Faktaboks

Carl Wentorf
Født
25. april 1863, København
Død
24. november 1914, København
Titel
Maler
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

Carl Wentorf skabte sig et bemærkelsesværdigt navn, især i begyndelsen af sin karriere. Han var således med i alle de betydende udenlandske udstillinger, danske kunstnere deltog i fra 1888 til århundredskiftet. Derefter var han ofte gæst på tyske udstillinger. Født i jævne kår skaffede han sig først en grundig håndværksmæssig uddannelse, hvor specielt de litografiske færdigheder har haft betydning for detaljerigdommen i hans malerier. Støttet bl.a. af Kunstakademiet var det ham muligt at rejse adskillige gange til udlandet. De eksakte ruter og mål kendes ikke, men han var i hvert fald i Tyskland, Holland og Italien, sandsynligvis Belgien, og i Frankrig. Men det var den tilbageskuende kunst, det gamle maleriske håndværk, der fangede hans interesse. En vis påvirkning fra socialrealismen mærkes i billederne fra Radsten Hospital, men blandet med den hjemlige tradition fra Frederik Vermehren. Kontakten til Gustav Vermehren bragte ham ind i kredsen omkring Foreningen for national Kunst. Malerisk var W. konservativ, om han var det i holdningsmæssig henseende er mindre sikkert. En række portrætopgaver løste han med stor akkuratesse, sans for miljøet samt i visse tilfælde med et stænk af godmodig ironi.

Genealogi

Wentorf, Carl Christian Ferdinand, 1863-1914, maler. *25.4.1863 i Kbh., †24.11.1914 smst., urne smst. (Vestre). Forældre: Snedker Heinrich Carl Friedrich W. og Cæcilia Juditha Juliane Wandschneider. ~1° 18.4.1890 i Kbh. med Alma MargretheNathalie Quist, *28.9.1861 smst., †24.9.1913 smst., datter af snedkerm. Hans Jacob Q. og Frederikke Wilhelmine Augusta Würck. Ægteskabet opl. ~2° 30.4.1910 i Kbh. med Emma Mathea Nielsen, *21.9.1865 i Ejstrup, Harte Sogn, †9.5.1935 i Kbh., datter af hjulmand, senere karetmager Christian N. og Rasmine Karoline Amalia Rasmussen.

Uddannelse

Litograflære i Tegner & Kittendorffs litografiske inst. 5 år; Kunstakad. Kbh. juni 1881, afg. jan. 1887.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links