Egebjerg Præstegård (Slots- og Kulturstyrelsen)

Stuehuset blev opført i 1776. Det er løbende blevet istandsat, og gennem de sidste 27 år har det fået sit nuværende udseende. De ældre loftsbjælker og -brædder ligger i dag under de nye, der er en kopi af de ældre. Huset er indvendigt efterisoleret. I forbindelse med istandsættelsen af køkkenet er en væg blevet flyttet, hvilket betyder, at spisekammeret er blevet mindre, og køkkenet blevet større. Den tidligere kapellanbolig, der lå i den sydlige sidelænge blev i 1990-91 ombygget til sit nuværende udseende og fik derefter funktion som konfirmandstue i den ene ende og faciliteter til graveren i den anden ende. Derudover er sidelængerne ændret meget lidt gennem tiden.

Egebjerg Præstegård ligger i landsbyen Egebjerg på et højdedrag med udsigt over marker og Isefjorden. Præstegården ligger nord for kirken, hvor præstegårdshavens sydside afgrænses af kirkegårdens nordlige mur. Præstegårdshaven omkranses tillige af store træer. Anlægget består af et fritliggende stuehus, der flankeres af to mindre, lave udhuse, som let forskudt danner forlængelsen til sidelængerne i et trefløjet lade- og staldkompleks med portgennemkørsel i midtlængens akse. Gårdspladsen er belagt med pigsten og græs. I midten af gårdspladsen står en flagstang, og i de to hjørner ved avlslængerne står store træer. Stuehuset er 23 fag langt, en etage højt og opført i bindingsværk med en fodrem hvilende på syld af marksten, der er sortmalet. Gavlene er grundmurede. Facaderne står med hvidkalkede tavl og okseblodsfarvet bindingsværk. Huset har skråbånd og løsholter. Heltaget er beklædt med røde vingeteglsten, og i rygningen sidder fem hvidkalkede skorstenspiber. I begge tagflader ses tre nyere tagvinduer. Foran stuehusets hovedindgang ses en mindre trappe med tre trin af granit og med værn af smedejern. Over den ældre, flammerede tofløjede hoveddør sidder en ældre indskriftstavle. Herudover ses på gårdsiden en ældre fyldingsdør. I endegavlen mod nord sidder en ældre revledør med overvindue delt i fire ruder. På havesiden ses en traditionelt udført havedør med ruder i den øverste del omkranset af en kraftig gericht. Foran de sidstnævnte døre ses trin af granit uden værn. De traditionelt udførte vinduer er både to- og firerammede med seks ruder i hver ramme. Vinduer og døre er gråmalede. I det indre er den oprindelige grundplan i grundtræk bevaret med en næsten gennemgående midterskillevæg. Man går ind i en forstue med to store pendantskabe, hvoraf det ene rummer en skjult trappe til tagetagen. Fra forstuen er der til begge sider adgang til husets resterende rum, der har forskellige størrelse. I den ende af huset, der vender mod nord ligger køkkenet, spisekammeret og bryggerset. Mod haven ligger en række stuer en suite, hvorfra der fra den ene er adgang til haven. I samme ende som køkkenet ligger soveværelse og børneværelse samt badeværelse, alle ud til en smal gang langs midterskillevæggen. I den ende, der ligger længst mod syd, er der kontor og et mindre badeværelse. Der er adgang til kælderen fra bryggerset i gavlen mod nord. Tageetagen er delvist udnyttet med værelser samt opholds- og opbevaringsrum. Der er bevaret mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder en- og tofløjede fyldings- og revledøre med greb, hængsler og gerichter, væg- og fodpaneler, indbyggede skabe, kakkel- og bilæggerovne, skorstenskerner, synlige loftsbjælker med loftbrædder imellem og vinduesdetaljer som lodposter, anverfere og stormkroge. Vinduerne har forsatsruder. Herudover ses nyere listelofter. Overfladerne er en blanding ældre, traditionelle og nyere, herunder bræddegulve, terrazzo, klinker, fliser, gulvtæpper, tapet, pudsede vægge og gips på enkelte lofter. I kælderen er gulvet belagt med teglsten. Portlængen med de to sidelænger er opført i en etage i bindingsværk, der er hvidkalket over stok og sten med stråtækkede heltage med mønning og kragtræer. I tagfladen på den nordlige sidelænge ses en kvist med høgab. Længerne står på en hvidkalket sokkel af marksten. Det sydøstligste hjørne og den fritstående gavl på den sydligste sidelænge står med listehæftet rørbeklædning. Gavlene på sidelængerne, der vender mod hovedbygningen, er i gavltrekanten beklædt med sortmalede spån, der afsluttes af en rødmalet vandnæse. Under tagudhænget ses flere steder udstukne bjælkeender. Alle længerne har mod gårdspladsen flere ældre hel og halve revledøre og ældre eller traditionelt udførte revleporte. I den vestligste ende af den sydlige sidelænge ses en traditionelt udført flammeret dør. De ældre og traditionelt udformede vinduer er både et- og torammede vinduer med opsprosning. Alt træværk er som i stuehusets bindingsværk okseblodsfarvet. I det indre er portlængen delt i to dele, hvoraf den nordligste med lerklinede skillevægge bliver anvendt til opbevaring og den sydligste til maskinrum. Flere ældre revledøre er bevaret. Stråtaget er syet. Den sydlige sidelænge er i det indre nyindrettet til konfirmandstue med et mindre industrikøkken og toiletfaciliteter i den vestligste ende, og i den østligste ende er der graverfaciliteter. Mellem konfirmandstuen og graverens kontor ligger en gang med portåbning mod gården, der udover en revleport er lukket af med en nyere tofløjet portåbning af glas. Konfirmandstuen har traditionelt udførte vægpaneler, fyldingsdøre med greb og gerichter, vinduesindfatninger og loftsbjælker med loftsbrædder imellem. I mellemgangen ses vægge af bindingsværk. I graverens kontor ses ligeledes traditionelt udførte fyldingsdøre med gerichter. Overfladerne er pudsede vægge og enten teglstens- eller bræddegulve. I det indre af den nordlige sidelænge er der hønsehus i den vestligste ende, der er opdelt i mindre rum med bræddevægge. Herefter er der garage og en tidligere stald med vægge af bindingsværk, der bliver brugt til opbevaring. Overfladerne er kalkede vægge og enten pigsten eller støbte gulve. Det sydlige fløjhus består af en længe i en etage opført i bindingsværk, der er hvidkalket over stok og sten og med et stråtækt heltag med mønning og kragtræer. Under taget ses udstukne bjælkeender, og gavlene har vindskeder. Huset har fire ældre revledøre med hængsler og klinkefald. De to ældre vinduer er etrammede staldvinduer. Alt træværk fremstår okseblodsfarvet. I det indre er det sydlige fløjhus opdelt i mindre rum, hvoraf et enkelt tidligere har været anvendt til toilet. I dag bruges det til opbevaring.Det nordlige fløjhus består, som det sydlige fløjhus, af en længe opført i bindingsværk, der er hvidkalket over stok og sten og med et stråtækt heltag med mønning og kragtræer. Under taget ses udstukne bjælkeender, og gavlene har vindskeder. Huset har tre ældre revledøre med hængsler og klinkefald. De tre ældre vinduer er etrammede staldvinduer. Alt træværk fremstår okseblodsfarvet. I det indre er det nordlige fløjhus opdelt med hundehus i den ene ende og opbevaring i den anden ende.

Den miljømæssige værdi ved Egebjerg Præstegård er knyttet til beliggenheden ved siden kirken og kirkegården, hvor de sammen med præstegårdens tilhørende have danner et helstøbt og traditionelt kulturmiljø. Endvidere er der miljømæssig værdi relateret til måden, hvorpå anlægget er anlagt med det lange, fritliggende stuehus og heroverfor de tre store sammenbyggede længer med portgennemgang. De to fløjhuse mod henholdsvis nord og syd dækker åbningerne mellem stuehuset og længerne og indrammer således den idylliske og rummelige pigstens- og græsbelagte gårdsplads, hvor der er læ mod vinde fra alle retning, men stadig nem adgang til haven og de omkringliggende marker samt til kirken med kirkegård. Hertil kommer, at der er miljømæssig værdi knyttet til sammenhængen mellem stuehuset og haven, hvorfra der er udkig over landskabet, der indrammes af den spredte træ- og buskbeplantning.

Den kulturhistoriske værdi for Egebjerg Præstegård er i det ydre knyttet til anlæggets fremtræden med stuehus, portlænge med de to sammenbyggede sidelænger og de to fløjhuse, der er et velbevaret eksempel på et traditionelt gårdanlæg fra slutningen af 1700-tallet med bolig og avlslænger omkring en gårdsplads og med et mindre haveanlæg bag stuehuset. Egebjerg Præstegård er således en typisk repræsentant for en stor sjællandsk, velbygget gård fra 1770erne.Herudover er der kulturhistorisk værdi relateret til avlslængerne, der fremtræder i bindingsværk som er kalket over stok og sten på traditionel sjællandsk skik. Der er tillige kulturhistorisk værdi relateret til bindingsværket, der bærer præg af visse ændringer gennem tiderne. Længerne står således nogle steder med fodrem, andre steder med stolperne direkte hvilende på syldsten, ligesom de oprindelig gennemstukne bjælker i flere lag er blevet lagt oven på remmen for at give større loftshøjde indendøre. Hertil kommer, at der er kulturhistorisk værdi knyttet til hierarkiet mellem bygningerne, der kommer til udtryk ved, at stuehusets bindingsværk er okseblodsfarvet og heltaget er i teglsten, hvor de mindre fine avlslænger er kalkede over stok og sten og har stråtækket tag. Derudover ligger stuehuset som en fritliggende bygningskrop, men avlslængerne er bygget sammen i et trefløjet anlæg. I det indre er der i stuehuset kulturhistorisk værdi knyttet til de bevarede dele af den oprindelige grundplan med en midterskillevæg, hvor en række stuer en suite vender ud mod haven samt forstue, køkken og mindre rum, herunder præstens kontor, er placeret mod gårdspladsen. Hertil kommer de mange bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder en- og tofløjede fyldings- og revledøre med greb, hængsler og gerichter, væg- og fodpaneler, indbyggede skabe, kakkel- og bilæggerovne, skorstenskerner, loftsbjælker med loftbrædder imellem og vinduesdetaljer som lodposter, anverfere og stormkroge. Både interiørernes detaljering, planløsningen og rumhøjden samt husets alder vidner om at dets tidligere beboere har været højt placerede i samfundet. I avlslængerne er der i det indre kulturhistorisk værdi knyttet til de enkle og funktionelle overflader samt til de funktionsprægede opdelinger, der vidner om deres tidligere og nuværende brug som stald og lade.

Den arkitektoniske værdi for Egebjerg Præstegård er i det ydre relateret til det samlede anlæg med stuehus og avlslænger, der fremtræder som en arkitektonisk helhed med ensartet højde, proportionering, farvesætning og konstruktion af bindingsværk på trods af forskellene i tagbelægningen, markeringen af bindingsværket samt de dekorerede døre og større vinduer i stuehuset. Der er ligeledes arkitektonisk værdi knyttet til stuehusets fritliggende, enkle og velproportionerede bygningskrop i taktfast bindingsværk, der afsluttes og samles af den stort set ubrudte tagflade med de uregelmæssigt placerede skorstenspiber. Hertil kommer farvesætningen med det rødtopstolpede bindingsværk, der lyser op i den hvidkalkede murflade. Det rødmalede bindingsværk indrammer således de hvide murfelter og understreger den fagopdelte konstruktion. Endvidere er der i det ydre arkitektonisk værdi forbundet til de uregelmæssigt placerede vinduer og døre i stuehuset, hvor vinduerne imidlertid får et helhedspræg ved en ensartet sprosseinddeling og farveholdning. Der er arkitektonisk værdi knyttet til alle avlslængernes enkle og spartanske arkitektoniske udtryk med afgrænsede bygningskroppe med hvidkalkede mure og stråtækkede tage, hvor de dekorative elementer har en funktion som vinduer, døre og høgab. Der er endvidere arkitektonisk værdi relateret til de lange, ubrudte tagflader, der smyger sig om det trefløjede anlægs hjørner og samler dem til en helhed. Begyndelsen og afslutningen på tagfladerne bliver på fremragende vis markeret ved spånbeklædning i gavltrekanten, der får dem til at fremstå anderledes end stuehuset og de to fløjhuse. I det indre er den arkitektoniske værdi knyttet til stuehusets rumforløb på begge sider af midterskillevæggen, hvor der er langstrakte kig igennem de mange forskellige størrelse af rum med forskellig farvesætning. På havesiden giver de mange vinduer mod haven et kraftigt lysindfald i rummene. Hertil kommer, at der er arkitektonisk værdi forbundet til de enkle, men dog elegant dekorerede stuer, der sammen med rumhøjden og -størrelsen skaber et helstøbt og fornemt interiør.

Læs videre om

• Håndværkerskolen (tidl.), Hørve
• Lodsoldermandens Hus, Rørvig
• Peters Hus, Rørvig

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen