Langt op i 1900-tallet talte mange i Favrskov Kommune dialekt. De sagde fi’el (fjæl), fjette (fedtet), kuen (kone) og uj’ (ud), og de skelnede mellem v og w: vi, war, hwæm’ (vi, var, hvem).
Grammatik og ordforråd var også dialektpræget: de æ no da no gal’ nåj (det er nu da noget gal [ikke galt] noget); mu’sen di lå’ jo fla:j åm muenen, når a haj lå’ dær (musene de lå jo flade om morgenen, når jeg havde ligget der [i en halmseng]); a sø: jo du sku ent vent (jeg sagde jo, du ikke skulle vente).
Nu er det lokale typisk begrænset til jysk tonefald og former, der også kan høres i Aarhus, som fx trå’r (tror), kåstet (kostede) og måske hans, hendes (for sin) og udtryk som ræj’ (ræd, bange) og de mo ka la sig gøre (det må kunne lade sig gøre).
