Dybensgade 22, København

Forhuset er opført 1797 for lysestøber Jens Almind, som ligeledes opførte Admiralgade 19. Arkitekten Jens Dahl optrådte i forbindelse med de fleste af sine kendte arbejder både som bygherre og bygmester, men opførte formentlig desuden huse for andre bygherrer. Antagelig udførte han, ligesom de fleste af periodens mindre tømrer- og murermestre selv tegningerne til sine huse. Som arkitekt fulgte han bevægelserne i tiden fra Harsdorffinspireret klassicisme til senklassicismens spinkle og tørre facadebehandling. Dybensgade 22 havde oprindeligt to indgange, begge med konsolbårne dækplader. I 1858 nedlagdes den østlige indgang, men plade og konsoller bevaredes. I 1811 var der indrettet butik i de to fag nærmeste indgangen. En oprindelig stukkaturudsmykning i fordybningen mellem anden og tredje etage blev fjernet 1835. Facademalingen omtales fra 1878. Mellem Nikolaj Kirke og den senere Slotsholmen lå Dybet, som dog ikke var særlig dybt, og som derfor fra begyndelsen af 1500-tallet blev fyldt op etapevis, indtil "Dybet" til sidst var indsnævret til den nuværende gades udstrækning. Navnet Dybensgade henviser netop til denne havnestrækning. Det var her, de første boder og skure for fiskere og handlende blev opført i den tidlige middelalder. En del af arealet tilhørte kongen, der stod for udfyldningen, og der blev bygget små "kongelige boder" på området, allerede i 1500-tallet talte man om "skipperboder". I slutningen af 1500-tallet blev en del af grundene udstykket og solgt til københavnske borgere, og på den måde opstod gradvis kanalgaden Ved Stranden.

Forhuset ligger i den nordlige husrække i Dybensgade. Fredningen omfatter forhuset, der er sammenbygget med naboejendommene, der tilsammen omkranser et smalt gårdrum. Forhuset er grundmuret og opført i fire etager i otte fag over en lav gråpudset sokkel. Facaden er pudset og kalket i en lys grå farve, mens gårdsiden står pudset og gulkalket. Facaden er smykket med en smal kordongesims, der formidler overgangen mellem stueetagen og anden etage og afsluttes mod tagfoden af en sparrenkopgesims. Mellem facadens anden og tredje etage ses et fladt blændingsfelt. De dekorative elementer står pudsede i en lys rosa farve, mens sparrenkopgesimsen er hvidtet. Bygningen bærer et rødt, teglhængt helvalmet tag med en skorstenspibe i rygningen og i tagfladen mod gaden ses fire nyere kviste med franske altaner. Facadens indgangsparti ligger fire trin hævet over gadeniveau. Indgangsdøren er en nyere fyldingsdør med et øvre glasparti. Ved siden af indgangsdøren er en gennemgående portgennemgang med en rundbuet åbning, der giver adgang til gårdrummet. Porten er en nyere, dobbeltfløjet fyldingsport. Hovedindgangen og det yderste vinduesfag er smykket med en fordakning, der flugter med gesimsbåndet og hviler på kannelerede konsoller i en rosa Nexø-sandsten. I facaden er endvidere en kældernedgang med en nyere pladedør med glaspartier. Facadens vinduer er af forskellig alder, dog overvejende traditionelt udførte firerammede vinduer, mens de mod gården er nyere traditionelt udførte, koblede vinduer og termovinduer. I kælderetagen er nyere etrammede butiksvinduer. Vinduer, døre og port er malet i en mørk københavnergrøn farve. Karakteristisk for lejlighederne i stue, første, anden og tredje sal er, at der er bevaret dele af en traditionel planløsning med et forrum, to gadevendte stuer over to fag, sekundære rum placeret mod gården, herunder køkken med køkkenildsted og ildstedskappe og et badeværelse indrettet i nyere tid. Det ældre hanebåndsloft er i nyere tid inddraget til lejlighed og fremstår med en nyere planløsning. Der er kælder under hele forhuset, der er indrettet med flere mindre rum, støbte gulve, pudsede vægge samt vægge i blank mur og lofter med synligt bjælkelag. Stueetagen har en gennemgående forstuegang, der giver adgang til gården samt til hovedtrappen, som ligger bagest i huset ind mod gården. Hovedtrappen er en ældre ligeløbstrappe med et enkelt tremmeværn med en malet håndliste. Trappen forbinder alle etager, der er indrettet med to lejligheder på hver etage, mens stueetagen og tagetagen er indrettet som én lejlighed. På hver etage er to indgange. Kælderen er et uudnyttet butikslokale, hvortil der er adgang fra gårdsiden og gadesiden. Stueetagens lejlighed har en velbevaret planløsning med repræsentative gadevendte stuer og sekundære gårdvendte funktioner, herunder badeværelse og køkken med køkkenildsted med ildstedskappe. Lejligheden har traditionelle overflader, herunder ældre, malede bræddegulve, pudsede vægge over brystningspaneler, pudsede lofter med stukkant og loftsrosetter. I de gadevendte vinduesvægge ses kannelerede lysningspaneler med elegante rudermotiver samt indfældede skodder, samt lysnings- og helpanelering. Der er ældre gerichter samt ældre døre. Første sal th. og tv. er indrettet med et forrum, to gadevendte stuer samt et gårdvendt badeværelse og et traditionelt placeret, gårdvendt køkken med køkkenildsted og ildstedskappe. Lejligheden første sal til venstre har traditionelle overflader, herunder nyere bræddegulve, pudsede vægge over brystningspaneler, pudsede lofter med stukkant og loftsrosetter. I de gadevendte vinduesvægge ses lysningspaneler og helpanelering. Der er en del oprindelige tofyldingsdøre med samtidige gerichter samt nyere døre. I den ene stue er en ældre kamin. Første sal til højre adskiller sig fra de øvrige lejligheder ved de mange nyere overflader, herunder nyere bræddegulve, pudsede vægge over brystningspaneler, pudsede lofter med stukkant og loftsrosetter. Der er nyere bygningsdele og -detaljer, herunder lysnings-, brystnings-, fod- og helpaneler, fyldingsdøre med gerichter samt en nyere pejs. Anden sal til højre og venstre er begge indrettet med et forrum, to gadevendte stuer, et gårdvendt badeværelse og køkken med køkkenildsted med ildstedskappe. Lejlighederne har både ældre og nyere materialer, herunder ældre bræddegulve og nyere flisegulve, pudsede vægge samt gadevendte vinduesvægge med lysnings- og helpanelering. Der er pudsede lofter med og uden stukkant og loftsrosetter. Tredje sals planløsning adskiller sig fra de øvrige lejligheder, da den højrevendte lejligheds ene gadevendte stue er inddraget i den venstrevendte lejlighed. Tredje sal th. er indrettet med et gårdvendt køkken med køkkenildsted og ildstedskappe, et gårdvendt badeværelse samt en gadevendt stue. Lejligheden har både nyere og ældre overflader, herunder nyere brædde- og flisegulve, pudsede vægge, bindingsværksvægge og pudsede lofter. Der er nyere fyldingsdøre med gerichter. Den venstrevendte lejlighed er indrettet med et forrum, i forlængelse heraf et gårdvendt køkken uden køkkenildsted, tre gadevendte stuer samt et gårdvendt værelse med tilhørende badeværelse. Lejligheden har nyere og ældre overflader, herunder brædde- og parket- og flisegulve, pudsede vægge over brystningspaneler, pudsede lofter med og uden stukkant samt plade- og bræddebeklædte lofter. På vinduesvæggen mod gaden ses helpanelering, der er nyere samt ældre fyldingsdøre med gerichter. Tagetagen rummer en bolig og har en nyere planløsning med loft til kip, et stort gadevendt rum med et tilhørende gårdvendt køkken, samt et mindre gadevendt værelse med et gårdvendt badeværelse. Der er nyere overflader, herunder nyere bræddegulve, pudsede vægge, synlige hanebånd og skorstenskerne. Endvidere er der nyere bygningsdele og -detaljer, herunder nyere pladedøre, en nyere etløbstrappe med åbne trin, en hems samt nyere kviste mod gården og gaden.

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Dybensgade, hvor forhuset indgår som en del af husrækken og hermed er med til at definere den middelalderlige gadestruktur. Tillige indgår forhuset som en integreret del af det historisk dominerede bybillede af fortrinsvis klassicistiske ejendomme i kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning, hvor Dybensgade 22 med sit udprægede klassicistiske udtryk er visuelt sammenhængende med nabobygningerne og disses facadedisponering.

Den kulturhistoriske værdi ved Dybensgade 22 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges efter branden, var håndværkerstanden rustet til at tage denne opgave, da murermestre og tømrermestre havde modtaget undervisning om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff og havde lært at tegne velproportionerede, enkle facader i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Det kan særligt ses i kvarteret omkring Nikolaj Kirke, hvor smalle borgerhuse trykker sig sammen på de gamle skipperbodegrunde. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i København i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet. Det klassicistiske formsprog kommer til udtryk i forhusets enkle og sparsomt dekorerede facade med en simpel kordongesims og en sparrenkopgesims. Det klassicistiske stilideal kommer ligeledes til udtryk i facadens taktfaste vinduessætning og i markeringen af hovedindgangen og det yderste vinduesfag med sandstensfordakning i Nexø-sandsten, som i slutningen af 1700-tallet var det foretrukne byggemateriale til udsmykninger af de Københavnske borgerhuse. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade med klassicistiske, dekorative elementer og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår med enkle pudsede murflader uden dekorationer. Det klassicistiske bygningsideal afspejles også i bygningens planløsning og interiører med en smal, tværgående forstuegang, der fører om til trapperummet mod gårdsiden, to lejligheder på hver etage med to stuer mod gaden og et køkken med køkkenildsted mod gården. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder samt beretter om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Dette gælder lejlighedens bræddegulve, helpanelerede ydervægge, pudsede vægge og lofter med loftsstukkatur og rosetter samt de ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et taktfast udtryk. Kordongesimsen har dels en dekorativ og dels en kompositorisk funktion, idet den skaber en visuel balance i den ellers høje facade. De glatte murflader, enkle horisontale linjer og den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens harmoniske og rolige fremtræden, med få betoninger i facaden, i sparrenkopgesimsen og vinduespartiernes sandstensfordakning. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk, regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de gadevendte stuer med panelerede vinduesvægge med de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer, der forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance.

Læs videre om

• Kompagnistræde 14, København
• Kompagnistræde 31, København
• Store Strandstræde 4, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen