Carlsminde, Søllerød

I 1751 byggede hofmedicus og kancelliråd Johan Peter Homuth en beskeden ejendom på en fæstegrund, og herefter blev jordtilliggende udvidet to gange. Den nuværende hovedbygnings opførelsesår kendes ikke nøjagtigt, men den blev sandsynligvis opført et par år før daværende ejer Peter Wasserfalls død i 1783. Hans søn overtog ejendommen og opkøbte tillige en nærliggende ejendom. Herefter havde Carlsminde mange forskellige ejere, herunder statsminister C.F. Reventlow, der ønskede en sommerbolig i nærheden af København, og fru Bolette Rudolphine Berg. I hendes tid fik ejendommen navnet Carlsminde, og den syv tønder land store park var efterhånden blevet færdiganlagt i engelsk stil. Under jægermester Rasmus Petersen, der ejede Carlsminde fra 1855-1867, blev stedet selveje. I 1894 ombyggede daværende ejer kammerjunker G. F. Bentzen facaden, så den fik det udseende man kender i dag.

Midtpartiet, der havde haft et vinduesparti på hver side af døren, fik en dekoration med fugning à réfend, to nicher med vaser i stedet for vinduer, over døren en rokokokartouche og øverst afsluttet med en klassicistisk attika. Fra 1903 blev Carlsminde ejet af Geheimeetatsraad Isak Glückstadt, der udvidede ejendommens besiddelser fra 20 til 50 tdr. land, hvoraf parken udgjorde de 10. Parken var i Glückstadts tid noget helt specielt. En sø med gedder og suder var midtpunktet i den af havearkitekt Erstad Jørgensen indrettede park. Der blev også anskaffet et par elefanter til at spankulere rundt og understrege det storladne i parken. I 1907 lod Glückstadt, som var født i Norge, arkitekt Brummer opføre et bjælkehus i parken, der i stilen var som et norsk bjælkehus. Bjælkehuset blev flyttet i 1910, og efter at have stået i Rungsted og ligget sammenpakket på en tømmerplads, blev det genopført i Holte under Anden Verdenskrig, og fungerer i dag som helårsbolig. Under Dethlef Jürgensens ejertid (1913-1947) blev størstedelen af parken udstykket blandt andet hele Carlsmindevej og Carlsmindeparken.

Dethlef Jürgensen var en markant skikkelse på Klampenborg Væddeløbsbane og inden for galopopdræt, og i 1913 lod han opføre den nuværende længe, vinkelret på Søllerødvej og hovedbygningen. Stalden blev indrettet med plads til ni heste i rummelige bokse. En italiensk stukkatør blev indkaldt til at udføre stukloftet, og i alle bokse blev der på væggene opsat hollandske kakler. Kun enkelte rester af stukloftet kan endnu ses, idet det gik til i fugtigheden fra den em, der kom fra hestene, og faldt ned. Kalkerne blev taget ned af senere ejere, men boksene eksisterer stadig. Dethlef Jürgensens stald i Carlsminde opdrættede tre Derbyvindere, hvilket var ret usædvanligt. Den senere ejer direktør Erik Møller fik i slutningen af 1950'erne anlagt en ridebane bag staldbygningen, der blev anvendt som skoleridningsbane. I 1970 overtog partiet Venstre Carlsminde, og de har haft hovedkvarter i bygningen siden 1971.

Carlsminde ligger centralt i Søllerød by, nær gadekæret og kirken. Carlsminde udgøres af en hovedbygning og en sidelænge i vinkelformation omkring en gårdsplads. Hovedbygningen ligger tilbagetrukket fra vejen, mens sidelængens nordre gavl og en høj mur afgrænser grunden ud mod gadekæret. Syd for hovedbygningen ligger en stor parklignende have, og øst for sidelængen er en stor grusbelagt plads, der er Carlsmindes tidligere ridebane.

Hovedbygningen er opført i én etage over en høj kælder, og står i hvidmalet, pudset grundmur med gesims og afsluttes af et afvalmet mansardtag med blådæmpede tegl samt to hvide, traditionelle skorstenspiber i rygningen. I tagfladen mod nord og syd ses to kviste samt traditionelle tagvinduer. Facaden markeres af en refendfuget risalit, der krones af en attika. En svungen sandstenstrappe fører op til hoveddøren, som er en rundbuet, tofløjet, fyldingsdør med glasfelter øverst og herover er en kartouche. På hver side af hoveddøren er en niche, hvori der står en vase af sandsten. Havesiden markeres af en gavlkvist, der som facaden afsluttes af en attika. En sandstenstrappe fører op til en hævet terrasse omgivet af en sandstensbalustrade. Havedøren er en tofløjet fyldingsdør med glasfelter. Over havedøren er en fransk altan, hvori der sidder en opsprosset, tofløjet havedør. I stueetagen er der ældre, opsprossede korspostvinduer, mens vinduerne i kælderetagen og tagetagen udgøres af ældre, torammede og opsprossede vinduer. I gavlene er der endvidere franske altaner, og i østgavlen er der tillige en indliggende altan og en tofløjet kælderdør med fyldinger og glasfelter. Vinduer og døre er alle hvidmalede. I det indre er både kælderens og stueetagens stort set oprindelige og symmetriske planløsning bevaret med en suite beliggende stuer, forbundet via fløjdøre og en central hall placeret modsat havestuen. Den oprindelige trappe fører op til tagetagen fra et selvstændigt trapperum ved siden af hallen. I kælderen er der en lang midterkorridor med rum på begge sider. Tagetagen rummer værelser og badeværelse, mens spidsloftet er uudnyttet, og det understrøgne tag er synligt. Bygningen fremtræder med brædde- og parketgulve, pudsede vægge og lofter med stukkanter, selvom størstedelen af lofterne er skjult bag nedhængte gipspladelofter. Der er en del bygningsdetaljer bevaret, herunder brystningspaneler, indfatninger omkring vinduerne, ovnnicher, fyldingsdøre, gerichter, greb og dørstykker samt den oprindelige hovedtrappe. Sidelængen er en enetages, grundmuret længe med heltag af blådæmpede tegl, i rygningen ses to hvide skorstenspiber med sokkel. Bygningen er pudset og hvidmalet og står på en lav kampestenssokkel. I tagfladerne ses ældre, rundbuede kviste og nyere og ældre tagvinduer. Gårdsiden centreres af en frontkvist, hvori der sidder en tofløjet fyldingsdør, der indrammes af en træportal med topstykke, herover er et vindue og øverst en urskive. I gårdsiden er der tillige to store, tredelte, blåmalede porte ligeledes med topstykke. Mod ridebanen har sidelængen to mindre udbygninger, begge med teglhængt tegltag og gesims langs gavltrekanten. Den mindste udbygning er placeret modstående facadens frontkvist og har en fremhævet skorsten i gavlen og en ældre rundbuet fyldingsdør mod nord. Den anden udbygning, længere mod nord, er større og nordsiden og en del af gavlen er udskiftet med store glasruder samt en dør med glasrude. Vinduerne udgøres af ældre torammede, opsprossede vinduer, opmalet med blå karme og hvide rammer. Bygningen er inddelt med en bolig mod syd og en mod nord, to garager og i midten en stald. Boligerne fremstår med parketgulve, pudsede vægge, gipspladelofter og fyldingsdøre med gerichter. Garagerne har støbte gulve, berappede, hvidmalede vægge og synlige bjælke og loftsbrædder. I stalden er der gule teglklinker med mønster på gulvene, pudsede vægge og synligt, indpakket bjælkelag. Ud mod gårdspladsen er stalden indrettet med otte lukkede hestebokse udført i mahogni og smedejern, mens der mod ridebanen er et opbevaringsrum og et sadel- og seletøjsrum med helpaneler i mahogni og med det oprindelige, pudsede loft bevaret.

Carlsmindes miljømæssige værdi knytter sig til landstedets centrale beliggenhed midt i Søllerød by, hvor det sammen med gadekæret, kirken, kirkegården, præstegården og kroen samt de øvrige omkringliggende, ældre herskabsbygninger udgør et særdeles formfuldendt kulturmiljø. Endvidere er der miljømæssig værdi i det samspil som hovedbygningen og sidelængen udgør omkring gårdspladsen ud mod Søllerødvej, hertil kommer hovedbygningens solitære fremtræden i den store parklignende have mod syd, hvor især resterne af en markant lindeallé understøtter landstedets herskabelige udtryk. Endelig er der miljømæssig værdi i den bevarede ridebane, som understreger sidelængens staldfunktion og opretholder en kulturmiljømæssig helhed.

Den kulturhistoriske værdi ved Carlsminde knytter sig til dens oprindelige funktion som landsted, hvor det bedre borgerskab i 1700-tallet og 1800-tallet søgte sundere omgivelser uden for Københavns Volde. Søllerøds præg af landsteds-by frem for en traditionel landsby kan knyttes til landsbyens beliggenhed på en bakketop med dårlige landbrugs-forhold samt en lang og besværlig færd til vand, nede ved Søllerød Sø. Til gengæld var stedet valgt for at bebo en unik og landlig idyl. I hovedbygningens ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den oprindelige og i øvrigt overvejende barokke bygning, som kendetegnes ved sit tunge mansardtag og sin gennemgående symmetri med tætsiddende, høje vinduer med traditionel barok inddeling. Den klassicistiske attika og indgangspartiet i rokoko stil understreger, at de er kommet til i slutningen af 1800-tallet, hvor historicismen var den dominerende stilart, som var kendetegnet ved at blande forskellige stilarter. I hovedbygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den overvejende velbevarede planløsning, hvor stueetagen med stuerne placeret en-suite omkring en gennemgående hovedskillevæg stadig bærer præg af at være bygningens bel-etage for herskabet, og hvor kælderens centrale gang med funktionsbetingede rum, herunder et tidligt kølerum, endnu beretter om tiden med stort tjenestehold. Hertil kommer de bevarede bygningsdetaljer, deriblandt bræddegulve, mønsterlagte parketgulve, en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter og greb, profilerede dør- og vinduesindramninger, høje fodpaneler, brystningspaneler, detaljerige radiatorskjulere, forgyldte og rigt ornamenterede dørstykker og pudsede lofter med stukkant. Endelig er der kulturhistorisk værdi i den oprindelige trappe med en tidstypisk rokokoinspireret udformning af trappegelænderet. I sidelængens ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til gårdsidens frontkvist og porte, der afspejler bygningens sekundære funktion, hertil kommer den skråt afskårne nordgavl, der vidner om et ændret gadeforløb. I sidelængens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede indre struktur med tjenesteboliger og stald, der fortæller om Carlsmindes tidligere storhedstid som leverandør af derby-vindere, hvilket understreges af staldens imponerende staldinteriør i mahogni samt i sadelrummet med oprindelige paneler og pudset loft med hulkehlsstuk.

Carlsmindes arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den fritliggende bygningskrops langstrakte og smalle form med en kontrastfuld farveholdning ved de pudsede hvide mure og hvide vinduer og døre mod det blådæmpede tegltag. Udtrykket er raffineret, behersket og særdeles herskabeligt. De symmetriske facader med centralt placerede granittrapper samt gårdsidens refendfugede midterparti med nicher, vaser, kartouche og attika og havesidens toetages midterparti med attika sikrer, at opmærksomheden samler sig om hovedbygningens midte. Især gårdsidens store og taktfast placerede vinduer giver bygningen karakter og elegance, og understreger den fornemme bel-etage. Endelig giver den sprøde facade et fornemt modstykke til det tunge og solide mansardtag. I det indre relaterer hovedbygningens arkitektoniske værdi sig til planløsningen med en central hall og et selvstændigt trapperum, samt rundgangen på etagen, hvor dørenes placering i stuerne mod havesiden sikrer et imponerende vue igennem bygningen. Kontrasten imellem den forholdsvis mørke hall og den lyse havestue samt kigget på tværs af bygningen igennem disse to rum og videre ud i haven er endvidere en arkitektonisk værdi. De mange, store vinduer giver et kraftigt lysindfald og en fornemmelse af at være i tæt kontakt med haven udenfor. Det indres raffinerede og beherskede atmosfære med fyldingsdøre, indbyggede skabe, paneler og enkel loftsstukkatur harmonerer fortrinligt med det statelige ydre og den oprindelige funktion som landsted. Sidelængens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den symmetriske, lange og smalle bygningskrop med en enkel farve- og materialeholdning, herunder kontrasten imellem den hvidmalede facade, de blåmalede bygningsdetaljer samt det blådæmpede heltag. Frontkvisten bibringer sidelængen en vis elegance, idet den øverst er forsynet med en urskive og nederst af en høj, tofløjet fyldingsdør, der yderligere forfines af en indramning med topstykke. Topstykket gentages over de pompøse, treledede porte med vandrette fyldinger, hvilket er med til at understrege bygningens nedtonede, men virkningsfulde udsmykninger.

Læs videre om

• Frederikslund, Holte
• Raadvad
• Søllerød Rådhus, Holte

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen