Sæbekassevogne i alle størrelser og farver deltager hvert år i Oak City Rally. Løbet er optaget i Guinness World Records med titlen »Verdens største, længste og hårdeste sæbekasseløb«.

.

Egemose Centret lidt uden for Ganløse er et spejdercenter under Det Danske Spejderkorps. Mosefolket, som de faste medlemmer på Egemose Centret kaldes, arrangerer flere lejre i løbet af året. Egemose Centret er bygget op som en lille cowboyby ved navn Oak City, der også lægger navn til spejdernes Oak City Rally, der er et af verdens længste sæbekasseløb. Løbet blev afholdt første gang i 1975, og på en strækning på 10 km fra Farum Station til Egemose Centret dyster op mod 300 farverige vogne om at komme først og have den flotteste vogn. I »byen« er både en saloon, remise, togbane, lejrpladser, tømmerlade m.m., bygget af Mosefolket.

Videre læsning

Læs mere om Foreninger og frivillige i Egedal Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Foreninger og frivillige