Indtil industrialiseringen begyndte i Lillerød omkring år 1900, blev der især talt nordsjællandsk dialekt som i de landlige dele af nabokommunen Hillerød.
Man brugte sjællandske stød: blowpøl’s (blodpølse), kykkenha’w (køkkenhave) og sagde si’e (se), ky’er (køer), nu’el (nål), ka:w (kage) og yð’ (ud).
Ved siden af landbruget var der tidligere flere teglværker og grusgravning. Arbejderne her havde typisk et mindre lokalpræget dagligsprog, og nærheden til storbyen betød indflydelse fra ikke kun standardsproget, men også københavnsk arbejdersprog.
De mange tilflyttere efter 1960, hvoraf mange har arbejde i København, har medført, at det almindelige talesprog nu er et københavnskpræget standardtalesprog uden klare sociale forskelle som i det meste af Nordsjælland.
