Mindestøtterne ved Jægerspris Slot

Efter Johann Friedrich Struenses regeringstid, 1770-1772, der havde været præget af oplysningstidens nye ideer, og hvor det tyske i store dele af landet var blevet tilgodeset på bekostning af det danske, ønskede Arveprins Frederik, Enkedronning Juliane Marie og statsminister Ove Høegh-Guldberg, at mindske den tyske indflydelse. Derved blev Loven om Indfødsretten udskrevet i januar 1776. Denne lov skulle sørge for at de statslige embeder kun blev givet til statens egne borgere. Man ønskede at fokusere på vigtigheden af det samlede kongerige, der på daværende tidspunkt omfattede Danmark, Norge og Slesvig-Holsten. Det var i forlængelse af denne tanke Arveprins Frederik og statsminister Høegh-Guldberg i midten af 1770'erne, igangsatte en udgravning af gravhøjen Monses Høj, for en gravhøj var da mere end noget andet et symbol på Danmark. Omkring gravhøjen blev opsat syv ens marmorsten til minde om de tidligere hedenske konger Harald Blaatand, Skjold, Dan Mykillati, Harald Haarfager, Gorm den Gamle, Frode den Fredegode og Wittekind.

Mindre end et år efter blev arbejdet med udgravningen og omdannelsen af Julianehøj, der var et monument for den danske enkedronning Juliane Marie, færdiggjort, og billedhuggeren Johannes Wiedewelt blev bedt om at udføre et indgangsparti til Julianehøj. Efterfølgende gik Wiedewelt i gang med anlæggelsen af Mindelunden, der skulle bestå af 54 mindestøtter af vigtige danske personligheder. De 54 støtter blev rejst fra 1776 og frem til 1789. I 1940'erne blev flere af støtterne restaureret, og flere blev nyhugget i sandsten frem for marmor. I 1990'erne fremstod mindestøtterne i meget dårlig stand og Kong Frederik VII´s Stiftelse igangsatte derfor et restaureringsprojekt. Dette blev gjort i samarbejde med billedhugger Erik Erlandsen, der arbejdede på projektet frem til sin død i 2003. I dette arbejde blev enkelt dele udskiftet i nogle støtter, mens andre støtter blev nyhuggede i kopi af den oprindelige.

Omkring Jægerspris Slot findes Slotshegnet, der udover at omfatte selve slotsparken også er en del af Nordskoven. I både parken og skoven findes 54 fredede mindestøtter samt jættestuen Julianehøj, som er omfattet af en fortidsmindefredning. Mindestøtterne er udført af billedhuggeren Johannes Wiedewelt og er alle til minde om fremtrædende person i Danmark fra før 1770'erne. I den del, der ligger inde i Slotsparken findes mindestøtter til ære for blandt andet Tordenskjold, Absalon, Holberg og Tyge Brahe, mens mindestøtterne i Slotshegnet blandt andet er til minde om Kingo, Saxo, Peder skram, Herluf Trolle og Peder Griffenfeld. Oprindeligt var samtlige støtter opført i norsk marmor. Mange fremstår stadig i det originale materiale, dog er der også mange nyhuggede støtter af marmor fra Polen, Sverige eller Tyrkiet, ligesom mange af støtterne er udført i sandsten, en enkelt er i sort granit og en anden er udført i marmor og træ. Stort set alle støtter står på enkle sokler, men herover er udformningen meget varierende. Nogle har et enkelt udtryk med geometriske former, mens andre er meget detaljerede med antikke symboler. Alle støtter har inskription, der i de fleste tilfælde angiver navnet på den person, støtten er rejst for.

Den miljømæssige værdi relaterer sig til mindestøtternes placering i parken og skoven, hvor de er med til at danne en elegant helhed omkring Jægerspris Slot. Støtternes placering langs stier og alléer i det let kuperede terræn er med til at give en spændende og varieret oplevelse gennem parken og skoven. I parken ses støtterne på lang afstand med en visuel forbindelse og perspektiviske kig imellem, mens støtterne i skoven står gemt mellem træerne og dukker op på de mest uventede steder, men er alligevel anbragt i forbindelse med de planlagte akser. Anlægget bærer ved sine overordnede akser og store lindealléer træk fra 1700-tallets strenge barokke haveanlæg, hvor idealet var en iscenesættelse af hovedbygningen. Samtidig peger anlægget i retning af de nye idealer, der fik sin inspiration fra engelske haver og pittoreske malerier. Tilfældighederne rådede, og hvert monument kom som en overraskelse. Den romantiske have var dog også i scenesat, men det var på en hel anden måde, da man her lagde vægt på, at haven skulle opleves som en fri og uspoleret natur man kunne gå på opdagelse i.

Julianehøj og mindelunden udgør i sin helhed et enestående kulturhistorisk anlæg, der gengiver de nationale strømninger, som prægede landet i slutningen af 1700-tallet. Den kulturhistoriske værdi aflæses ved de 54 mindestøtter, der alle er af danske, norske og holstenske personer, som kunne repræsentere kongehusets og regeringens fokus på danskheden. Dette ønske om opdragelse og styring af samfundet viser samtidig, hvilken magt og central rolle kongehuset havde i 1700-tallet. Ud over gengivelsen af de nationale strømninger illustrerer mindestøtterne også datidens internationale kunstneriske retning. Wiedewelt, der ellers havde været optaget af den klassiske antik, søgte i mange af mindestøtterne i stedet at symbolisere det nordiske. Støtterne repræsenterer i dag et af billedhuggeren Wiedewelts hovedværker.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til mindestøtternes enkle former med stor symbolik, der spiller sammen med den person som monumentet er opstillet for. Formsproget er råt, uforfinet og næsten nyklassicistisk med både klassiske, abstrakte, fantasifulde og originale elementer. Det nordiske er både repræsenteret i symbolikken, men også i materialeholdningen med norsk granit, sandsten og træ, mens det klassiske antikke findes i de indhuggede detaljer som egeløv, der symboliserer borgerdyd, og laurbær, som står for sejr og evighed. I mange af støtterne er holdt en stram symmetri, der underbygger anvendelsen af de geometriske og klassiske former som rette vinkler, vandrette bånd, pyramider, kugler og runde cirkelslag. Tillige har de kraftige sokler, som næsten alle støtter står på, stor arkitektonisk værdi, idet de sørger for at løfte og adskille monumenterne fra skovbunden.

Læs videre om

• Fasangården, Dråby
• Oppe Sundby gamle Skole, Frederikssund
• Selsø

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen