Den gamle Latinskole, Viborg

Viborgs gamle latinskole er opført 1731 ved bygmester Johann Gottfried Hödric og tjente oprindelig som bolig for borgmester Hans Knudsen Rafn. Et skøde fra 1738 beskriver anlægget som en firlænget gård.

Viborg var nogle år forinden, i 1726, blevet hærget af en voldsom brand, som bl.a. gik ud over domkirken og to store gårde, der lå lige over for kirken i Sct. Mogens Gade. Den sydlige matrikel blev aldrig bebygget igen, og her ligger i dag Latinerhaven. En hvælvet kælder under latinskolens nordre sidefløj stammer utvivlsomt fra den gård, som brændte ned 1726.

I 1760 skænker den daværende ejer, stiftamtmand C.H. von Heinen, sin gård til byens latinskole, som var i bekneb for ordentlige undervisningslokaler.

Bygningerne gennemgår i 1769-72 en større ombygning, hvorunder sidefløjene indrettes til lejligheder for rektor og konrektor (vicerektor).

1780 opføres det lille Rektors lysthus i Latinerhavens sydøstlige hjørne.

Hovedbygningen ombygges atter i 1807 og 1842. Ved sidstnævnte ombygning inddrages desuden den nordlige sidefløj til undervisningslokaler.

1860 indrettes også den sydlige sidefløj til undervisningsbrug.

1919 fredes forhuset med sidefløj mod Nytorvgyde og rektors lysthus i den daværende klasse B. Den sydlige sidefløj inddrages senere i fredningen.

1926 flytter latinskolen ind i Hack Kampmanns nyopførte (senere fredede) Viborg Katedralskole nord for middelalderbyen. De gamle skolebygninger i byens centrum overtages i 1928 af Viborg Kommune og indrettes til administration.

I 2010 flytter kommunen ud af sit centrale kontorkompleks, der ud over latinskolen også omfatter Stillings Gård og Den Lille Gård på Nytorv.

2014 køber et konsortium det historiske bygningskompleks, som opdeles i flere ejendomme. Boligselskabet Sct. Jørgen køber latinskolens to sidefløje, som ønskes ombygget til almennyttige boliger. Den fredede hovedbygning har særskilt ejer.

Den gamle Latinskole, oprindelig borgmestergård, ligger i centrum af Viborgs middelalderlige bykerne, umiddelbart vest for domkirken. Hovedbygningens facade danner Gammeltorvs vestlige afgrænsning. Mod syd på torvet ligger det gamle rådhus, nu Skovgaard Museet. Den nordlige sidefløj strækker sig ned ad den smalle Nytorvsgyde mod den yngre pladsdannelse Nytorv (etableret 1584). Den sydlige sidefløj grænser på sydsiden op til Latinerhaven, den tidligere brandtomt. Det ikke-fredede baghus, der forbandt de to sidefløje er for nyligt revet delvist ned. I Latinerhaven ligger et mindre lysthus.

Forhuset er et grundmuret, elleve fags hus i to etager og kælder. Heltaget er et teglhængt, helvalmet tag med røde tegl og med to skorstenspiber i rygningen. Murene er pudsede og kalkede i sandstensfarve, mens skorstenspiberne står i rød, blank mur. I tagfladen mod gården ses en enkelt kvist samt flere udluftningshætter. Soklen er delvist i blank mur med pudsrester. Facaden opdeles af tre gesimser; en mellem kælder og stueetage, en kordongesims og endelig af hovedgesims. Gårdsiden afsluttes ligeledes af en hovedgesims. Alle tre er hvidkalkede. Tre af hjørnerne er fremhævet med hjørnepilastre. De tre midterste fag er let fremskudt fra facaden, de indrammes af to hvidkalkede pilastre og afsluttes af en frontispice, hvor gavltrekanten på alle tre sider afsluttes af en hvidkalket, flerleddet gesims. I gavlspidsen ses et torammet vindue med otte ruder. Vinduet har en hvidkalket indfatning. De tre vinduer på første sal har ligeledes hvidkalkede kraftige indfatninger. I det midterste fag sidder hovedindgangen med indfatning. Hoveddøren er en ældre, tofløjet fyldingsdør. Foran døren ses en trappe med trin af granit og gelænder af smedejern. Herudover sidder der en ældre tofløjet fyldingsdør med et torammet overvindue i siden mod Nytorvgyde. På gårdssiden sidder to traditionelt udførte, tofløjede fyldingsdøre med opsprossede overvinduer. Alle døre er sortmalede. De traditionelt udførte vinduer er firerammede, opsprossede korspostvinduer og er hvidmalede. Under vinduerne ses nyere hvidmalede sålbænke. I soklen ses ti ældre, torammede vinduer, der alle er sortmalede.

