Det grønne Funkishus ligger på Nordre Fasanvej 78-82 og Guldborgvej 25-27 i Frederiksberg Kommune. Bygninger og omgivelser er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Det grønne Funkishus, Frederiksberg
Beskrivelse
På den relativt smalle grund med facade mod såvel Nordre Fasanvej som Guldborg-vej er det lykkedes arkitekten at placere to etagehuse, mod Nordre Fasanvej med tre opgange, mod Guldborgvej med to. De to bygninger er karakteristiske for den tidlige funktionalisme, hvor karnapmotivet er stærkt understreget, men endnu ikke har udviklet sig til altan-karnaphuset. Bygningen på Fasanvej er kaldt Det grønne Funkishus, på et tidspunkt, hvor der ikke almindeligvis skelnedes mellem funktionalisme og funkis. Dahlerup-Berthelsens bygninger er imidlertid udtryk for den rene tidlige funktionalisme, hvor materialevalget er jernbeton, jernvinduer og andre materialer, der kunne massefremstilles, hvor funkis i tiden var betegnelse for den falske vare, hvor der blev bygget med traditionelle materialer, men i den moderne stil. Indfatningerne omkring dørene er af belgisk granit og dørene er i teaktræ.
Begge bygninger fremstår pudset i grøn porfyritpuds med gennemgående vindues-bånd. Vinduesbåndene ligger i et rytmisk forløb med de mange karnapper. På Guldborgvej er der i stueetagen og på 1. sal udført et gennemgående brøstningspanel, der angiver placeringen af et postkontor. Tagmaterialet er røde tegl. Facadeskemaet er ført så højt op, at det skjuler taget, og bag det øverste karnapfelt gemmer sig en altan, delvist indbygget i taget. Mod gården er disse altaner knyttet til et fælles vaskerum, og altanen beregnet til tøjtørring. Bygningerne er opført i en stålskeletkonstruktion. Det var en nyskabelse i 1930 hvor Dahlerup-Berthelsen tegnede bygningerne. Med denne konstruktion kunne han dels opnå meget tynde ydermure, hvilket sparede plads på den smalle grund og han kunne frigøre sig for de bærende ydermure og få så meget større glaspartier. Ydervæggene er isoleret med et korkmateriale. I trappeopgangene med de relativt smalle trapper blev der fra begyndelsen installeret elevator. Trapperne er i sort terrazzo. I bygningen på Nordre Fasanvej findes to forskellige lejlighedsplaner stuen, første, anden, tredje og fjerde sal har ensartede 4-værelsers lejligheder, medens lejlighederne på femte sal er i to etager og indeholder 7 værelser. På guldborgvej er de midterste lejligheder på 5 værelser, medens lejlighederne i gavlene er på 4 værelser, svarende til lejlighederne på Nordre Fasanvej. Lejlighedernes areal er 89m2 for de mindste og 198m2 for de to-etages lejligheder. Lejlighedsplanerne er karakteristiske med de tre i nogle lejligheder fire rum en suite, alle gennemlyst af de store vinduespartier, mod Nordre Fasanvej af det diffuse østlys og mod Guldborgsgade af vestlyset, der dæmpes af de modstående bygninger. De sekundære rum vender i begge bygninger mod det smalle gårdrum. Langt det meste køkkeninventar er i tidens løb blevet udskiftet. I en enkelt lejlighed, der på det seneste er blevet gennemrenoveret med henblik på salg, er køkkenet flyttet til den midterste stue. Alle andre køkkener ligger på den oprindelige plads. I mellemgangen foran badeværelset har der oprindeligt været anretterskabe. Disse skabe er i mange tilfælde bevaret.
Hans Dahlerup Berthelsen (1881-1939) var som arkitekt meget optaget af karnapmotivet. Allerede før han fuldhjertet kastede sig over funktionalismen, anvendte han karnapmotivet i sine store bebyggelser f.eks. Strandvejen 8-10 og 12-14. Det grønne funkishus blev hans første funktionalistiske byggeri. Det var ikke alene den lette elegance i stilen, han beherskede, men også de mange nye metoder og materialer, som f.eks. de meget tynde ydermure, stålskelettet med korkisolering, korkgulve og terrazzotrapper. Hertil kommer jernvinduernes spinkle rammer med de specialfremstillede lukker. I hastig rækkefølge fulgte de hvide dobbelthuse på Emanuel Olsens Vej (1933), hvor der er en bevarende lokalplan, Hostrups Have (1935-36) Ved Lindevangen (1935-36) og sammen med Th. Henningsen rækkehusene i Fuglebakkekvarteret. Endelig stod han sammen med Chr. Kampmann for Dagmarhus (1937-39). Vedligeholdelsestilstand: Siden 1996 har de to bygninger gennemgået en omfattende facaderestaurering. Det blev valgt at benytte de oprindelige materialer og farver grøn porfyritpuds på facaderne og sandfarvet puds mod gården. Lejlighederne er ejerlejligheder, og fremstår velholdte. Planbestemmelser: Der er ikke lokalplan for området. Kommuneatlas: De to bygninger har i Frederiksberg Kommuneatlas bevaringsværdien 4. Vurderingen er foretaget før facaderestaureringen. Omgivelser: Såvel form- som farvemæssigt og i kraft af sit volumen fremtræder bygningen i facaderækken på Fasanvejen som sin egen. Overfor, på Frederiksberg Hospitals grund ligger en nyere hospitalsbygning, der med sine grønne felter korresponderer med Nordre Fasanvej 78-82.
