Den Brune Kødby, København

Arkitekt Hans J. Holm fik i 1878 til opgave af Københavns Kommune at udarbejde planer og bygningstegninger til en ny Kødby på Vesterbro. Kødbyen skulle placeres på den store ejendom Enighedsværns grund. Denne var beliggende tæt på byen, som nabo til det daværende Vestre Gasværk og i et kvarter under hurtig udvikling. Desuden lå ejendommen meget hensigtsmæssigt lige ved jernbanen. Ved et sidespor blev banen også sat i forbindelse med den nærliggende havn. I 1879 kunne Den Brune Kødby åbnes, og året efter var den i fuld drift. Ønsket om et offentligt slagtehus var allerede blevet fremsat i begyndelsen af 1800-tallet, men det blev udskudt af økonomiske grunde. Frygten for en gentagelse af koleraepidemien i 1853 fremmede beslutningen om endelig at nedlægge det hidtidige kvægtorv Trommesalen og private slagtehuse for at erstatte dem med en ny kødby, hvor der kunne skabes bedre hygiejniske forhold under kontrol af dyrlæger, med kølerum, tarmrenserier, lokaler til behandling af huder, blodtørring etc. samt kontrolstationer for fersk kød. Det var samtidig en international trend at forbedre hygiejnen ved slagtninger ved at samle dem på ét sted med bedre kontrolmuligheder. Holm anlagde Kødbyen med en række bygninger til forskellige funktioner efter en velordnet, overvejende symmetrisk plan. På hver side af hovedindgangen ved Halmtorvet placerede han en bygning i to etager. Den østlige blev indrettet til gæstgiveri med restaurant og stalde i gården bagved, mens den modsatte bygning rummede kontorer for kødbyens administration. Vest herfor lå et hestetorv omgivet af bygninger bl.a. til folkestuer, værksteder og overdyrlægens bolig. Det egentlige kvægtorv lå i fortsættelse af hovedindgangen delt af en bred hovedgade med kostalde, fårefolde, salgshaller etc. på hver side. Stalde og folde kunne rumme 600 øksner, 360 kalve, 600 svin og 4000 lam. Desuden var der opbindingsbomme til 1100 kreaturer under åben himmel. Allerede i 1880erne blev kødbyen udvidet med adskillige bygninger vest og syd for det oprindelige anlæg bl.a. til slagtning af forskellige typer dyr: svin, kreaturer og lam, samt med stalde og fårefolde. I 1901 måtte den midterste del af Holms oprindelige anlæg vige pladsen for en ny, stor Øksnehal til salg af kreaturer tegnet af stadsarkitekt Ludvig Fenger med et arkitektonisk udtryk, der var tilpasset det ældre anlæg. Det var ved opførelsen en meget moderne kæmpehal med plads til 1600 kreaturer. Med tiden blev Den Brune Kødby for lille, og den opfyldte ikke længere de skærpede krav til hygiejne. Der-for opførte Københavns Kommune i 1931-34 Den Hvide Kødby som dens afløser på det nedlagte Vestre Gasværks grund vest for Den Brune og den senere tilkomne Grå Kødby. Den Brune Kødby blev derefter etapevis afviklet. Det var også på det tidspunkt, at den fik navnet den Brune Kødby. Ind i bygningerne rykkede i stedet nye funktioner: fragtmandshal, biludlejning m.m. Efter fredningen i 1984 blev Øksnehallen sat i stand til brug for kulturelle aktiviteter, messer, kongresser o. lign., og de omkringliggende bygninger blev bl.a. overtaget af kreative erhverv, til undervisningsbrug o. lign. Den Brune Kødbys arkitekt Hans J. Holm (1835-1916) var udlært murer og blev siden arkitekt fra Kunstakademiets arkitektskole, hvor han selv i årene 1883-1908 bestred et professorat. I 1872-73 var han konstitueret bygningsinspektør i København og derfor en kendt arkitekt i kommunen, da han fik til opgave at give tegninger til Den Brune Kødby. Han var en trofast elev af den toneangivende arkitekt J.D. Herholdt og videreførte dennes historicistiske linje, men i Kødbyen kan han også være påvirket af den tidlige industrialismens bygningsanlæg f.eks. Nebelongs Københavns Vandværk med den stramme, næsten symmetriske planopbygning og vægt på funktion, synlig konstruktion og materialeægthed samt facadernes enkle dekorative detaljer i en let reliefvirkning. Øksnehallens arkitekt Ludvig Fenger (1833-1905) var ligeledes uddannet murer, før han blev arkitekt. I årene 1886-1904 varetog han hvervet som stadsarkitekt i København. Han tilhørte kredsen omkring en anden af tidens førende arkitekter, professor Ferdinand Meldahl , og fulgte dennes internationalt inspirerede historicisme, men i sin industriarkitektur udviste Fenger en umiskendelig dansk soberhed. Den Brune Kødbys helhedsplan er velbevaret, mens de enkelte bygninger har undergået en del ændringer, især i interiørerne, i forbindelse med, at de har fået nye funktioner. Det gælder bl.a. for Halmtorvet 9A, E og C samt Onkel Dannys Plads 9 og 5, der også har fået indgangsdøre fra torvet og store, moderne vinduespartier især mod de indre gårde, ligesom de indvendigt er nyindrettede til cafeer, mødelokaler m.m. De to toetages bygninger ved hovedindkørslen er til gengæld ret velbevarede i det ydre og i planernes hovedstruktur, og selvom interiørerne har undergået flere ændringer, er væsentlige dele bevaret. De to staldlænger mod Kvægtorvsgade fremstår ret autentiske i det ydre, men har undergået store ændringer i det indre, hvor kun drage/søjlekonstruktionen og kappehvælv er bevaret. I de to staldlænger langs Staldgade, er der flere tegn på skiftende funktioner gennem tiden med ændrede porte etc. I det indre er tværvægge, søjle/ dragekonstruktion og kappedæk bevaret, mens tidligere staldindretning er væk. Endelig fremstår Øksnehallen velbevaret i det ydre. I selve hallen søjle/drage- og den synlige tagkonstruktion samt vinduer, døre og ur bevaret. Desuden har man skånet lidt af det gamle staldinventar.

Den Brune Kødby er den ældste del af Kødbyen beliggende i den nordøstlige del af karreen mellem Halmtorvet, Kvægtorvsgade, Ingerslevsgade og Skelbækgade. Mod sydvest ligger den i direkte tilknyt-ning til Den Grå Kødby og Hvide Kødby, mens den i sydøst indgår som en del af DGI-byens blanding af ældre bygninger, der tidligere også var knyttet til kvægtorvet, og nyere byggeri med sportsfaciliteter, hotel, konferencecenter m.m. Den Brune Kødby er et lavt udstrakt anlæg, der skiller sig væsentligt ud i forhold til de omgivende traditionelle brokvarterkarreer i 5-6 etagers højde, mens de lidt yngre kvægtorvsbygninger i sydøst og Den Grå Kødby til dels tilpasser sig den fredede del af Den Brune Kødby i materialer, størrelser, farveholdning og arkitektonisk udtryk. Sydøst for DGI-byen ligger det åbne baneterræn, der tidligere bragte friske forsyninger af dyr ind til Kødbyen. Det store anlæg er i hovedtræk symmetrisk opbygget over en nordvest-sydøstgående akse med hovedindkørsel i nordvest ud mod Halmtorvet. Hovedindgangen er flankeret af et par toetages bygninger, der fører ind til en stor brolagt plads, Kvægtorvet, foran anlæggets største bygning, Øksnehallen. Bagved de to let tilbagetrukne bygninger ved hovedindgangen findes på begge sider et gårdrum, delvis lukket af én- og toetagers bygninger og hegnsmure. Desuden flankeres den store plads og Øksnehallen af et par tidligere staldlænger i hver side og hegnsmure, så der opstår et gadeforløb langs hallens sider. Også på Øksnehallens bagside mod sydøst løber en gade mellem hallens lange facade og de bagvedliggende ikke fredede bygninger, hvor endnu en gade i hovedaksen fører frem til hallens bagindgang i en ret vinkel. På Kvægtorvet findes endvidere et par småbygninger ved hvert af Øksnehallens hjørner. Hele bebyggelsen er opført på et lavt granitfundament i gul blankmur med brændte fuger, der afsluttes i en simpel skråtstillet muret gesims og derover lave skiferklædte tage med stort tagudhæng. Hovedparten af bygningerne er i én etage, enkelte i to etager og varierer betydeligt i størrelse og form.

Halmtorvet 9B-C: Den østvendte bygning ved hovedindgangen, Halmtorvet 9B, er opført som gæstgiveri i to etager over en kælder med helvalmet tag og står med fem fag mod hovedindkørslen og tre fag på den smalle side. På gårdsiden mod øst har den en to fag dyb og tre fag bred midterrisalit. Midterfaget mod hovedindkørslen rummer et indgangsparti med en dobbeltløbet trappe op til hovedindgangsdøren og en kældernedgang under reposen. Trappen er i granit med et spinkelt støbejernsrækværk. Hoveddøren er en nyere pladedør. Mod Halmtorvet findes endnu en indgang med en tredelt fyldingsdør, glaspartier og overvindue. Vinduerne er placeret taktfast på række og geled og udformet med en traditionel korspost i stueetagen, mens førstesalen har lidt lavere vinduer uden lodpost i overvinduet. Alle vinduer er grøn-malede og med kitfals. De er markeret med en enkel muret omramning, og førstesalens vinduer hviler på en simpel kordongesims. Indvendigt rummer Halmtorvet 9B bl.a. en stor sal i stueetagen, der i dag benyttes som teatersal og fremstår sortmalet med flere døråbninger. Vægfladerne har lister langs væggene og paneler under blændede vinduer. En bred flerløbstrappe fører op til 1. sal. Den har linoleum på trinene med mønstret metalliste på trinkanten og drejet balusterrækværk i træ. 1.sal rummer en gennemgående korridor med mindre rum ud mod hovedindkørslen bl.a. udstyret med profilerede loftsgesimser og -rosetter. Mod gården findes en stor sal med parket gulv, vægflader med dekorative lister og et åremalet bjælkeloft prydet med malede ornamenter. Dørene er tidstypiske fyldingsdøre. Halmtorvet 9B og 9C er forbundet af en kvartbuet mellembygning med to døre mod den indre gård og delvis glastag. 9C er en énetages bygning med lavt helvalmet tag og to skorstene. I langfacaden mod Kvægtorvet findes tre regelmæssigt anbragte grønmalede vinduer med lodpost, mens gårdfacaden er udstyret med tre moderne opsprossede, dobbeltfløjede terrassedøre.

Halmtorvet 9A, 9E og 9D: Bebyggelsen bag Halmtorvet 9B består af en enetages længe langs Halmtorvet med en kort sidefløj, der er sammenbygget i en ret vinkel med en lidt kortere, højere og bredere enetages længe lang Kvægtorvsgade. Førstnævnte længe er forbundet med Halmtorvet 9B ved en buet hegnsmur. En anden hegnsmur forbinder Halmtorvet 9E med Halmtorvet 9D, der er en omtrent kvadratisk toetages bygning, som lukker hjørnet af gårdsrummet mod sydøst. Adgangen til gården mellem bygningerne sker fra den store plads foran Øksnehallen. Halmtorvet 9A er en ni fag lang bygning med portgennemkørsel i midterfaget og lavt helvalmet tag samt en kort sidefløj i to fag. I den vestlige side af facaden mod Halmtorvet er bevaret fire taktfast placerede, højtsiddende staldvinduer med buet overkant hvilende på en kordongesims og med blændinger mellem vinduerne. I den modsatte side af facaden findes fire, seksdelte vinduer med smalle sprosser, termoruder og buet overkant, der er ført ned til soklen. De samme vinduer er videreført i et skråt hjørnefag og sidefløjen. På gårdsiden findes nyere facader opdelt i et kvadratnet af mørkegrønne ram-mer isat termoglas og fyldingsplader. Fra portrummet er der indgang til hver side af længen. Indvendigt rummer Halmtorvet 9A et stort rum på hver side af porten med klinkegulve, vægflader og en fritlagt tagkonstruktion i træ med træbetonplader mellem spærene. Fra sidefløjen er der direkte adgang til Halmtorvet 9E. Halmtorvet 9E er en énetages længe med symmetrisk opbyggede facader. Mod Kvægtorvsgade har facaden syv vinduesfag med højtsiddende, opsprossede og grønmalede staldvinduer, der er sammenbundet med en sålbænksgesims og indfattet i et let forhøjet murstykke med forsænkede vinduesstik, som danner et let relief i facaden. Mod gården er facaden udstyret med en dobbeltfløjet pladedør i midterfaget og derover en lille kvist med en luge lukket med skodder. På hver side heraf findes tre høje grønmalede vinduer med opsprosning og termoruder, der går helt ned til soklen. Murværket er behandlet med samme fine reliefvirkning som gadefacadens. Indvendig rummer bygningen et stort rum med klinkegulv og nedhængte lofter mellem de synlige bjælker. Halmtorvet 9D er en toetages bygning med lavt helvalmet tag og en næsten kvadratisk grundplan. Ingen af facaderne er ens, idet vinduerne er henholdsvis rytmisk, taktfast eller funktionelt placerede. Alle vinduer er af korsposttype med kitfals og står grønmalende udvendigt og hvidmalede indvendigt. Indgangen sker ad en dobbeltfløjet fyldingsdør med glas i de øverste fyldinger i nordfacaden. Indvendigt rummer bygningen i begge etager en midterkorridor med mindre rum på hver side, brædde- og linoleumsgulve samt pudsede eller nedhængte lofter. Etagerne er forbundet med en toløbstrappe med drejede balustre og sortmalet håndliste i træ.

Halmtorvet 9G og 9K: Halmtorvet 9G og 9K er to længer placeret langs Kvægtorvsgade og oprindelig bygget som kreaturstalde. Mod Kvægtorvgade har længerne højtsiddende, regelmæssigt placerede opsprossede staldvinduer. I alt henholdsvis 18 og 16 vinduer, der bindes sammen af en fælles sålbænksgesims og omgives af let relief i murværket bl.a. tilvejebragt ved forsænkede vinduesstik. Mod det indre gadeforløb og Kvægtorvet er begge bygninger udstyret med regelmæssigt placerede dobbeltfløjede revledøre med opsprossede overvinduer og derover kviste med lugeåbning, der lukkes af skodder. I modsætning til gadefacaden er murværket næsten plant, så der kun skabes en begrænset reliefvirkning ved hovedgesimserne samt beskedne vindues- og dørfordybninger. Bygningerne afsluttes af skiferklædte helvalmede tage, mens kvistene har heltage med skifer. Mellem hvert dørparti findes et par højtsiddende opsprossede staldvinduer. Porte og luger er grønmalede, mens vinduerne er malet grå. Indvendigt er den ene længe og halvdelen af den anden indrettet til undervisningsformål med en lang gang i den vestlige side af bygningen og nyere skillevægge til klasselokaler, der ligger ud mod Kvægtorvsgade. Gangområdet har moderne klinkegulve, mens undervisningslokalerne er udstyret med bræddegulve. Lofterne er murede kappedæk, delvis beklædt med moderne lydisolerende plader. Hvælvene understøttes af støbejernssøjler. Staldvinduerne har moderne tredelte forsatsruder.

Onkel Dannys Plads 1-3: Den vestvendte bygning ved hovedindgangen, Onkel Dannys Plads 1, spejler i det væsentlige den østvendte. I modsætning til denne er det dog en énlænget bygning uden risalit på bagsiden, og den har tre indgange. En østvendt trappe vendt mod hovedindkørslen svarende til bygningen overfor, en indgang i gavlen mod pladsen foran Øksnehallen og en indgang med en firetrinstrappe i midterfaget mod Onkel Dannys Plads. Alle tre indgange har tredelte fyldingsdøre med glaspartier og overvindue. Også mellembygningen og sidebygningen spejler bebyggelsen mod øst. Mellembygningen har dog et fladt tag og en enkel bræddedør mod den indre gård. Sidebygningen rummer endvidere en indgang mod Onkel Dannys Plads. Indvendig er stueetagens plan udformet med gangarealer og trapper i tvær- og længdeakserne omgivet af rum. I nordenden findes et gennemgående rum med tydelige markering af ældre skillevægge. Rummet står i åben forbindelse med gangarealet gennem nogle store bueåbninger. Der er linoleum på gulvene, mens lofterne er beklædt med lydabsorberende plader. Hovedtrappen er en toløbstrappe med trætrin og drejet balusterrækværk. På 1. sal findes en langsgående midterkorridor med linoleumsgulv og glasskillevægge, mens de omgivende rum har bræddegulve og pudsede lofter med rosetter eller nedhængte pladelofter.

Onkel Dannys Plads 9: Onkel Dannys Plads 9 er en lang fritliggende længe i én etage beliggende ud til Halmtorvet med helvalmet skifertag. I facaden ud mod torvet er bevaret fem højtsiddende, opsprossede staldvinduer, mens yderligere tre vinduer er udskiftet med nyere seksdelte opsprossede vinduer, der går ned til soklen samt en moderne glasdør. I gavlene er staldvinduerne også bevaret. Behandlingen af murværket svarer til den tilsvarende længe på den anden side hovedindkørslen, Halmtorvet 9A. Mod Onkel Dannys Plads er størstedelen af facaden udskiftet med et stort moderne vinduesparti opdelt i et kvadratnet af mørkegrønne rammer isat termoglas og fyldingsplader. Indvendig er bygningen indrettet med et stort restaurationslokale og bagvedliggende køkkenfaciliteter m.m. Gulvene er belagt med et moderne flisegulv, bygningens tømmerkonstruktion er fritlagt til kippen, mens tagets underside mellem spærrene er beklædt med træbetonplader.