I det indre er spor af tidligere planløsninger delvist bevaret. I stueetagen kommer man ind i et nyere vindfang af glas. Herfra er der til den ene side et stort, åbent rum, der anvendes som kontor. Herfra er der adgang til et mindre rum og nedgang til en del af kælderen med toiletter. Til den anden side er der adgang til flere mindre rum, der igen giver adgang til en mindre gang med nedgang til den anden del af kælderen og trappe til første sal. Her er ligeledes en nyere elevator. Førstesalen er indrettet med en næsten gennemgående, lang gang mod gården og rum i forskellige størrelser mod Domkirkepladsen, herunder et nyere køkken. Tagetagen fremstår delvist uudnyttet. Kælderen er indrettet med flere mindre rum, herunder en sikringsboks. Murene er delvist pudsede, og gulvet er belagt med klinker.

Få ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder lysnings- og vægpaneler, to bænke, stuk og enkelte fyldingsdøre. Herudover ses flere nyere fyldingsdøre med gerichter, nye trapper og ny pejs. Badeværelser og køkkener er nye. Vinduerne har traditionelle forsatsruder. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere materialer, herunder plankegulve, klinker, fliser samt pudsede vægge og lofter.

Lysthuset ligger i hjørnet af Latinerhaven og er kantet mod gadehjørnet, mens det mod haven er svagt buet. Murene er rød, blank mur og det kantede teglhængte heltag er belagt med røde tegl. Facaden afsluttes af en hvidmalet hovedgesims, og over vinduer og døre ses murstik. Døren udgøres af en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør. De traditionelt udførte vinduer er en blanding af et- og torammede vinduer med opsprosning. Alle vinduer og døre er hvidmalede.

Den miljømæssige værdi ved Den gamle Latinskole er knyttet til den centrale beliggende ved det middelalderlige Gammeltorv i umiddelbar nærhed af domkirken og det gamle rådhus, nu Skovgaard Museet. Forhuset indpasser sig smukt i husrækken, hvilket bevirker, at det er med til at fastholde by- og gaderummets bevarede og karakteristiske bybilleder. Især rækken med forhuset og Latinerhaven mod Domkirken udgør et centralt led på pladsen omkring kirken og sammen med de tre øvrige husrækker om Domkirken, danner disse et stemningsfuldt byrum i den centrale del af det ældre Viborg. Bygningen er dermed med til at opretholde et af Viborg ældste og kulturmiljømæssigt set, mest betydningsfulde byrum.

Den kulturhistoriske værdi ved Den gamle Latinskole er i det ydre relateret til bygningens barokke træk, der kommer til udtryk i den velproportionerede bygningskrop, det helvalmede tag, den pudsede facade med detaljer, herunder især den horisontale inddeling med gesimser, pilastre, indfatningerne omkring vinduer og dør samt frontispicen med de kraftige gesimser.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den delvist bevarede planløsning med få spor efter brugen som skole og som privatbolig først for det bedre borgerskab og efterfølgende for skolens rektor. Hertil kommer, at der er kulturhistorisk værdi knyttet til de ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder paneler, bænke og fyldingsdøre med gerichter, der vidner om bygningens alder og skiftende anvendelser.

Den kulturhistoriske værdi ved lysthuset er knyttet til beliggenheden i Latinerhaven som et romantisk islæt i den velordnede have og har tidligere fungeret som latinskolens rektors lysthus.

Den arkitektoniske værdi ved Den gamle Latinskole er i det ydre knyttet til den velproportionerede bygningskrop, der afsluttes af det helvalmede tag med stort set ubrudte tagflader. Den symmetrisk opbyggede facade med et svagt fremhævet midterparti og derudover få dekorative elementer skaber en harmonisk, velafbalanceret og rolig facade, der fungerer som et værdigt modstykke til den overfor liggende domkirke. Hertil kommer, at vinduesåbningerne er trukket svagt tilbage og som sammen med de øvrige dekorative elementer som gesimserne, skaber en lys/skygge-effekt på en ellers afdæmpet facade. Bygningen udgør således med sin anselige længde, den imponerende tagflade og facadens udsmykning en af de mest arkitektonisk fremtrædende i Viborg.

Den arkitektoniske værdi ved Lysthuset er i det ydre knyttet til den lille bygningskrop, der med både den kantede og buede facade indpasser sig omgivelserne. Det enkle og gennemførte materialevalg i rød, blank mur og det røde teglhængte tag får lysthuset til at fremstå som en helhed. De hvidmalede vinduer og døren står som kontrast til det røde murværk.

Læs videre om

• Morvilles Gård
• Sankt Mogensgade 29
• Sankt Mogensgade 7

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen