Dyrehave Mølle, Nyborg

Dyrehave Mølle blev opført i 1858, og i 1923 blev der tilføjet en Deutz dieselhjælpemotor. Møllen var i drift indtil 1976.

Dyrehave Mølle ligger i den sydlige udkant af Nyborg på en høj bakke nær Nyborg Fjord. Umiddelbart øst for møllen ligger møllegården, der ikke er omfattet af fredningen. I tilknytning til møllen er et ældre grundmuret pakhus i to etager med tagpapbeklædt tag, der rummer en hjælpemotor. Pakhuset er ikke omfattet af fredningen. Møllen er funktionsdygtig.

Dyrehave Mølle er en hollandsk mølle opført med en rund, grundmuret undermølle med vogngennemkørsel, der i begge sider lukkes af ældre, tofløjede revleporte, hvorover der ses et halvcirkulært overvindue med vifteformet opsprosning, mens overvinduet på bagsiden er et torammet, opsprosset vindue. Portåbningerne indrammes af hvidkalkede pilastre. Undermøllen er pudset og gulkalket og afsluttes under broloftet af en hvidkalket trappegesims. Herover er møllen i blank, gul mur op til kværnloftet. Ud for kværnloftet er et galleri af træ. Møllekroppens øverste del har en svajet kontur og er cementpudset op til omtrent en meter under hatloftets niveau, hvor murfladen afsluttes af en hvidkalket trappegesims. Møllekroppen bærer øverst en løgformet, zinkbeklædt møllehat med spir, krøjeværk og vindrose udført i hvidmalet træværk. Møllen er selvkrøjende, og vingerne har dobbelte klapsejl, såkaldte patentsejl eller la Cour sejl, der er selvsvikkende. Vingernes træværk er hvidmalet, mens edderkoppens og styrestængernes metal er rødmalet. To ældre, grønmalede revledøre i møllekroppen giver adgang til galleriet. Vinduerne er ældre, enrammede med ni ruder i hver ramme og er malet mørkegrønne. Både døre og vinduer har hvidpudsede indfatninger med en lille, muret fordakning over.

I det indre er portrummets gulv brolagt, og væggene er hvidkalkede. På hver side af portgennemkørslen er flere mindre rum, der rummer mølleinventar. Herover har møllekroppen syv lofter: halvloft, det lyse loft, det mørke loft, kværnloft, hejseloft, støvloft og hatloft. Fra halvloftet blev de færdige produkter hejst ned på vognene. Det lyse loft er magasin, hvor sækkene blev stablet til senere forarbejdning. Fra det lyse loft er der en sliske, hvor man har kunnet køre de fyldte sække til opbevaring i det tilstødende pakhus. På det mørke loft blev det forarbejdede mel tappet i sække. På kværnloftet er stjernehjulet, hvor de tre stenkværne og valsen kan kobles til. Fra kværnloftet er der endvidere udgang til galleriet, hvor møllevingerne sejles på, når møllen sættes i gang. På hejseloftet finder man hejseværket, som også er trukket af vinden. Sjette loft er et såkaldt støvloft. Det syvende og sidste loft er hatloftet. Alt mølleinventar, herunder kværne, sigter, skallekværne, sækkehejs og gangværk er intakt og velbevaret.

Den miljømæssige værdi knytter sig til møllens beliggenhed på en bakke i Nyborgs sydlige del, hvor den ekstraordinært høje mølle er synlig på lang afstand og således udgør et vigtigt vartegn for byen. Den høje beliggenhed har dog først og fremmest haft praktisk betydning, idet møllen let har kunnet fange vinden fra alle verdenshjørner. Hertil kommer vindmøllens nære beliggenhed til møllegården, der tydeligt viser deres indbyrdes tilknytning, og tilsammen skaber de et yderst helstøbt, førindustrielt kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Dyrehave Mølle knytter sig til vindmøllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, sine vinger og sin vindrose fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, førindustrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. La Cour vingerne, som Dyrehave Mølle bærer, repræsenterer det højeste tekniske udviklingstrin for de traditionelle hollandske møller. La Cour vingerne vidner endvidere om den tekniske udviklingshistorie som møllen har gennemgået siden opførelsen i 1858.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til portgennemkørslen, de syv bevarede lofter og det intakte, bevarede mølleri, herunder kværne, sigter og hejseværk. Hertil kommer de mange slidspor, håndskrevne notater på træværk, patina og udbedringer, herunder trapperne med nye trin lagt ovenpå de gamle, nedslidte trin, der alle vidner om møllens anvendelse og høje alder. Dyrehave Mølle er med sin højde på 25 meter sammen med Gudhjem Mølle blandt de højeste vindmøller i Danmark.

Den arkitektoniske værdi ved Dyrehave Mølle knytter sig i det ydre til møllens imponerede størrelse og funktionsbetingede arkitektur, der udmærker sig ved anvendelsen af flere dekorative træk, herunder trappegesimserne, de pudsede indfatninger omkring vinduer og døre samt ikke mindst portåbningen med overvinduets fint forarbejdede opsprosning. Hertil kommer møllens proportionering med den høje undermølle og overmøllens svajede kontur, der giver Dyrehave Mølle et udpræget elegant og dekorativt udtryk.

Læs videre om

• Den tidl. Isbådsstation, Nyborg
• Nyborg Rådhus
• Nyborg Volde

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen