Faktaboks
- Kommune
- Faaborg-Midtfyn Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 40151
- Sted- og lokalitetsnummer
- 090404-72
- Anlæg
- Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Dysse eller jættestue, Diernæs
Kløvemærker i dæksten, set mod vest
Kammer set mod vest
Fortidsminde set mod nord
Original fredningstekst
Tingl.: 19/10 1910. Købt. Fritliggende dyssekammer, orienteret i NV-SØ, ca. 0,25 x 1,50 m foroven, en del bredere forneden, da stenene står noget skråt; rager 0,9-1,1 m op over jordoverfladen. Kammeret sat af 5 sten (1 mod NØ, 2 mod SV, 1 mod NV og 1 mod SØ), indgang mod SØ, kun 0,15-0,20 br. Dækket af en aflang overligger, af hvilken et stykke er afsprængt. Kamret delvis fyldt med jord og sten.
Undersøgelseshistorie
- 1910
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1947
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1988
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRektangulært dyssekammer, fritstående i lille højrest, 1,7 x 5,0 x 5,0 m. Kammeret er orienteret SØ/NV med åbning i SØ. I NØ 1 bæresten (hvis N-lige del er afsprængt i gammel tid), i SV 2, for enden i NV 1, og 1 tærskelsten i SØ. 1 dæksten med gamle kløvehuller. Næsten helt overgroet med brombær. På højresten en lille smule marksten af ældre dato. Bevoksning: 1988: Græs og Løvkrat
- 2016
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
