Fasangården ligger på Fasangårdsvej 1 i Frederikssund Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Hovedbygningen er opført omkring år 1700 som fasanstutteri til Jægerspris Slot. I dag hører Fasangården stadig under Jægerspris Slot og ejes af Kong Frederik VII's Stiftelse, der blev oprettet af Grevinde Danner i 1873. Den gamle barok have blev anlagt på samme tid som bygningen i begyndelsen af 1700-tallet.

Beskrivelse

Fasangården ligger i Kohave Slotshegn, der hører til Jægerspris Slot. Hovedbygningen ligger med gavle mod øst og vest. Nord for bygninger er en gårdsplads med flere små udhuse, et mindre fritliggende stuehus og en brønd. De øvrige bygninger indgår ikke i fredningen og er derfor ikke yderligere beskrevet.Hovedbygningen er en grundmuret bygning bestående af tre mindre fløje på en række, midterfløjen er i to etager og lidt bredere end de to sidefløjene, der kun er i en etage. Alle mure er pudsede og rødkalkede over en høj, sorttjæret sokkel og afsluttet med en hvid muret gesims. Alle tre dele har røde teglhængte tage, hvoraf midterfløjen har halvvalmede gavle, og i dennes tagrygning ses en skorstenspibe med sokkel og krave. Havesidens tagflader på de to sidefløje er brudt af henholdsvis en nyere skorstenspibe i den vestlige sidefløj og et nyere tagvindue i den østlige sidefløj. På nordsiden ses i hjørnet mellem midterfløjen og den vestlige sidefløj et nyere vindfang i træ med halvtag og en glasdør med en nyere støbt trappe foran. Modsat er den østlige sidefløjs nordside domineret af en høj lude og hertil endnu en mindre tilbygning med halvtag. I havesiden ses i midterfløjens midterste fag en ældre, hvidmalet, tofløjet havedør med opsprossede ruder i den øverste del. Vinduerne i hovedbygningen er hovedsagligt ældre torammede vinduer i stueetagen, mens vinduerne i midterfløjens førstesal er korspostvinduer. Alle vinduer er hvidmalede med småtopsprossede ruder og zinksålbænke og de fleste har ældre hjørnebeslag. I det indre er bygningen i dag indrettet til naturskole med undervisningslokaler, nyere toiletter og køkken. Den ældre grundplan er hovedsagligt opbrudt med nyere skillevægge og murgennembrydninger. Interiøret fremstår med linoleumsgulve, korkgulve, pudsede vægge, glatte, nyere døre samt enkelte gipsvægge og gipslofter. Det formodes dog, at der er ældre bræddegulve nedenunder de nyere gulve og oprindelige lofter under gipspladerne. I stueetagen er enkelte ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter samt enkelte delvist ældre bræddebeklædninger på væggene. De fleste vinduer har indvendige forsatsrammer.

Miljømæssig værdi

Fasangårdens miljømæssige værdi knytter sig til placeringen i den delvist planlagte skov og slotspark, der strækker sig helt ned til Jægerspris Slot og er udført med aksefaste alléer og skulpturelle mindestøtter. Skovens mere planlagte stier og de mange støtter sørger for at skabe bevidsthed om nærheden til slottet, hvor end man opholder sig i skoven. Linjerne i parken er arrangeret således, at de peger mod Slottet og herved mod magtens centrum. Hertil kommer værdien af det barokke haveanlæg, der omkranser fasangården mod syd og vest. De formklippede hække, lindealleer og små stier er strengt symmetrisk opbygget og giver dermed et klart billede af idealerne inden for havekunst i 1700-tallet, hvor man ønskede at demonstrerer menneskets vilje til at beherske den vilde natur.

Den miljømæssige værdi relaterer sig tillige til hele bygningskomplekset, hvor hovedbygningen, de tilhørende udhuse og brønden sammen skaber et særdeles unikt og komplekst anlæg, der elegant former sig om gårdsplads og fremstår som et unikt kulturmiljø. Den ensartede materialeholdning understøtter fornemmelsen af bygningernes sammenhørighed.

Kulturhistorisk værdi

Fasangårdens kulturhistoriske værdi ligger i bygningsanlæggets fremtræden som en mindre hovedbygning med tilhørende funktionsbetingede avlsbygninger, idet bygningsanlægget sammen med placeringen i skoven afspejler den tidligere funktion som fasanstutteri. At bygningen oprindeligt er opført som Fasangård vidner om Jægerspris Slots storhedstid i 1700-tallet, hvor slottet hørte under kronen og fungerede som sommerbolig for kongen. I det ydre fremstår Fasangårdens historiske funktioner intakte, idet bygningernes hierarkiske udtryk er bevaret. Dette gælder især hovedbygningens markante størrelse med den overordnede symmetri og de store småtopsprossede vinduer, der fremstår langt mere prætentiøst end de øvrige fritliggende enkle, lave bygninger i anlægget. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de ældre bræddegulve og fyldingsdøre med gerichter, der sammen med de øvrige bevarede bygningsdele er med til at underbygge fornemmelsen for bygningens alder.

Arkitektonisk værdi

Fasangården optræder som et arkitektonisk velproportioneret anlæg, der er bygget op omkring en midterakse, der både skaber symmetri hen over gårdspandsen, men også omkring selve hovedbygningen, hvor midterfløjen troner sig op. De næsten ubrudte tagflader styrker tillige symmetrien, og de halvvalmede gavle på midterfløjen sørger for på enkel vis, at der sker en naturlig nedtrapning mod sidehusenes lavere bygningskroppe. Selvom sidehusenes tilbygninger på nordsiden og de varierende vinduessætning bryder med symmetrien, sørger de overordnede linjer for, at hovedbygningen opfattes symmetrisk og homogen. Dette underbygges af den enkle og ensartede materiale- og farveholdning. At vinduerne er småtopsprossede og hvidmalede som gesimsen betyder endvidere, at disse bygningselementer fremstår lette og træder frem i den røde mur, mens den sorttjærede sokkel giver en solid og markant base for de grundmurede bygninger.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links