Esbjerg Gamle Toldkammerbygning

Efter tabet af Sydslesvig i 1864, og de der beliggende udskibningsmuligheder for den stadigt stigende handel med England, blev lovforslaget om en anlæggelse af en ny havn på vestkysten vedtaget i 1868. Man valgte at anlægge havnen ved Esbjerg Kleve – knuden på spidsen af Esbjerg Bakkeø med det flade, smalle forland. Havnen var færdiganlagt i 1874 med Dokhavnen, der oprindeligt var udformet med to græsklædte dæmningsarme anlagt skråt ud fra kysten så et trekantet havnebassin opstod, som for enden blev lukket af en sluseport, der sikrede konstant vandstand i havnen. Da havnen var færdiganlagt begyndte byen at vokse, især perioden 1890-1900 var præget af en hektisk byggeaktivitet, og det var således også i denne periode, at Toldkammerbygningen blev opført.

Jens Vilhelm Petersen (1851-1931), som var arkitekt og kongelig bygningsinspektør over Fyn og Sønderjylland, tegnede toldkammeret på Esbjerg Havn, og bygningen blev taget i brug i oktober 1897 med en fremtrædende placering over for Dokhavnen. Arkitekten høstede megen anerkendelse for projektet, som beløb sig til 100.000 kr. Finansminister Lüttichau, der havde bevilget pengene til opførelsen, havde lagt vægt på, at bygningen skulle udstyres rundeligt, også fra udseendets side. Ved tilbygninger i 1900 og 1904, vest for hovedbygningen, blev der frembragt i alt 18 frilagerrum.

I juni 1954 nedbrændte toldkammerbygningens pakhusfløj og den lille mellembygning, mens hovedbygningen stod urørt af branden. I november 1955 påbegyndte man genopførelsen af bygningerne. De nye bygninger var tegnet af Kgl. Bygningsinspektør C.F. Møller, og de stod færdige i maj 1957.

I 1984 flyttede toldetaten til en nyopført toldkammerbygning på Esbjerg Havn, og bygningerne blev overtaget af en gruppe firmaer med tilknytning til Esbjerg Havn. Samme år blev hovedbygningen fredet. I 1987 blev Toldkammerbygningen erhvervet af IAT Koncernen, og efter en modernisering blev bygningen taget i brug som firmadomicil. I 1990 blev hovedbygningen istandsat udvendigt.

Esbjerg Gamle Toldkammerbygning, herefter benævnt Toldkammerbygningen, ligger ud for Esbjerg Dokhavn lige neden for den stejle skråning, Esbjerg Kleve, som adskiller havnen fra bykernen. Toldkammerbygningen er mod vest sammenbygget med en større tilbygning, der ikke er omfattet af fredningen.

Toldkammerbygningen er en toetages, grundmuret bygning med et pagodetag med lav hældning. Mod gaden er Toldkammerbygningen forsynet med et let fremskudt, firkantet tårn, der afsluttes af et stejlt pyramidetag med et kobberklædt, firkantet spir med en vindfløj øverst. På gårdsiden er bygningen udstyret med et fremspringende, femsidet trappetårn, der har et ottesidet pyramidetag med en pinakel øverst. Toldkammerbygningen er opført over en lav granitsokkel i røde sten med brændte fuger og murede gesimser samt skiferklædte tage med kobberinddækninger. I tagfladerne ses ældre støbejernsvinduer og i tårnets tagflader små trekantede kviste. Facaderne er udsmykket af formsten i tegl og et lyst stenmateriale, der blandt andet er anvendt i de dobbelte, rundbuede stik med sandfarvede blændingsfelter med blomsterornamentik over vinduerne. Under hovedgesimserne er en omløbende buefrise med sandfarvede blændingsfelter. Samtlige døre og vinduer er ældre. I kælderen er vinduerne brune og etrammede, mens de på de øvrige etager er hvide. I stueetagen er de udformet som smårudede korspostvinduer, mens de på første sal består af torammede vinduer, placeret parvist med en granitsøjle imellem. Under samtlige vinduer er en skifersålbænk, og over de fleste er en granitoverligger. Hoveddøren er placeret i det let fremskudte tårn, hvor en granittrappe fører op til en brunbejdset, tofløjet fyldingsdør med udskæringer og små ruder i den øverste del. Døren indrammes af en rundbuet granitportal med et sandfarvet blændingsfelt med ornamentik og våbenskjold samt en dekorativ anvendelse af formsten. Indgangspartiet flankeres af to fritstående støbejernslamper. Øverst på tårnet ses et ur og herunder står der Kongeligt Toldkammer med svungne bogstaver. I trappetårnet er nederst en hvid, enfløjet fyldingsdør med ruder i den øverste del. Foran døren ligger et granittrin og over døren er en granitoverligger samt et rundbuet stik af formsten og et blændingsfelt med ornamentik. På gårdsiden fører en støbt trappe ned til kælderdøren, der er en brunmalet og enfløjet fyldingsdør.

I det indre er bevaret en ældre grundplan med en centralt placeret forstue, der munder ud i hovedtrappen, som er placeret i det femkantede trappetårn mod gården. En bred gang mod gården giver adgang til kontorerne, der er orienteret ud mod gaden, og mod øst er placeret en ældre bitrappe i et selvstændigt rum. Samme planløsning gentages på første sal, dog er der mod vest et stort gennemlyst kontor, og modsat den ældre hovedtrappe, over forstuen, er indrettet en garderobe og en bankboks samt et rum mod gaden, hvori der står en ældre trappe, som giver adgang til tårnet og tagrummet. Under hovedtrappen er der adgang til kælderen, som er placeret under den østre del af hovedbygningen. Under den vestre del er der krybekælder. Både i stueetagen og på første sal er der gennem en dobbelt døråbning direkte adgang til den ikke fredede tilbygning mod vest. Toldkammerbygningen har en traditionel materialeholdning med originale mønsterlagte klinkegulve, bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkanter, og loftet i forstuen udgøres af et bjælkeloft med fyldinger imellem. Dog er der opsat systemgipspladelofter i stueetagen, der ligger væg-til-væg tæpper på gulvene, og gangen opdeles af en dobbelt glasdør. Hovedtrappen er ligeledes tæppebelagt, og i et enkelt rum på første sal er der et nedsænket akustikpladeloft. Kælderen har støbte gulve, pudsede og hvidkalkede vægge og loftet består af monierhvælv. Tagrummet har bræddegulv og fuldt synlig tagkonstruktion, ligesom undersiden af skifertaget er synligt. Vinduerne er mestendels forsynet med forsatsvinduer, og mod gården er der foran flere af vinduerne i stueetagen smedejernsgitre. Der er bevaret mange originale bygningsdetaljer, herunder fyldingsdøre og gerichter med topstykker.

Den miljømæssige værdi ved Toldkammerbygningen knytter sig til bygningens placering over for Dokhavnen med det særegne trekantede havnebassin, som tilsammen danner forbindelsesleddet mellem byen og vandet. Hertil kommer, at Toldkammerbygningen indgår som en væsentlig del af det historiske havnemiljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningens oprindelige funktion som toldkammerbygning, der ud over at formidle, at Esbjerg siden slutningen af 1800-tallet har været en driftig havneby med anløb af skibe med varer til fortoldning tillige indgår i den kulturhistoriske fortælling om byens opståen, der var betinget af havnens anlæggelse. Således repræsenterer Toldkammerbygningen en af byens ældste offentlige institutioner, hvilket kommer til udtryk i Toldkammerbygningens prominente placering på havnen samt i bygningens monumentale fremtoning med det fremskudte, høje tårn og de symmetriske og taktfaste facader med samtlige detaljer, herunder brugen af formsten eksempelvis anvendt i indgangspartiet med portalen dels af formsten dels af granitsten, der i midten prydes af det danske rigsvåben.

Endvidere er der kulturhistorisk værdi knyttet til Toldkammerbygningens arkitektur, der kan tilskrives den historicistiske stilperiode. Mod 1800-tallets slutning blev der skabt en særlig nordisk nationalromantik, som skulle underbygge nationalstatens tusindårige nordiske rødder. Et særkende ved den danske historicisme var den stigende interesse for det, der blev opfattet som traditionelt danske materialer: blankt murværk, tømmer og granit. Disse materialer med deres tilhørende djærve udtryk blev mod århundredets slutning altdominerende – i forening med nye, importerede materialer som tagskifer, der dengang var betragteligt billigere end tegl, og ikke mindst støbejern. Hertil kom den nylige opståede nationale begejstring for formteglsten, som i stor stil kom i produktion i denne periode.

Toldkammerbygningen er med sine fine bygningsdetaljer og gennemarbejdede arkitektoniske helhed en solid og karakteristisk repræsentant for Jens Vilhelm Petersens virke. Jens Vilhelm Petersen var kendt for i sine bygninger at fastholde helheden på en klar, behersket og alligevel levende måde, han havde forkærlighed for det regelmæssige, ofte symmetriske og det skarptskårne, han besad sans for gode forhold og var mådeholden i sin anvendelse af ornamentik.

Toldkammerbygningen er italiensk inspireret, hvilket blandt andet ses i bygningens proportionering, den lave taghældning og det midterstillede tårn med den tofarvede, nærmest byzantinske bue over indgangsportalen. Men samtidig er der også træk fra traditionelt dansk herregårdsbyggeri, herunder de to tårne, hvor især det kantede trappetårn på bagsiden har lidt fæstningsagtig karakter, samt vinduernes tydelige granitoverliggere og på første sal granitsøjlerne imellem vinduerne samt gesimsen med buefrisemotiv alle elementer, der stammer fra dansk renæssancebyggeri.

I Toldkammerbygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre grundplan med kontorer mod gaden og en fordelingsgang mod gården, hvis akse brydes af forstuen med venteareal og hovedtrappe i forlængelse heraf. Ligeledes er Toldkammerbygningen på traditionel vis forsynet med en sekundær trappe i hjørnet mod gården, kælderrum til opbevaring og et uudnyttet tagrum. I det indre afspejles bygningens oprindelige funktion blandt andet i det lille tårnværelse, hvorfra der er en formidabel udsigt over havnebassinet og de ind- og udgående skibe. Bygningens offentlige og repræsentative funktion kommer til udtryk i den udsmykkede forstue med indbyggede bænke, i gangarealernes flerfarvede og mønsterlagte klinker, i den brede og herskabelige hovedtrappe og i rummenes generelle høje standard inden for materialeanvendelsen og deres detaljeringsgrad. Dette gælder de oprindelige og ældre fyldingsdøre med hængsler og gerichter, hvoraf flere tillige er forsynet med knægtbårne topstykker, samt fodpanelerne, de profilerede indramninger af vinduerne og de sirligt forarbejdede gitre foran vinduerne mod gården. Detaljerigdommen fortsætter i bitrappens smukt udskårne mægler, i hovedtrappens rigt udskårne mæglere, værn og håndliste, i forstuens bjælkeloft båret af udskårne knægte med fyldingsfelter imellem, i boksdøren med fine detaljer og i rummenes ovnnicher samt vinduesplader af ølandssten.

Toldkammerbygningens arkitektoniske værdi ligger i den statelige bygnings udstråling af værdighed, myndighed og soliditet, som den ligger med sine symmetriske facader med taktfast vinduessætning og sit høje tårn med det stejle pyramidetag og spir, der samtidig markerer hovedindgangen. Bygningen står klar og enkel i formen som en længebygning med fremskudte tårne og pagodetag. Endvidere har bygningen en på samme tid markant, men behersket anvendelse af dekorative elementer, så som pagodetagets trekantede tagvinduer, tagenes kobberinddækninger, gesimsens rundbuefrise og indfatningerne omkring vinduer og døre.

Den arkitektoniske værdi ligger i høj grad i murværket, som er en rød maskinsten med brændte fuger og en rig anvendelse af røde formsten, et lyst stenmateriale med indhuggede motiver af forskellig karakter samt granitsten. Den rige anvendelse af formsten og granitsten giver bygningen et herskabeligt udtryk, der akkompagneres af de ældre, smårudede vinduer og kraftige fyldingsdøre.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den gennemgående høje håndværksmæssige kvalitet, der ses i Toldkammerbygningens dekorationer. Der er i det indre en tydelig kontrast imellem de offentlige rum med et lidt rustikt udseende og slidstærke overflader til kontorernes finere detaljeringsgrad og materialeanvendelse. Eksempelvis er forstuens og gangens buer fremhævet ved at stå i rød, blank mur, hvor de sammen med klinkegulvet giver rummene et djærvt udtryk. På grund af materialeanvendelsen bindes interiøret sammen med eksteriøret, og en troværdig helhedsopfattelse af bygningen opstår.

Læs videre om

• Apoteket, Ribe
• Fiskergade 1, Ribe
• Mandøhuset

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen