Den tidl. Egense Skole

Skolen fungerede som skole frem til 1964, hvorefter den har været udlejet til kommunale fritidsformål for i 1995 af blive solgt til de nuværende ejere.

Den kombinerede skole og lærerbolig er udført med en kors-formet grundplan og vinkelret herpå et med lærerboligen sammenbygget udhus. Bygningerne fremstår som ved opførelsen i rød blankmur på en sokkel af kløvede marksten og med to store gavlkviste over korsets "arme", der rummer skolestuerne. Skolebygningens valmtag er teglhængt med sortglaserede teglsten, udhusets sadeltag med røde teglsten. Overalt ses de oprindelige, brunmalede indgangsdøre med fyldninger og de oprindelige vinduer med småsprossede, hvidmalede rammer – i skolestuerne i det karakteristiske, store format. Væsentligste udvendige ændring er den tidliger ejers opsætning af to ovenlysvinduer i tagfladen mod haven.

Typologisk er Egense Skole med sin korsformede plan med skolestuer i tværarmen en variation over Christian Thuréns mønstertegninger til landskoler fra 1900. Som fordret i det tilhørende cirkulære er skolen opført i grundmur, har separat indgang til læreren, forstuer til elevernes overtøj og i skolestuerne store fire- og seksrammede vinduer, der kunne sikre eleverne lys og frisk luft. I det indre rum har man i hovedtrækkene bevaret den oprindelige plandisposition med en elevforstue og to legestuer i korsplanens "hoved", to skolestuer i korstes tværarm og lærerbolig med egen indgang i korsets "ben". Væsentligste ændringer i planen er en nedtaget væg mellem den ene skolestue og lærerens kontor (væggen planlægges genopsat snarest) samt en nedtaget væg mellem lærerboligens dagligstue og tidligere børneværelse – væggen er p.t. erstattet af en skæmmende, bærende jernbjælke og det er ikke afgjort, hvorvidt væggen skal retableres. Interiøret fremtræder overvejende i original stand – i de fleste af rummene, herunder skolestuerne, har man bevaret de gamle bræddegulve og i legestuerne de oprindelige, harlequinternede klinkegulve samt vægpaneler og bænke i den ene legestue, foruden at man overalt har bibeholdt de oprindelige fyldningsdøre. I udhuset, som i dag fungerer som depot, har man nedlagt de tidligere retirader og etableret ét større rum.

Den kulturhistoriske værdi ved Den tidl. Egense Skole er i det ydre knyttet til den tidligere skolebygning med det sammenbyggede udhus, som udgør en helhed. Anlægget er et i store træk velbevaret eksempel på en større landskole fra 1900-tallets begyndelse, inspireret af Christian Thuréns statslige mønstertegninger fra år 1900, hvilket især kommer til udtryk i den korsformede plan med skolestuer i tværarmen. Som fordret i det tilhørende cirkulære til mønstertegningerne er skolen tillige opført i grundmur og har separat indgang til læreren og børnene. Den kulturhistoriske værdi ved Den tidl. Egense Skole er i det indre knyttet til den i store træk bevarede planløsning med skolestuer i tværarmen, forstuer til børnenes overtøj, forstue til lærerboligen og to separate lærerboliger placeret henholdsvis i stueetagen ved siden af skolestuerne og i tagetagen i gavlkvisten. Hertil kommer, at skolestuerne har store fire- og seksrammede vinduer, der sikrede eleverne lys og frisk luft. Endvidere er der kulturhistorisk værdi knyttet til interiøret, der i overvejende grad fremtræder i original stand med bevarede gamle bræddegulve i skolestuerne, de oprindelige, harlequinternede klinkegulve i legestuerne samt vægpaneler, foruden at man overalt har bibeholdt de oprindelige fyldingsdøre. Stueetagens lærerboligs størrelse, placering og interiør med det fint forarbejdede udtryk vidner tillige om den herskende smag på opførelsestidspunktet og om boligens (og lærerens) status, som den fineste og vigtigste del.

Den arkitektoniske værdi ved Den tidl. Egense Skole er i det ydre knyttet til bygningens fritstående og velproportionerede form opført i rød, blank mur og heltag med stort set ubrudte tagflader hængt med sortglaserede tegl. Bygningen fremstår solid og betydningsfuld, hvilket understreges af den kraftigt profilerede og kunstfærdige hovedgesims. Endvidere er den arkitektoniske værdi knyttet til gavlkvisten mod både øst og vest, der sammen med de store, kvadratiske vinduespartier sikrer et stort lysindfald samt mulighed for frisk luft i de tidligere skolestuer. I det indre er den arkitektoniske værdi relateret til de højloftede skolestuer, hvor vinduespartierne selv på overskyede dage sikrer et stort lysindfald. Den store rumhøjde og de svære loftsbjælker får rummene til at fremstå imponerende og betydningsfulde.

Læs videre om

• Grønnegade 10, Troense
• Isebækgård, Lundeborg
• Krovej 11, Lundeborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen