylejren og de tidligere militære bygninger i Arresødalområdet. Heraf er en grundmuret officersbygning og Frederik 6.s lille klassicistiske vagthus fredede. Både Auderød- og Melbylejren har bestået af træbarakker, som gradvis bliver revet ned. Selve fabrikssamfundet Frederiksværk og dets behov for arbejdskraft har manifesteret sig i et antal husmandshuse, bl.a. på Hanehoved, i Asserbo og Brødemose samt ikke mindst de såkaldte Carlsgavehuse fra første halvdel af 1800-tallet, opført i overkalket bindingsværk og tækket med strå.
Traditionelle nordsjællandske gårde opført i spinkelt, overkalket bindingsværk findes stadig spredt i landskabet, og flere ligger samlet i Kikhavn. Den fredede forhenværende museumsgård Birkely i Kregme fra 1850’erne fremstår som et repræsentativt eksempel på en firlænget, stråtækt gård med fritliggende stuehus omkring en pikstensbelagt gårdsplads. Bygningerne er dels grundmurede, dels opført i bindingsværk, og alt er gulkalket.
Frederiksværks hastige vækst efter anlæggelsen af Det Danske Staalvalseværk 1940‑42 udløste et behov for havelodder i det åbne land, som blev tilgodeset med Møllehaverne i Brederød, tegnet af C.Th. Sørensen. De beskedne kolonihavehuse udmærker sig ved deres havelåger, husnumre og andre detaljer, fremstillet som fusk på den fabrik, hvor ejeren arbejdede. Nutidens fokus på bæredygtighed og alternative livsformer kommer til udtryk i Økosamfundet Dyssekilde i Torup, hvor energihensyn generelt er tænkt ind i de særprægede huse.