Onkel Dannys Plads 5: Onkel Dannys Plads 5 er en fritliggende længe i én etage, hvoraf kun den ældste, østlige halvdel er fredet. Den ligger i forlængelse af nr. 3, kun skilt af en et hegn med portåbning ud til Kvægtorvet og parallelt, men forskudt med nr. 9. Den fredede del af facaden mod pladsen består af et stort, moderne glasparti opdelt i et kvadratnet med mørkegrønne rammer isat termoglas. I gavlen findes et mindre opsprosset vindue, mens facaden ud mod Kvægtorvet rummer tre opsprossede, grønmalede lavtsiddende staldvinduer. Murværket er plant uden dekorative detaljer og kun med den simple hovedgesims af skråtstillede sten under tagudhænget. Indvendigt rummer den østlige del af bygningen et stort lokale med en indretning som i nr. 9.

Halmtorvet 11B-C og 11D: Halmtorvet 11B-C og 11D modsvarer 9G og 9K i størrelse og form. Førstnævntes facade mod Kvægtorvet og gaden langs Øksnehallen ligner også modpartens. På bagsiden mod Staldgade er den til gengæld udstyret med seks regelmæssigt placerede todelte revledøre med sprossedelte overvinduer og mellem hver af disse to opsprossede staldvinduer sammenbundet af en fælles sålbænksgesims. Såvel døre som vinduer fremstår grønmalede. I gavlene findes også tre staldvinduer. I 11D er der kun bevaret fire revledøre under de seks kviste, hvoraf den ene er udvidet til en bredere port. I resten af facaden sidder der taktfast placerede staldvinduer. Også på bagsiden mod Staldgade er flere af de oprindelige todelte revledøre udskiftet med forskellige typer af porte. Ellers fremstår facaden magen til 11B-Cs bagside. Indvendig er længerne opdelt med tværskillerum og står ellers med støbte gulve eller flisegulve, støbejernssøjler og murede kappedæk; nogle delvis med lydabsorberende plader.

To småbygninger på Kvægtorvet: På Kvægtorvet ud for hvert af hjørne af Øksnehallens nordfacade findes et lille, fritliggende kvadratisk hus i én etage med lavt helvalmet skifertag med stort tagudhæng og afsluttet med skorsten. Den nordvestlige bygning har en lille udbygning til hver side, dels med en nyere bræddedør, dels en ældre fyldingsdør samt blændede vinduer i alle fire facader. Murværket er helt enkelt bortset fra en hovedgesims af skråtstillede mursten. Den nordøstlige bygning er udstyret med to bræddedøre i den ene facade, mens resten af facaderne har en blanding af vinduer og murede vinduesblændinger. Øksnehallen, Halmtorvet 11A Øksnehallen er placeret midt i Den Brune Kødby i anlæggets midterakse med hovedfacaden ud til det store Kvægtorv ved hovedindgangen. Det er en fladebygning i én etage, der rummer en kæmpehal bygget over en næsten kvadratisk grundplan med ydermure i gult murværk ovenpå en granitsokkel og et tag, der understøttes indvendigt af en søjle-dragekonstruktion. Selve tagkonstruktionen består en forhøjet midterdel i længdeaksen med helvalmet tag omgivet på begge sider af ni tværgående heltage, hvoraf de otte nordligste er udstyret med shedlys på størstedelen af den nordvendte tagflade. Det niende heltag dækker over en sydvendt toetages kontorfløj, der er sammenbygget med hallen. Alle tage er dækket med skifer. I hver side af den sydøstvendte kontorfløj findes desuden seks rytmisk fordelte skorstene. Hovedfacaden mod Kvægtorvet har et forhøjet let fremskudt midtparti med indgangsport og under tagudhænget et ur omgivet af et par blændinger. Resten af facaden fremtræder som en lang, lav længe med syv regelmæssigt placerede jernvinduer på hver side af porten. Denne er en tredelt, grønmalet fyldingsport med opsprossede vinduespartier i de to øverste fyldinger og buet opsprosset overvindue. Vinduerne har også buet overstykke og spinkel opsprosning. Sidepartierne afsluttes på den nordvendte side af det lave heltag med høje shedlys delt af regelmæssigt placerede lodposter. Hallens ens sidefacader fremtræder som en række sammenhængende gavlhuse, hver med sit selvstændige heltag, dobbeltfløjet, gråmalet port i træ med udvendige stålplader og derover et opsprosset jernvindue med buet overstykke, bortset fra den sydligste del, hvis gavl står ubrudt. I den sydøstlige facade gentages det forhøjede, fremskudte midtparti med porten, men uden ur og i stedet for blændinger findes der to lave opsprossede jernvinduer lige under tagudhænget. På hver side af midtpartiet har facaden regelmæssigt placerede vinduer i to etager. Nederst med ti tredelte vinduer til hver side delt af tvær- og lodposte; ovenover hvert af disse to smalle vinduer med en tværpost, som sammenkobles foroven med en pudset blænding og en dekorativ tandsnitsrække i murværket. Alle vinduerne i kontorfløjen er formentlig originale trævinduer med kitfals, der er grønmalede udvendigt. Indvendigt rummer Øksnehallen et stort rum med en bred midtergang, der går fra hovedporten til bagsidens port. På hver side af denne midtergang er rummet opdelt med regelmæssige rækker af søjler, der understøtter heltagenes sider. Søjlerne er gråmalede støbejernssøjler med muret base. Mellem søjlerne er der visse steder bevaret nogle stolper fra den tidligere staldindretning. Gulvet er belagt med forskellige størrelser af støbte grå fliser i baner, mens partiet mellem søjlerne er støbt. Væggene og den frilagte tagkonstruktion står hvidmalede. Foran hovedindgangen findes et moder e vindfang i glas og stål og ovenover et originalt ur. Den sydlige del af halbygningen rummer kontorer m.m. i to etager, som der er adgang til fra et gangareal i stueetagen afskærmet af gamle rækværk, der tidligere blev brugt til adskillelse af kvæget, og ad trapper til en balkon afskærmet af metalrækværk med kryds mellem stolperne. I kontorerne er der bevaret bræddegulve, pyntelister og en del ældre fyldingsdøre. Den Brune Kødby rummer en stor åben plads foran Øksnehallen og to mindre pladser bagved de hovedindgangens toetages bygninger. Den nordøstlige plads er delt i to med et plankeværk. Alle tre pladser har ligesom gaderne en belægning af brosten med baner af bordursten. På Kvægtorvet ses enkelte træer langs torvets nordvestside. Både mod Halmtorvet og Kvægtorvsgade er Den Brune Kødby afskærmet med hegnsmure opført på et granitfundament og derover står de i gult murværk med støbt afdækning. Murene har flere port- og døråbninger, de fleste med enkle metallåger. Også de to gårde på hver side af hovedindgangen og strækningen mellem bygningerne mod Staldgade er delvis afskærmet af mure og metalhegn med åbninger.

Den miljømæssige værdi ligger bl.a. i, at Den Brune Kødby i sammenhæng med de nyere dele af Kødbyen udgør en slags by i byen med sit lave bygningskompleks, der til dels vender ryggen til de omkringliggende højere boligkarreer af traditionel brokvarterstype og den nyere DGI-by. I den urbane skala skabes der dermed en klar overgang mellem kødbyen og omgivelserne. Væsentlig er også Den Brune Kødbys nærhed til baneterrænet, der tidligere blev benyttet til at fragte kvæget til salg og slagtning i kødbyen og forarbejdede kødprodukter væk igen. Den miljømæssige værdi knytter sig også til Den Brune Kødbys klare og overskuelige helhedsplan samt det ensartede arkitektoniske formsprog og materialebrug, der giver anlægget et format og en stringens, der tydeligt adskiller det fra det omkringliggende kvarters mere uensartede bebyggelse. Med sine murstensfacader og skifertage med let rejsning står den også i skarp modsætning til Den Hvide Kødbys formsprog i internationale funktionalisme. Til gengæld underordner de yngre dele af Den Brune Kødby mod sydøst og Den Grå Kødbys bygninger i sydvest sig arkitektonisk og planmæssigt til det ældre anlæg, men uden dettes klare, symmetriske helhedsplan. Desuden er Den Grå Kødby til dels gemt væk på bagsiden af Den Brune Kødbys staldlænger og forbindes kun med hovedanlægget ved smalle passager mellem længerne, skønt den med sine tidligere slagtehaller m.m. funktionelt var knyttet til Den Brune Kødby. En vigtig miljømæssig værdi er også anlæggets tydelige orientering mod Halmtorvet med hovedindkørslen til den centrale plads med Øksnehallen og gaderne til de øvrige dele af Kødbyen, mens resten af Den Brune Kødby lukker sig mod byen uden originale indgangsdøre til det offentlige gadenet. En væsentlig kvalitet er også de helstøbte indre byrum med store åbne pladser og smallere gadeforløb med ensartet bebyggelse.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Den Brune Kødbys betydning som den første kødby i Danmark, hvor alle funktioner knyttet til kødproduktion blev samlet centralt på ét sted med henblik på at forbedre hygiejnen bl.a. gennem offentlig kontrol af slagteriprocessen ved dyrlæger. Dermed blev Den Brune Kødby også inspirationskilde for nogle af provinsens senere kvægtorvsanlæg fra årtierne omkring år 1900. Samtidig er Den Brune Kødby udtryk for, at Københavns Kommune tilslutter sig en international hygiejnetrend, hvor kødproduktion blev industrialiseret i store anlæg med salgshaller og -pladser, stalde og folde, dyrlægeenhed, administrative funktioner, snart også fulgt af slagtehuse, kølerum, tarmrenserier, behandling af huder m.m., som både sikrede bedre kontrol med hygiejnen og en mere rationel slagteriproces. Den Brune Kødby er endvidere som anlægstype et interessant eksempel på en af den tidlige industrialismes formålsbestemte bygningsanlæg opført efter en samlet velordnet og symmetrisk helhedsplan. Samtidig er der en funktionel opdeling af anlægget med det store kvægtorv foran Øksnehallen og to afskærmede mindre pladser på hver side af hovedindgangen, der oprindelig rummede henholdsvis gæstgivergård og hestetorv. Endelig er kødbyens udstrakte staldbygninger henvist til anlæggets periferi. Staldene er i øvrigt karakteristiske som type og deres tidligere funktion let genkendelig med de højtsiddende staldvinduer og revledøre, nogle endnu todelte stalddøre, med kviste og luger ovenover. Indvendigt gælder det de murede kappehvælv, som er et tidstypisk træk til brandsikring af staldanlæg. Anderledes moderne er Øksnehallen fra 1901, der er et markant eksempel på industrialismens tidlige fladebygninger med shedtag – en sidenhen meget populær tagtype til industribygninger, som først for alvor slog igennem omkring år 1900. Det kommer til udtryk i Øksnehallens store hal i én etage opført som en søjle/drager-konstruktion af støbejernssøjler og dragere samt en savtakket tagkonstruktion med vinduer i de nordvendte tagflader, der bidrager til et velbelyst halrum uden direkte sollys, som kan skabe unødig opvarmning. Samtidig er Øksnehallen et tidligt eksempel på industrielt modulbyggeri, hvor de samme bygningskomponenter er bygget sammen i en uendelighed efter additionsprincippet. De mange højtsiddende opsprossede jernvinduer og porte i bygningens facader indikerer også hallens tidligere brug, hvor der ikke var behov for ind- og udsyn gennem vinduerne, men til gengæld nem ind- og udgang gennem hallens porte i siderne for store mængder af kvæg og mange mennesker. Til gengæld skiller den sydligste del af fløjen sig ud herfra med to etager og tidstypiske vinduer i træ, der viser dens anvendelse til kontorer. Hermed kan Øksnehallen også ses som en forløber for funktionalismens principper om rationel planlægning, hvor den indre funktion lader sig aflæse i bygningens ydre. I det indre fortæller enkelte bevarede stolper og rækværk samt det støbte gulv og den nyere flisebelægnings rækkemønster om, hvordan kvæget tidligere var opstaldet ved rækværk mellem søjlerne i rækker, der svarer til portene i hallens sider, mens en tværgående gang under den forhøjede midterdel tillod cirkulation på tværs og tillige tjente det praktiske formål at skabe ventilation i rummet. I hallens sydende vidner balkonerne og fyldingsdørene til værelser med bræddegulve, pyntelister og pudsede lofter også om deres tidligere brug til bl.a. kontorformål. Også de to bygninger, der flankerer hovedindgangen signalerer deres særlige betydning i planen som administrationsbygning og gæstgiveri ved den prominente placering, højde, størrelse og udstyr med bagvedliggende, til dels afskærmede gårde. Indvendig i bygningen, Halmtorvet 9B, vidner især salen på 1. sal med pyntelister på de rødmalede vægge og malede dekorationer på loftet, men også bygningens andre interiører med stuklofter, paneler etc. om dens tidligere brug som gæstgivergård. Plan, rumudformning og udstyr i Onkel Dannys Plads 1, indikerer tillige, at denne ikke var en del af industrianlægget, men fungerede som administrationsbygning. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til bygningernes nærmeste omgivelser med robust brolægning på pladser og i gader, der kunne tåle den travle trafik af mennesker og dyr og et løbende rengøringsbehov. De tætplacerede torve fortæller om kødbyens forskellige funktioner med det store åbne kvægtorv lige indenfor hovedindgangen, hvor op til 1100 kreaturer oprindelig kunne købes og sælges fra opbindingsbomme under åben himmel, mens hestesalget foregik på det mindre torv afgrænset af bl.a. overdyrlægens bolig, administrationsbygninger, hestestald og et hegn med port til kvægtorvet. Også gæstgivergården havde sin egen selvstændige gård med stalde o. lign. De smallere gader fungerede til gengæld som forbindelseslinjer til transport af kvæg, svin, lam og mennesker mellem salgsområder, opstaldning, slagtning etc.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til hovedanlæggets klare, formelle helhedsplan præget af symmetri – kun med mindre afvigelser – og en hierarkisk, funktionel opbygning. Hierarkiet viser sig ved, at hovedindkørslen er lagt i anlæggets midterakse flankeret af to større ensartede bygninger, der tidligere rummede velansete funktioner i kødbyen. Indkørslen fører endvidere ind til det store hovedtorv og ikke mindst den største og vigtigste bygning, Øksnehallen, midt i anlægget med markerede hovedindgange i aksen. Sekundære og mindre bygninger bl.a. til dyrene var til gengæld placeret langs gader og torve i anlæggets sider. Et karakteristisk træk er også de lange linjer i anlægget. Det skyldes bl.a. Øksnehallens store fladeareal i forhold til højden med deraf følgende lange facader præget af taktfast placerede, ensartede døre og vinduer i diskrete farver, der også bidrager til et roligt indtryk. På hovedfacaden mod Kvægtorvet understreges det horisontale yderligere af shedtagenes to forholdsvis store, lange, ubrudte vinduespartier. I langsiderne modvirkes et horisontalt indtryk derimod til dels af shedtagenes gavle og savtakkede silhuet, mens den modulære gentagelse understreges. De lange staldlænger med en taktfast inddeling af facaderne gennem vinduer og revledøre samt lave taghældninger med stort udhæng bidrager også til indtrykket af de lange linjer i kødbyen, mens især kvistenes gavltrekanter over dørene mod de indre gader og torve modvirker det horisontale indtryk, samtidig med at de understreger indtrykket af gentagelse. Anderledes mod Kvægtorvsgade, hvor staldlængernes tagudhæng og facaderne uden døre, men med sålbænksgesims og tætsiddende, regelmæssigt placerede staldvinduer i en diskret grå farve understreger det horisontale præg. Det samme gælder hegnsmurene afsluttet af kun let forhøjede, murede piller. Udover gentagelsen af bygningselementer så som lave tage, døre, vinduer, gavle etc. bidrager ikke mindst materialer og farver til at skabe et homogent og roligt helhedsindtryk. Det gælder brostensbelægningen mellem bygningerne og disses granitfundamenter, det blanke gule murværk, skifertagene og de afdæmpede grøn- eller gråmalede vinduer, døre, porte etc. Materialerne kendetegnes også ved deres robusthed. Andre arkitektoniske fællestræk for anlægget er det lette relief i facaderne frembragt bl.a. ved let tilbagetrukne vindues- og døråbninger, omramninger, stik og tagudhængene, hegnsmurenes let fremskudte piller m.m. samt detaljer som de fladbuede vinduer, døre og luger, den skråtstillede hovedgesims etc. Indvendig knytter de arkitektoniske værdier i Øksnehallen sig til den modulære opbygning med søjler på rad og række, sidepartiernes fritliggende og retvinklede krydsning af dragere og bjælker under de skrå shedtage med lysindfald fra vinduesbåndene i nord. Dertil kommer midterpartiets tagkonstruktion med de halvcirkulære buer til understøttelse af bjælkerne og indgangspartiet med ur ovenover. Endvidere gælder det gulvbelægningens tvær- og langsgående baner, der både indikerer den tidligere funktion og afspejler tagkonstruktionens linjer. Væsentlig er også hallens store ubrudte rum, der giver et klart indtryk af dens størrelse og modulære opbygning. Endelig gælder det detaljer som udskæringer i træværket, balkonrækværket med kryds, den gamle staldindretnings stolper og tremmerækværk samt kontorernes originale tidstypiske udstyr i form af fyldingsdøre, lister etc. I de to bygninger, der flankerer hovedindkørslen, knytter de arkitektoniske værdier sig bl.a. til de bevarede dele af planerne med trapper og korridorerne på langs og tværs i bygningerne. Dertil kommer den oprindelige rumfordeling og bevarede dele af interiørindretningen, især i gæstgivergårdens 1. sal med ældre indretning som bemalet loft, væglister, stukrosetter etc. I de tidligere stalde gælder det rækkerne af støjejernssøjler og de synlige kappedæks buer, der vidner om bygningernes konstruktion.

Læs videre om

• Kødbyen, Trap Danmark

Læs også om

• Det Asiatiske Kompagni, København
• Dybensgade 16, København
• Hofkonditor Zieglers Gård, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen