Forfatteren Jussi Adler-Olsen foreslog engang, at man skulle opkalde en af kommunens veje efter digteren F.P. Jac. Da Jac flyttede til Lillerød, inspirerede stedet ham til digtsamlingen Under viadukten til Allerøds himmel (1986), som både handler om at flytte til byen og at flytte ind hos sin elskede. Anderledes dystert digter Henrik Nordbrandt i Spøgelseslege (1979) om sin barndoms cykelture i Lillerød.

Ved 20-årsjubilæet for teateret Dr. Dante/Mungo Park i 2005 opførtes Anna Bros og Martin Lyngbos skuespil Forstad med undertitlen Allerød er overalt. Stykket byggede på research i lokalsamfundet, bl.a. med et besøg på værtshuset Pillen, som gav indsigt i forstadens skyggesider. Et andet stykke med direkte relation til lokalsamfundet er Anna Bros Sandholm (2006), om flygtningenes liv i Center Sandholm.

Jussi Adler-Olsen

Rønneholtparken.

.

I 2007 satte Jussi Adler-Olsen (f. 1950) Allerød Kommune på det litterære verdenskort med Kvinden i buret, første bind i krimiserien om Afdeling Q. Hovedpersonen, vicekriminalkommissær Carl Mørck, bor i Lillerød, og byen fungerer som en hyggelig kontrast til de uhyggelige sager: »Fin lille by, S-tog, marker hele vejen udenom, skov i såkaldt gåafstand, mange hyggelige forretninger, biograf, teater, foreningsliv, og så var der ovenikøbet Rønneholtparken«. Da romanen blev filmatiseret i 2012, foregik enkelte af optagelserne i Lillerød.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Allerød Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Litteratur